Af Bitten-Kirsti Nielsen.
GEOPOLITIK
Ukraine
I en af sine artikler i Courrier des Stratèges giver Edouard Husson, historiker og fast skribent ved avisen, sit syn på situationen i Ukraine og derefter en analyse af Indiens stilling under krisen i Ukraine.
USA har tabt den geopolitiske krig, mener hen, da størstedelen af verden ikke støtter sanktionerne mod Rusland, og han forudser, at krigen nu går ind i en ny og farlig fase. Ukraine har angrebet boreplatforme i Sortehavet, Litauen hindrer handel med Kaliningrad, og USA fortsætter med at lægge pres på Kazakhstan på trods af det mislykkede kup i begyndelsen af året. Slutningen på krigen synes ikke til at få øje på, og det vrimler med usikre meldinger.
Hvad skal vi tro?
Ukraine burde nu standse krigen hurtigst muligt for at hindre krigen i at eskalere, men USA gør ikke tegn til at ændre kurs og håber måske på at kunne binde Rusland i en udmattelseskrig.
USA vil dog snart skulle vælge, siger Husson. Vil de nemlig vedblive med at kæmpe ved fuldmagt i Ukraine, mens Østen tager afstand, og spændingerne med Kina forværres? Hvad er planen på sigt? Ingen har glæde af en fortsat krig med de mange dødstal og ødelæggelser. Det er ulykkeligt. Krigen må slutte nu, og Donbass regionen må vælge, hvor de vil høre til.
Indien
Hvor står Indien i dag, og hvorfor har landet ikke sluttet sig til gruppen af lande, som sanktionerer mod Rusland? Det giver Eduard Husson en forklaring på i sin videre kommentar om Indiens afhængighed på forsvarsområdet.
Umiddelbart kan Indien ikke bryde med Moskva uden at bringe hele sit forsvarsapparat i fare, forklarer Eduard Husson.
Rusland har længe leveret nødvendig knowhow til Indien, til eksempel ifm. produktionen af atomvåben. Da der sker en regelmæssig overførsel af russisk militærteknologi af afgørende betydning for Indien, må Indien betragtes som en førende strategisk partner for Rusland, siger Husson. Uden dette samarbejde ville det være umuligt at forestille sig Indien som en stormagt i dag.
Stadigvæk et vedhæng til det politiske Vesten
Efter Indiens uafhængighedserklæring var landet stadigvæk et vedhæng til det politiske Vesten, hvilket selvfølgelig skabte en afhængighed med hensyn til våbenimport fra det mere og mere pro-pakistanske Vesten (set med Indiens øjne). Det skal tilføjes, at Indien ikke havde udviklet nogen særlig industri under det engelske kolonistyre, men fra slutningen af 1960’erne var Indiens afhængighed af Vesten i aftag, da landet nu begyndte at importere størstedelen af sine våben fra Rusland, som de senere er gået i samarbejde med om Indiens våbenindustri.
Indien og Rusland har således indgået en aftale om fælles fabrikation af våben i Indien, og Rusland, der er blevet Indiens vigtigste partner med hensyn til forsvar, har siden leveret sofistikerede basisvåben, men også avancerede kampgeværer, avancerede panservogne, raketter, kampfly, avancerede missiler og endda atomdrevne undervandsbåde og hangarskibe.
Husson fortsætter med at beskrive Indiens våbenarsenal med deres panserflåde, der næsten udelukkende er af russisk koncept og fabrikat. Det samme gælder de mange varianter af køretøjer og håndvåben og de indiske raketsystemer “Smerch” og “Grad”, hvor Rusland har domineret som leverandør i mange år.
Indien har otte atomdrevne undervandsbåde og avancerede missil-ubådsflåder i brug og et stort antal skibe – især corvetter og missil-destroyers, alle bygget i Rusland. Hertil kommer andre undervandsbåde til forskellige formål, helikoptere og en mængde andet højteknologisk udstyr købt i Rusland. Indien er rustet til tænderne.
Husson kan oplyse, at 85% af Indiens våbensystemer kommer fra Rusland, så selv om Indien er begyndt at fordele sine våbenindkøb, er Rusland stadigvæk hovedleverandøren.
Det kan tilføjes, at de asiatiske lande i flere år har anskaffet en række russiske højteknologisk udstyr.
Artiklen går i dybden og har måske først og fremmest interesse for dem med en viden om våben. Jeg har derfor udtaget en række tekniske detaljer i Hussons grundige gennemgang, og Husson henviser selv til “infobrics” for mere detaljeret og teknisk information om de omhandlede våben.