[responsivevoice_button voice=”Danish Female” buttontext=”Læs op”]
Af Torben Snarup Hansen.
Mandag d. 17. maj begyndte en invasion af unge marokkanske mænd og børn at trænge ind på spansk territorium ved Tarajal-kvarteret, som ligger helt op mod grænsehegnet mellem Marokko og Spanien.
Efter flere forstærkninger kan hegnet ikke overskrides, men dér, hvor det afsluttes, forsøgte menneskestrømmen at svømme og vade ind på spansk territorium. Mindst to marokkanere druknede.
De følgende dage afgav politi og journalister divergerende meldinger om mængden af indtrængende. Men avisen El Mundo fastholder, at antallet er / var 10.000. Da Civilgarden og lokalt politi greb ind blev tilstrømningen vendt. De 1500 uheldige, der nu blev udvist, stimlede sammen på den marokkanske side hvor politiet benyttede tåregas. På spansk side blev grænsekontrollen forstærket med militære enheder, som indfanger de illegale marokkanere, der gør sig skyldige i slagsmål og hærværk.
Også Melilla blev invaderet af marokkanere, og YouTube viser en snes videoer fra begge byer (jf. links nedenfor).
***
Grænsen mellem Marokko og Spanien er et enestående system
Grænsen mellem Marokko og Spanien er et enestående system, der blev oprettet i 1400-tallet. Langs Afrikas middelhavskyst foregik smugleri og natlige røveriske indfald fra muslimer mod Andalusien. På havet opretholdt spanierne en hårdtslående krigsflåde med støttepunkter i Algeriet og Marokko.
I nutiden er havnebyerne Ceuta og Melilla stadig en del af Spanien plus fem små hel- og halvøer langs den afrikanske kyst. Kongeriget Marokkos regering fastholder et krav på disse spanske eksklaver og de Kanariske Øer.
Desuden har der længe været skænderi mellem Spanien og Marokko om rettighederne til fiskeriet i Atlanterhavet, og det kom ikke som nogen overraskelse da den marokkanske ambassade i Madrid erklærede, at spanierne nu skal modtage de invaderende i Ceuta. Det er faktisk hvad den socialistiske statsminister Pedro Sánchez har accepteret at gøre: Han udbetalte 30.000 euros til det marokkanske politi – i håbet om at korpset standser invasionen – hvilket også sker ved grænsen (men hvornår kommer næste “besøg” fra Afrika?).
Da han ankom til Ceuta blev han modtaget af et større antal vrede borgere, som råbte “vi er ikke til salg!”, og titulerede ham som “forræder” og “skurk”. Da han besøgte Melilla, fik han en lignende velkomst.
Illegal indvandring og havfiskeri er ikke de eneste stridsemner. Marokkos imperialisme spiller ind, fordi den eksilerede Bahim Ghali er ramt af covid-19 og indlagt på hospitalet i Logroño (i det nordlige Spanien).
I 1970’erne afstod Frankrig og Spanien Marokko, som derefter besatte det selvstændige Vestsahara (Polisario / Saguia el Hamra). Den marokkanske regering finder det forargeligt, at Ghali modtager denne service, skønt han er taber og hans land blev tromlet af Marokko (diskret godkendt af USA).
Diverse links:
https://www.youtube.com/watch?v=vr2yLHIxdk8
https://www.youtube.com/watch?v=s30XMQSbMsw&t=76s
https://www.youtube.com/watch?v=vz_ehoOLWKE
https://www.youtube.com/watch?v=jQhlnfgtrhE
https://www.youtube.com/watch?v=I6uNkfTTv6c