Af Ruth Bering.
Islam som folkestyrets partner?
Man tror ikke sine egne øjne, når man i Den Korte Avis (Poul Erik Andersen 23.11.) læser, at udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye vil gøre islam til en partner for det danske folkestyre.
Så vil der sandelig blive styret, men nok ikke til danskernes ve og vel. Man undrer sig og tænker, om denne minister intet aner om islam, for hans udtalelser vidner ikke om noget kendskab til, hvad han står overfor….. og det er sidste udkald.
Må man anbefale Mattias Tesfaye at læse Lars Hedegaards nye bog “Sådan døde Danmark” i stedet for at medvirke til begravelsen, for Lars Hedegaard har fattet sig i korthed og skrevet en fremragende og informativ bog, som burde læses af alle danske mænd og kvinder, der holder af Danmark. Forstå det nu, hvad vi er oppe imod, og som har været på vej de seneste 40 år, men som politikerne enten ikke forstår eller bevidst eller ubevidst danser uden om.
Den fremadskridende islamisering af Europa
Det handler naturligvis om den fremadskridende islamisering af Europa, og – som Lars Hedegaard skriver: ”Hvorfor er der i dag så få intellektuelle, der overhovedet interesserer sig for fænomenet islam, som dog er mere totalitært end kommunismen, fascismen eller nazismen…og som har kostet enorme tab af menneskeliv og permanent forvredet, underudviklet og fordummet hvert eneste samfund, hvor profetens lære har vundet indpas?”
Islams fremmarch i Danmark og resten af Vesten skyldes, at vi ikke forstår, hvad vi har med at gøre, og heller ikke sætter os ind i det, for – som Hedegaard skriver – “få kan forestille sig, at der findes mennesker, for hvem frihed, lighed, ytringsfrihed og demokrati er vederstyggelige.”
Men som tiden er gået, har mismodet sænket sig over Danmark, og danskerne er begyndt at tvivle på de officielle forklaringer om islam som fredens og næstekærlighedens religion. Dog uden at danske politikere har foretaget sig noget radikalt. Og hvad får Tesfaye til i Folketinget (23.10.) at svare Nye Borgerlige på spørgsmålet om anerkendelse af moskeer:
“Jeg tror faktisk, at en af måderne, hvor vi kan få gjort islam til en partner for det danske folkestyre, og ikke til en modstander, er ved at få dem (moskeerne – red.) ind i det danske demokrati, så de ikke fungerer i kældre, men at man træder frem med åbent hjerte.”
Drømmer jeg, eller er jeg vågen?
Islam som en partner og ind i det danske demokrati! Drømmer jeg, eller er jeg vågen, som Jeppe sagde i baronens seng, for er der noget, islam ikke er tilhænger af så er det demokrati. Så tag dog og vågn op, hr. Tesfaye!
I takt med, at der er blevet flere muslimer i Danmark – nogle vil gerne Danmark – er det organiserede muslimske miljø i Danmark vokset og blevet mere institutionaliseret. Der er i dag ca. 170 moskeer i Danmark, der modsat i udlandet ofte er organiseret som traditionelle danske foreninger (Wikipedia: islam i Danmark) Smart, for så får man tilskud fra det offentlige, og ledende muslimer må grine godt af de enfoldige danske politikere, der betaler for at blive islamiseret. Inden valget sagde Mette Frederiksen: Luk alle muslimske friskoler. I dag er tonen en anden, og i år vil muslimske friskoler modtage to hundrede millioner kroner i statsstøtte. (Den Korte Avis 25.11.).
Skal vi lige nævne, at danske skatteydere årligt betaler ca. 90 mia. kr. for at blive kulturberiget?
Men, som Steen Leth Jeppesen skriver (24NYT 11.11.), findes der næppe nogen hurtig løsning på den misere, de toneangivende partier og politikere har skabt for befolkningen, men det er indlysende, at en reel indsats mod de kræfter, der betinger den islamistiske voldsbølge, som minimum vil forudsætte, at indvandringen fra muslimske lande helt standses, hvilket kræver opsigelse af forældede internationale konventioner m.m. Men den form for tiltag kan vi desværre nok ikke forvente bliver en realitet.
Som Benjamin Franklin sagde: “Any society that will give up a little liberty to gain a little security will deserve neither and lose both”.
(Indlægget har været bragt i Nordjyske d. 29.11.20)