[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten, og der er indsat mellemrubrikker].
Af Andrew Korybko.
Et af de mest uventede resultater af den igangværende russiske militæroperation har været fremkomsten af Indien som eurasisk magt. Delhi er trådt til og er blevet en ventil for Moskva over for det vestlige pres, hvilket gør det muligt at forebygge Kremls uforholdsmæssige afhængighed af Beijing under de nye vanskelige forhold og således i gensidighed styrke begge de to landes strategiske autonomi.
Det handler om en udvikling, der har ændret på forudsætningerne og i betragtelig grad ændret forløbet i den nye kolde krig, som i høj grad vil påvirke den strategiske bane for alle aktører fremover.
Tvivlen om Indiens geopolitiske tilhørsforhold er blevet fjernet én gang for alle. Denne stat og civilisation sætter sine egne interesser først ifølge udenrigsminister Jaishankar, hvilket ikke nødvendigvis betyder, at landet ønsker at fremme sine interesser til skade for andre.
Indien stræber efter at opretholde balancen
Indien stræber snarere efter at opretholde en balance mellem den liberal-globale unipolære verdensorden (ULG/)*- repræsenteret af det USA-ledede Vesten – og den multipolare konservativ-suverænisme repræsenteret af Rusland og Kina. (MCS)**
Den første (ULG) deler Indiens interesse i at “styre” Kinas stigende magtovertagelse, mens sidstnævnte (MCS) er enige med Delhi i gradvis at reformere internationale forbindelser for at gøre dem mere retfærdige og mere stabile.
Intet har ændret sig, hvad angår Indiens bånd til ULG, da det altid deltager i Quad, men det, som har været anderledes i de seneste måneder, er den rolle Indien spiller i MSC’s bestræbelser på at samle Eurasien. Transportkorridoren Nord-Sud (NSTC) mellem Iran og Rusland (hvor Aserbajdsjan udgør den sammenhængende landrute mellem dem, mens Det Kaspiske Hav er den alternative sørute). Det er blevet den eneste farbare transportkorridor for verdensøkonomien ifølge landets transportminister. Dette geo-økonomiske forhold giver Indien – NSTC’s sydlige ankerplads – en historisk betydning for Rusland og således for resten af Eurasien.
Fælles iransk partner
Desuden er deres fælles iranske partner også blevet Indiens port til Afghanistan og Centralasien. I første omgang sendte Indien sine diplomater til et første officielt møde med Taleban efter deres tilbagevenden til magten i august, hvorimod Indien i anden omgang blev begrænset af sine kinesiske rivalers økonomiske kontrol. Rusland håber, at adgangen til Afghanistan, som er blevet gjort nemmere pga. Iran, vil tjene som et springbræt for Delhi til at skabe geo-økonomisk balance i Beijing i denne store region og tillade Moskva at bevare sin traditionelle indflydelse der, især da potentialet for deres fælles projekter er interessant.
Rusland, Indien og Iran søger treenighedsindflydelse
Hvis læseren kaster et hurtigt blik på kortet, vil man se to iranske geo-økonomiske korridorer, som dækker en stor del af Eurasiens kerne, hvilket bevidner Indiens voksende indflydelse i centrum af dette superkontinent. Dette ville ikke være muligt, hvis Iran ikke samarbejdede tæt med Indien om dette projekt og med Ruslands accept. Disse tre stormagter har indset, at de har brug for hinanden på dette afgørende tidspunkt med den globale overgang til det multipolære system. De internationale relationer befinder sig i øjeblikket i en multipolær mellemfase præget af de amerikanske og kinesiske supermagter, som udøver den største indflydelse på det globale system.
Ingen af de tre lande, Rusland, Indien eller Iran, ønsker at blive en juniorpartner for nogen af de andre, men søger at etablere en treenighedsindflydelse på denne udvikling. Derfor har de samarbejdet tæt lige fra begyndelsen af Moskvas særlige operation og Vestens sanktioner som svar. Omdrejningspunktet for dette paradigme er Iran, uden dette lands medvirken ville dets nære partneres ambitioner være umulige at virkeliggøre.
Derfor er det vigtigt at følge udenrigsminister Abdollahians rejse til Indien i den følgende uge, hvor han vil diskutere detaljerne i trojkaens geo-økonomiske strategi med henblik på at gøre den til en del af kernen i Eurasien.
Den omkringliggende verden er måske ikke bekendt med alle resultaterne af dette besøg, men ingen kan tvivle på, at det drejer sig om en af de mest betydningsfulde diplomatiske engagementer mellem Iran og Indien i mange år, givet den globale kontekst, besøget finder sted i.
Kina ikke den eneste, der står ved roret
Det drejer sig ikke om at mindske betydningen af Kina og Tyrkiet i denne integrering i kernen af Eurasien ved hjælp af mellemkorridoren, men om at understrege, at Folkerepublikken Kina ikke længere er den eneste, der står ved roret. Initiativet fra “Belt & Road” (BRI) i Beijing vil altid være en del af den mest magtfulde drivkraft, men den vil fremover ikke længere være alene, for NSTC (transportkorridoren Nord-Syd) og Chabahar-korridoren vil ligeledes medvirke til at gøre Indien til en stormagt i Eurasien.
Det er denne tendens mere end noget andet, som har udviklet sig, efter den nye kolde krig er tilspidset i betænkelig grad siden begyndelsen af Ruslands “specielle operation”, som er en af de mest uventede begivenheder i de seneste måneder.
Det er vanskeligt at overvurdere betydningen af dette fænomen, fordi det sker i begyndelsen af en ny fase i globaliseringen, hvilket betyder, at virkningen er meget større, end hvis alt dette var sket gradvis. Få mennesker har endnu erkendt den rolle, Indien er klar til at spille i Eurasien, men jo før de gør det, desto hurtigere kan de bidrage og hjælpe verden med at forstå denne grundlæggende retning bedre.
———————-
* ULG, Unipolar-Liberal-Globalist” og
** MCS, Multipolar-Conservative-Souverainist
source: One World
via Euro-Synergies