Af Peter Qvistgaard, journalist
I mine mange år som erhvervsmand, som journalist – og som privatperson, har jeg talrige gange mødt (ikke alle, men mange) kvinder, der forsvarer muslimerne. Og hver gang sidder jeg tilbage med et stempel i panden, hvor der står, at jeg er racist og et hadefuldt menneske. Præmisserne er forkerte. For det første er jeg ikke en racist, idet muslimerne ikke tilhører en speciel race. For det andet er jeg ikke et hadefuldt menneske. Jeg har absolut intet imod muslimer, men jeg har meget imod deres såkaldte religion, som jeg i øvrigt hellere vil betegne som en ideologi eller en hadefuld doktrin, som går ud på, at dem, der ikke underkaster sig lige deres religion, er vantro, som ifølge koranen ”skal bekæmpes overalt på jorden”.
Så hvorfor skal jeg have respekt for en hadefuld religion, som ikke viser respekt for mig eller alle andre danskere?
Nå, men tilbage til kvinderne. Når jeg fortæller dem, at de bare kan åbne den daglige avis og se, hvem, der begår hovedparten af al kriminalitet her i landet, så kommer standard-angrebet, som altid lyder: – Jamen, der er da også danskere, der begår kriminalitet. Og det argument fastholder de, selv om jeg stilfærdigt fortæller dem, at hovedparten af dem, der fylder op i vore fængsler er af muslimsk oprindelse.
Det udsagn anfægter dem ikke. Så sætter de deres næste argument ind: – Muslimske kriminelle skal ikke behandles anderledes end danske kriminelle. (Det bliver de så heller ikke, idet dommerne ikke tager hensyn til, hvilken race du tilhører, men udelukkende kigger på hvilket kriminel handling, du eventuelt har begået).
En holdning, som jeg absolut ikke kan acceptere. For i min optik bør ”gæster” her i landet altid udvise langt større respekt og ansvarlighed, netop fordi de er – gæster. Her er det så, at kvinderne næsten fysisk overfalder mig. For der skal aldrig gøres forskel på mennesker. Så er det her, at jeg lige sætter mit sidste forsvar ind, som lyder: – Hvis jeres store knægt derhjemme stjæler nogle penge fra jer, så giver I ham formentlig stuearrest i en uge? Til det spørgsmål nikker alle kvinderne anerkendende til mig. Så fyrer jeg næste spørgsmål af til dem: – Hvis det nu var en kammerat til jeres store knægt, der stjal fra jer, ville I så ikke sige til jeres knægt, at hans kammerat ikke længere var velkommen her i huset? Det svarer alle kvinderne også ja til.
– Godt så, så er vi altså enige om, at dem, der tilhører vore familier har større udfoldelsesmuligheder end dem udenfor, siger jeg så, og fortsætter: – Så lad os betragte Danmark som én stor familie. Så i jeres respektive familier vil I sikkert ikke acceptere, hvis nogen fremmede kom og lavede om på jeres jul, og også bestemte, hvilken mad, jeres børn skulle spise i børnehaven/skolen, hvordan jeres børn skulle gå klædt, og ikke mindst, så ville I da betragte det som en fornærmelse, hvis en muslimsk mand ikke ville give jer hånden, når han træder ind i jeres hjem? Hvorfor accepterer I så, at visse fremmede i det offentlige rum får lov til at ændre jeres kultur og vaner?
Her af det, at kæden falder af. Straks bliver jeg bombarderet af en masse akademiske/feministiske udsagn, som formentlig stammer fra at mange kvinder tænker følelsesmæssigt og ikke rationelt. Og det er jo godt, bare se på Sverige, hvis regering primært består af kvinder, der vil redde hele verden. 37 % af den svenske befolkning består nu af muslimere, der faktuelt har forårsaget, at der i Sverige nu er 52 ”no go” zoner. På dansk: – her hersker muslimsk lov, og her har svenskere ingen adgang, ej heller politi og brandvæsen – og slet ikke svenske kvinder, for i muslimernes optik er der fri fysisk adgang til alle kvinder, der ikke bærer slør.
Overdriver jeg? Så læs kriminalstatistikkerne – og Koranen.
Til forsvar for vore danske kvinder vil jeg sige, at deres uransagelige vildfarelse måske skyldes at de læner sig meget op af alle de kvindeorganisationer, som mange af dem er medlem af. For disse instanser kæmper vel jo om nogen for kvindernes rettigheder, og ved, hvad der er rigtigt eller forkert.
Desværre har mange af vore kvinder her taget et forkert valg. For netop danske kvindeorganisationer har for mange år siden valgt side til fordel for religiøse tosser. De kæmper ikke længere for danske kvinder, ej heller for muslimske kvinders ligestilling her i landet. Hvorfor: – Svaret er enkelt, de har underlagt sig den muslimske kultur og tør ikke lægge sig ud med den.
Overdriver jeg? Så vis mig bare ét eksempel, hvor de har forsvaret en dansk kvinde, der er blevet forulempet af en muslimsk mand, der måske har nægtet at give hende hånd? Kvindeorganisationernes begrundelse er nemlig altid den, at man skal tage mere hensyn til religiøse tosser end til en almindelig, dansk kvinde, der bare ønsker lidt anstændighed og respekt i hendes eget land.
Sluttelig vil jeg komme med spørgsmål til de mange danske kvinder, der altid forsvarer muslimske mænd.
Hvorfor ønsker I et samfund, hvor kvinder ikke bliver betragtet som rigtige mennesker? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor homoseksuelle skal stenes grundet deres seksualitet? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor det er tilladt at dræbe ægtefællen, hvis denne vil skifte tro (altså fravige Islam)? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor det er tilladt at kaste sten mod politiet og andre? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor bander frit kan gå ind på hospitaler, hoteller, butikker og private ejendomme, når de skal udøve deres vold og kriminalitet? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor små piger og drenge ikke længere må svømme sammen? Hvorfor ønsker I et samfund, hvor små piger i en meget tidlig alder skal gå rundt med en klud om hovedet? Hvor for ønsker I et samfund, hvor gamle mænd må gifte sig med små piger (som allerede er lovligt i Danmark, men naturligvis ikke for etniske danskere). Etc. Kort sagt, hvorfor ønsker I at vores fredelige land skal forvandles til en kultur, hvor intolerance, had og vold skal erstatte vores unikke tilværelse?
Jeg kender allerede jeres argumenter: – Det er jo mange gode muslimer her i landet. Korrekt, ingen tvivl om det. Har selv gode muslimske venner, som hader, at en lille gruppe ekstremister udtaler sig på deres vegne.
Men læg alligevel mærke til, at hele 77,2 procent af danske muslimer går ind for at koranens anvisninger skal følges fuldt ud. Og det er altså en undersøgelse fra efteråret 2015, foretaget af Wilke/Jylllands-Posten, så tallet er formentlig noget større i dag.
Med andre ord, de er ligeglade med vort retssystem – for Sharia står over den. Til forsvar for disse Sharia-elskere, vil jeg sige: – Jamen, de er jo nødt til at følge deres religion. For alternativet er jo i bedste fald udstødelse eller i værste fald – døden. Det faktum fortæller jo åbenlyst, at de aldrig vil blive en del af vores kultur.
Et sidste argument fra kvindernes side: – Jamen, der er så få muslimer her i landet, så de vil aldrig få rigtig indflydelse. Øh, er der nogen, der har sat dagsordenen her i landet de seneste 30 år, så er det sgu muslimerne, der via deres ”offer-rolle” altid kommer i medierne, har bestemt vor madkultur i skolerne, har fået bederum i firmaer og skoler, har fået kønsopdelt børnene, når det gælder svømmeundervisning, har fået lov til at undervise uden at skulle give hånd til kvindelige elever, har fået offentlige understøttelser i mange år- i modsætning til etniske danskere, etc. Alt sammen grundet vore myndigheders skræk for denne nye barbariske ideologi, der gradvis har oversvømmet vores land.
Hvornår har vore andre indvandrede, blandt andre asiatere og folk fra Europa, USA og Østeuropa stillet de samme krav? Nej, aldrig – fordi de ganske enkelt er stolte mennesker, der klarer sig selv – uden såkaldte ”æresbegreber” og krav på ”respekt”.
Så kære de af jer kvinder, der altid forsvarer de muslimske mænd, stil jer selv det spørgsmål: – Vil jeg lade en person med denne kultur flytte ind hos min egen familie?