KOMMUNISMENS LANGE ARME

DailyCaller
Del artiklen her:

Af Lars Hedegaard.

En række fremtrædende amerikanske politikere forlanger et opgør med Verdenssundhedsorganisationen, WHO, for at være gået Kinas ærinde under corona-krisen. WHO’s generaldirektør, Tedros Adhanom Ghebreyesus, har således ved flere lejligheder fremhævet Kinas enestående indsats, til trods for at landets kommunistiske regime i ugevis hemmeligholdt oplysninger om COVID-19 – med det resultat, at smitten fik lov at spredes, og at dødstallet blev højere, end det ville have været, hvis sandheden var kommet frem.

Således skriver den republikanske senator fra Texas, Ted Cruz: “Ved systematisk at have bøjet sig for Kinas kommunistiske parti … har [WHO] tabt den troværdighed, som er nødvendig for at kunne være effektiv.”

Senator Martha McSally fra Arizona forlanger, at Tedros, hvis post som generaldirektør bl.a. skyldes kinesisk støtte, træder tilbage. Senator Ben Sasse fra Nebraska tilføjer: “Meningen med WHO var at bekæmpe sygdomme og ikke at fedte for tyranner.”

Andre senatorer kræver, at den amerikanske kongres foranstalter en undersøgelse af WHO’s ageren, så det kan afgøres, om USA skal blive ved med at betale 15 pct. af organisationens budget.

Det særligt interessante ved kritikken er, at den udelukkende kommer fra republikanske politikere, mens demokraterne koncentrerer sig om at hænge præsident Trump ud for ikke at have grebet ind i tide. Hvad Kina har gjort synes ikke at optage dem.

Man kan få den tanke, at USA vil få en kinesisk- og kommunistvenlig regering, hvis demokraterne vinder valget i november.

Del artiklen her: