Vold mod børn er helt almindeligt i indvandrerkulturer. Men det er ikke far, der oftest slår.
Ni ud af 10 tvangsfjernelser i København sker fra indvandrerfamilier. Det vidner om de bekymrende forhold, mange etniske børn og unge lever under. De psykologiske konsekvenser af mistrivsel i barndommen er almindeligt kendt. At børnene ofte bliver slået, fordi de på forskellig vis integrerer sig i det danske samfund – en vej, der uundgåeligt indbefatter en vis grad af religiøs frigørelse – betyder, at volden også er et samfundsmæssigt problem.
En stor FN-undersøgelse, Understanding Masqulinities – International Men and Gender Equality Survey, Middle East and North Africa, foretaget i en række arabiske og nordafrikanske lande, viser, at vold mod børn er helt almindeligt i de kulturer, hvorfra størstedelen af ikke-vestlige indvandrere kommer fra.
Over halvdelen fortæller i undersøgelsen, at de er blevet slået som børn. Nogen vil måske være overrasket over, at drenge bliver slået oftere end piger. 63 procent af mændene i undersøgelsen blev slået som barn, mens “kun” 53 procent af kvinderne blev slået i barndommen. Godt halvdelen havde oplevet ikke kun at blive slået med en hånd, men også med et objekt.
Undersøgelsen afslører også, at det især er kvinderne, som står bag volden mod børn i hjemmet. 42 procent af fædrene har slået deres barn, mens 67 procent af mødrene har slået deres barn.