HVORNÅR VÅGNER NAIVE DANSKERE OP?

Christianity-vs-Islam
Del artiklen her:

Af Ruth Bering.

En dansk sognepræst, Niels Hviid, i Gellerup Kirke har indgået et samarbejde med en imam fra Fredens Moske i Aarhus om fælles kald til bøn. Først ringer kirken med klokkerne, og derefter træder imamen frem foran en mikrofon og råber op om, hvem der er den største af alle guder. (b.dk 29.4.) Så ved vi det…

De intetanende europæere snorksover

Kender man islams strategi, kan man undre sig over adfærden hos denne naive folkekirkepræst, som åbenbart ikke forstår at skelne mellem islam som religion og som et politisk system med egen dagsorden for, hvordan man ved at indføre sharia skal underlægge sig de vantro i den ganske verden. Sådan lige så stille, lidt efter lidt gennem årtier arbejde sig ind i diverse instanser, mens de intetanende europæere snorksover.

Kender folkekirkepræster intet til, hvad islam er?

Som en muslimsk jurist sagde: ”The occupation of the West will be done without war but quietly, with infiltration and subversion.” (Jihad Watch, Spencer 1.2. 2018)

Kender folkekirkepræster intet til, hvad islam er? Jeg kontaktede en underviser på Pastoralseminariet i København, som oplyste, at man ikke her orienterede/underviste om islam… Så ved vi også det.

Men som tilstandene og befolkningssammensætningen i Danmark er med 1,2 mio. fremmede (b.dk 3.1.), hvoraf flere hundrede tusinde er muslimer, bør danske folkekirkepræster i sagens natur vel selv sørge for at sætte sig ind i deres lands forhold. Det gør de så ikke altid.

Yderligere 170.000 muslimer har nu modtaget dansk statsborgerskab

Yderligere har 170.000 muslimer nu modtaget dansk statsborgerskab og kan stemme sig til magt i det danske Folketing, hvilket som bekendt også udnyttes blandt andet af de radikales leder, Morten Østergaard.

“I kamp mod Danmark” har underforstået været partiets motto siden stiftelsen i 1905. Udfordringen for det nationalkonservative Danmark er, at det Radikale ugræs har spredt sig ind over hegnet i det politiske landskab til langt ind i de borgerliges rækker. Det vil kræve målfoto at kende forskellen på Jakob Ellemanns og Morten Østergaards julegaveønsker. (advokat Klaus Ewald- 24Nyt 30.4.).

Det er da til at forstå i al sin tristhed.

Og det stopper ikke her. For når den muslimske højtid, Ramadanen, fejres, skal danskerne fejre med. I hvert fald ifølge Özlem Ckic og Poul Madsen fra Ekstra Bladet.

”Majoriteten af danske muslimer i Danmark er med til at skabe et dynamisk og mangfoldigt samfund.” (EB 24.4.).

Tja, det er skam gået op for os, alt det med det dynamiske, mangfoldige og de 78 mia. kr. årligt til fremmedes underhold – en pæn slat penge, der kunne bruges bedre. F.eks. til det politi, som mangler hænder til at opklare de mange forbrydelser, der begås at fremmede.

Men nu øjner integrationsminister Mattias Tesfaye (S) morgenluft, for ifølge Ekstra Bladet (4.5.), er der flere flygtninge, der forlader Danmark, end kommer hertil.

Dog kan man tvivle på, om der overhovedet er styr på, hvilke fremmede der kommer og går i vort land.

Hvad med de illegale indvandrere i Danmark?

Det estimerede antal illegale indvandrere i Danmark var i 2018 på ca. 26.000. En stigning på 18 pct. ifølge den seneste opgørelse i 2016 fra forskningsenheden, hvor det estimerede antal var på 22.000 og en stigning på over 9000 personer siden 2014. (Rockwool Fonden 8.dec. 2019).

Hvor befinder disse mennesker sig i vort land, og hvad lever de af ?

Og har man grinet færdig ad de danske politikere, er der mere at grine ad, selv om det er sørgeligt.

En syrer, som har stenet kone og søn til døde, vil modtage 100.000 kr.

En syrer, som har stenet kone og søn til døde, vil om ni måneder modtage 100.000 kr. fra den danske stat. Beløbet er samlet 215.000 kroner, der udbetales i to rater.

Det betyder, at den syriske kvinde- og barnemorder om ni måneder vil modtage sidste del af raten på 100.000 kroner fra den danske stat. Ifølge Tesfaye kan man intet stille op, og skal betale pengene.

Som reglerne er, kan den danske stat – uanset om han bliver dømt eller ej – hverken kræve de udbetalte penge tilbage eller stoppe næste udbetaling. (Den korte Avis 2.5.)

Tager de morsomhedsfremmende stoffer på Borgen, mens de vedtager de regler, for man tror, det er løgn. Som Reagan engang sagde i Kongressen: “De bruger penge som fulde sømænd, men det er at gøre fulde sømænd uret, for de bruger deres egne penge”.

Nogen bør tage sig sammen
Og Tesfaye er mere bekymret endnu, for det viser sig, at indvandrere fra muslimske lande i ny undersøgelse mener, at det bør være ulovligt at kritisere islam. (JP 1.maj 2020): Der er kommet mennesker til Danmark, som ikke anerkender, at velfærdssamfundet bygger på frihedsrettigheder, siger han, for ca. 76 pct. af muslimske indvandrere har denne opfattelse.

Hvor mange årtier, skal endnu gå, før naive danske vælgere/politikere vågner op og opdager, hvad der foregår, mens nyttige danske idioter får islams erobringstogt til at køre på skinner.

Nogen bør tage sig sammen, for som præsident Reagan sagde: “Freedom is never more than one generation away from extinction”.

(Artiklen har tidligere været bragt i Nordjyske den 9. maj 2020)

Del artiklen her: