Af Torben Snarup Hansen.
I en middelstor provinsby befolkes et beboelseskvarter af et dansk flertal og et arabisk mindretal. Siden 2018 har der ikke været voldsepisoder – men kun afbrænding af én bil (sandsynligvis ikke antændt af lokale aktivister).
Med forårets komme boltrer en flok mellemstore børn af begge køn sig med fodbold på en stor plæne, mens de mindreårige bruger tiden på at suse rundt med mini-cykler. Det gælder også fire kvikke, nysgerrige, dansktalende og venligt indstillede rollinger fra to arabiske familier.
Børnene spurgte en ældre dansker om lov til at plukke nogle blomster – “løvetand” – og desuden klappe vedkommendes kat. Men her greb den ene af fædrene ind og beordrede ungerne væk. Nu skulle der sættes stop for “integrationen”. Det skulle nødigt udvikle sig til venlig kontakt.
Er der her tale om andet, end hvad de voksne arabere har lært af imamer om de urene vantro?
Hvad mener Marianne Jelved?