[Lone Nørgaard: På bloggen Unbecoming ligger et referat af en bog af Edward M. Wagner og Sylvia Goldfarb. Den bærer titlen ”Hvordan man holder sig ude af lægens kontor” og er fra 1994.
Det bliver stadig tydeligere, hvordan vi er blevet taget ved næsen ang. vores helbred – og vores diverse sygdomme. I Big Pharmas interesse. Læs også gerne her og her.
Her følger referatet i en lettere redigeret AI-oversættelse]
***
Kroppen er ikke en maskine, der bryder sammen og kræver en mekaniker. Den er et selvreparerende system, der kun forfalder, når det berøves de råmaterialer, den har brug for, eller overvældes af stoffer, den aldrig var designet til at bearbejde.
Den skelnen – mellem en krop, der fejler, og en krop, der er blevet svigtet – er grundlaget for alt i denne bog. Dr. Edward Wagner nåede til denne forståelse ikke gennem akademisk teori, men af nødvendighed.
Hans forældre og bror døde af en hjertesygdom. Ortodoks medicin havde ikke reddet dem. Han anvendte problemløsningsdisciplinen fra sin arkitektkarriere på en anden slags struktur – menneskekroppen – og opdagede, at det samme princip gælder: Identificer det, der mangler, forsyn det, fjern det, der forårsager skade, og strukturen genopretter sig selv.
Det følgende er et leksikon organiseret omkring dette princip. Otteoghalvtreds tilstande dækkes, fra akne til svampeinfektioner, hver især undersøgt gennem samme linse: Hvad tilstanden egentlig er, hvad der får vævet til at forringes, hvad ortodoks medicin gør ved det, hvorfor denne tilgang ofte skaber nye problemer, og hvad ernæringsmæssige og alternative metoder kan gøre for at adressere årsagen i stedet for at undertrykke symptomet.
Mønstret, der træder frem i disse indlæg, er slående i sin konsistens. Medicin blokerer kropsfunktioner uden at genopbygge væv. Blokeringen giver bivirkninger på andre systemer. Nye lægemidler ordineres for bivirkningerne. Patienten akkumulerer recepter, mens den oprindelige mangel forværres.
Wagner dokumenterer denne cyklus specifikt biokemisk detaljeret — hvilke vitaminer der udtømmes af hvilke lægemidler, hvilke mineraler der udskilles af hvilke behandlinger, hvilke organsystemer der kompromitteres af hvilke procedurer — og gør det, der kunne være en abstrakt kritik til praktiske referencer.
Bogen er skrevet til den person, der fornemmer, at der er noget galt med måden, kronisk sygdom håndteres på, men mangler den specifikke viden til at formulere hvad.
Den kræver ikke en videnskabelig baggrund. Hvert kapitel er kort, direkte og organiseret, så en læser, der arbejder med en specifik tilstand, kan finde handlingsorienteret information uden at skulle rode i teknisk litteratur.
Kostanbefalinger, kosttilskudsprotokoller, urtemidler og aminosyreterapier præsenteres med doser og forklaringer af deres biokemiske funktion. Kasuistikker viser resultaterne hos rigtige patienter, der udtømte konventionelle muligheder, før de fandt løsning gennem ernæringsmetoder.
Dette er ikke en bog, der beder læseren om at afvise medicin. Det er en bog, der beder læseren om at forstå, hvad medicin gør og ikke gør — og at erkende, at kroppen, når den får det, den faktisk har brug for, allerede ved, hvordan den skal hele.
Med tak til Edward M. Wagner og Sylvia Goldfarb.
***
[En serviceoplysning: ”Kiss Your Dentist Goodbye” her]