Der er religiøse årsager til stagnationen i den islamiske verden.
Den hollandske sociolog, Ruud Koopmans, dokumenterer i en nyligt oversat bog de religiøse årsager til de fejlslagne stater i den islamiske verden. Lone Nørgaard har læst bogen.
Ruud Koopmans: ISLAMS FORFALDNE HUS. De religiøse årsager til ufrihed, stagnation og vold. Hæftet med flapper. Oversat fra hollandsk af Uffe Gardel. 254 sider. Forlaget Pressto. Vejl. pris 299 kr. Udkommet 18.09.20.
***
OM FORFATTEREN
Ruud Koopmans er leder af afdelingen for ”Migration, integration og transnationalisering” ved Wissenschaftszentrum Berlin für Sozialforschung og professor i sociologi og migrationsforskning ved Humboldt Universitet i Berlin.
https://newspeek.info/et-opgoer-med-den-andalusiske-myte-om-fredelig-sameksistens/
Det følgende har jeg fra historikeren og islam- og Spaniens-ekspert Torben Hansen:
Nogle af magthaverne – kalifferne -[i Spanien under islamisk herredømme 711-1492] interesserer sig for den intellektuelle arv fra græske filosoffer og videnskabsmænd og beordrer kyndige kristne til at oversætte diverse tekster til arabisk (Aristoteles, Ptolemæus osv.). Den viden – “de gamles visdom” – blev efter et par århundreder kasseret af ulema – altså de skrift- og lovkyndige. Ulema accepterede kun “hellig visdom” fra koran og hadith.
Visse muslimske afvigere strittede imod og fastholdt græsk viden. I Spanien er Averroës (Ibn Rushd) den mest kendte, som ville forstå og formidle Platon og Aristoteles. Han beherskede ikke græsk, men fandt en oversættelse. Med den baggrund skrev han en kommentar til Aristoteles.
Den blev af kristne i den frie nordlige del af Spanien oversat til latin og kom derfra videre til Europas universiteter. Efter nogen tid viste det sig dog, at den version, Averroës havde læst, var delvist forkert oversat, efter fremkomsten af en ny og bedre oversættelse – men stadig blandt kristne og ikke muslimer. Averroës’ kommentar blev dog stadig værdsat i det kristne Europa.
I senmiddelalderen disponerer Vestens klostre og universiteter over tre fjerdele af den dokumentmasse, der forelå fra græsk oldtid. Udgangspunktet var det byzantiske riges arkiver. Averroës var en afviger, der blev fysisk forulempet af en rasende hob i den store moske i Córdoba – opgejlet af malikitiske “retslærde”. Hans bøger blev brændt foran porten. Derefter var han kun kendt i Europa.