NewSpeek

KINAS OG RUSLANDS FLÅDEØVELSER OMRINGER JAPAN – MAGTDEMONSTRATION ELLER OPTAKT TIL NYE UROLIGHEDER?

Fleet
Del artiklen her:

[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten].

Som endnu et eksempel på en tættere og tættere alliance mellem Rusland og Kina har de to lande holdt flådeøvelser i Stillehavet øjensynligt omkring Japan, udtaler det japanske forsvarsministerium.

Rapporterne om de samordnede militærøvelser er ikke blevet officielt anerkendt af Ruslands og Kinas regeringer, selv om Japan fortsætter med at udsende regelmæssige opdateringer om aktiviteterne. Flådeøvelserne fokuserer tilsyneladende på Miyako og Okinawa-øerne, som er hjemsted for 50.000 amerikanske tropper og har en korridor på 110 km mellem Yonaguni og Taiwan. 

Selv om det ikke er helt uden fortilfælde, bliver det militære samarbejde i Stillehavet mellem Rusland og Kina mere og mere hyppigt, og der er blevet afholdt adskillige flådeøvelser inden for den seneste måned. Mens Japan kalder øvelserne for “magtdemonstrationer”, kan det meget vel dreje sig om forberedelserne til en konflikt, som forventes at finde sted i en nær fremtid. 

Efter det nyligt afholdte BRICS-topmøde i Beijing og Kinas bekræftelse på økonomisk støtte til Rusland under krigen mod Ukraine og Nato-landenes sanktioner er det ret tænkeligt, at den økonomiske forbindelse vil udvikle sig til en slags “blød” militær alliance. Den seneste beslutning om Sveriges og Finlands optagelse i Nato og flådeeskaleringen i det sydlige Stillehav vil kun bringe østlige interesser tættere sammen henover tid. 

Kina besat af ideen om at optage Taiwan
Kina er tvangsmæssigt besat af ideen om at optage Taiwan i Kina, og da Vesten for tiden er totalt fokuseret på Rusland og Ukraine, vil Kina kunne handle hurtigt. Hvis en invasion i Taiwan er planlagt, bør den ske i september/oktober, når de vejrmæssige forhold i regionen er gunstige for flådeoperationer. 

Russiske efterretningsrapporter fra marts måned indikerede, at en invasion i Taiwan i efteråret faktisk var under forberedelse. Nogle bedømte, at en krig mellem Rusland og Ukraine ville tvinge Kina til at opgive disse planer, men det er også muligt, at Ukraine leverer en perfekt dækning for aktionen mod Taiwan og tvinger vestmagterne til at dele deres indsats og fokusere på to fronter i stedet for én.

Det store spørgsmål er nu, om Rusland og Kina vil danne en officiel militær alliance? De to landes handelsalliance er ikke til debat, men ideen om et nærmere militært samarbejde mellem de to lande skal tages alvorligt. Man skal ikke glemme, at adskillige skeptikere for kort tid siden gjorde opmærksom på, at Erdogan “aldrig” ville acceptere, at Finland og Sverige blev optaget i Nato, og alligevel er det nøjagtigt, hvad der er sket.

Det geopolitiske landskab udvikler sig hurtigt, og tidligere regler synes ikke at gælde længere.

source : Aube Digitale

*** 

Kilde:  https://reseauinternational.net/les-marines-chinoise-et-russe-encerclent-le-japon-dans-une-demonstration-de-force/

Del artiklen her:
Exit mobile version