Både Venstre og Socialdemokratiet kører i en stor bue uden om problemets kerne i deres integrationsudspil.
Når det gælder integrationspolitik er det efterhånden svært at se forskel på regeringspartiet Venstre og oppositionens største parti, Socialdemokratiet. Begge partier anser de mursten, som indvandrere bor i, som en del af problemet, og vil derfor bekoste milliard-dyre nedrivninger og forskønnelser. Og så vil de begge følge de dybt forældede menneskerettighedskonventioner, der forvaltes af de halal-hippier, der har besat de internationale domstole.
Socialdemokratiet har også relanceret en række andre gamle travere indenfor integrationspolitik: Flere fritidsklubber, tvungen daginstitution til indvandrerbørn og mere nærpoliti. Ren deja-vu fra 00’ernes årti. Gammel vin på gamle flasker.
Og hvorfor virker politikernes projekter så ikke, når nu de endda har fået hjælp fra skatteydernes enorme gavmildhed og landets fremmeste eksperter i integration og kulturforståelse? Jo, fordi de stadig kører i en stor bue uden om problemets kerne: Islam.
Det er ikke uden grund, at islamisk kultur har formået at forblive nærmest uforandret siden Muhammed levede for 1400 år siden. Mens resten af verden har udviklet sig med hæsblæsende hast igennem reformationer og revolutioner, har Islam stået nærmest stille. Og de få reformationer af Islam, der sker, sker altid i retning væk fra demokrati og menneskerettigheder. Islamisk Stat er blot det seneste eksempel. Islam har en række indbyggede selvbeskyttende mekanismer, hvoraf moskeerne og religiøse traditioner og symboler udgør rygraden, som gør religionen resistent overfor påvirkninger fra omverdenen.
Vil man gøre op med integrationsproblemerne, er man derfor nød til at kaste sig ud i den potentielt sprængfarlige diskussion omkring Islam og islamisering. Vi kan ikke forvente, at indvandrerbørn på tvunget ophold i vuggestuer slipper deres primitive kulturarv, hvis pædagogerne render rundt med islamiske tørklæder, der kun serveres halal, man fejrer både ramadan og eid for skatteydernes penge.
Vi kan ikke forvente, at indvandrerne får nye værdier og et mere åbent syn på vores demokratiske, sekulære samfund, hvis vi tillader radikale moskeer at knopskyde overalt, ser igennem fingre med skoleklassers ekskursioner hos radikale imamer og lader islamistister og deres organisationer infiltrere kommunerne på kryds og tværs.
Når både Lars Løkke Rasmussen (V) og Mette Frederiksen (A) nu er enige om, at der er kommet langt flere ikke-vestlige indvandrere, end det danske samfund kan integrere, hvorfor fører de så begge en politik, der i praksis betyder uendelig ikke-vestlig indvandring? Gak-gak.
Der er alt for mange eksempler på, at staten blåstempler radikal Islam på alskens måder, ofte lige foran børnenes øjne. Dermed sendes der nogle særdeles uheldige signaler til næste generation. Imens er politikerne fortsat dybt forundrede over, at parallelsamfundene bare vokser og vokser.
Læs også: