Af Karsten Pultz.
Danmark har just haft æren af et besøg af den kendte og indflydelsesrige konservative kommentator Dennis Prager, kendt for sin YouTube-kanal Prager U. Prager var rejst den lange vej fra Californien for den 5. november at modtage Trykkefrihedsselskabets Sappho-pris.
I Pragers entusiasmefyldte takketale, som naturligvis kredsede omkring ytringsfrihed, fæstnede jeg mig specielt ved svaret på et spørgsmål, han for nylig var blevet stillet omkring det at vurdere modstridende informationer. Hvordan kan jeg vide, hvem der siger sandheden? lød spørgsmålet. Pragers svar i al sin indlysende enkelhed lød: Her er en god indikator for, hvem det er, der lyver: De, der undertrykker ytringsfriheden, er formentlig dem, der lyver.
Intelligent design-bevægelsen
De, der gør sig anstrengelser for at lukke munden på andre, er dem, der formentlig ikke har sandheden på deres side. Dette har for mig været åbenlyst, siden jeg for ca. 10 år siden på skrift og i tale blev talsmand for de evolutionskritiske forskere i det, som hedder intelligent design-bevægelsen – en bevægelse, som Dennis Prager sympatiserer med og selv har promoveret på Prager U gennem indslag med Discovery Institutes leder dr. Stephen Meyer. Se fx her og her.
Prager/Meyer
Meyer/Pultz
De fleste (ikke mindst i Danmark) tror, at Darwins evolutionsteori er et uimodsigeligt faktum, fordi de i hele deres liv ikke har hørt om eksistensen af en seriøs videnskabelig kritik af den (hverken i undervisningssystemet eller i medierne).
Alle tror dermed, at evolutionsteorien har “vundet” ved at have bevist sin validitet gennem 150 år. Det, de færreste ved, er, at evolutionsteorien alene bliver holdt i live gennem censur og effektiv undertrykkelse af en åben videnskabelig debat.
Undertrykkelsen finder sted i medierne, i hele undervisningshierarkiet samt i de videnskabelige tidsskrifter, der smykker sig med kredibilitet via et peer review-system, som reelt ikke er andet end en censurmekanisme, der frasorterer de forkerte (uønskede) hypoteser.
Udstødelse eller direkte afskedigelse
Når intelligent design-forskere oplever neodarwinisternes undertrykkelse, kan det ske i form af udstødelse eller direkte afskedigelse fra universiteter eller forskningsinstitutioner.
Dette skete for fx palæontolog Günter Bechly, som blev tvunget væk fra sin stilling på naturhistorisk museum i Stuttgart (beskrevet i min bog Enter ID), og fysiker, professor Erik Hedin, hvis populære kurser blev saboteret af evolutionsbiolog Jerry Coyne. I begge tilfælde, fordi de tillod sig at sætte spørgsmålstegn ved Darwins teori eller blot i undervisningssammenhæng tillod, at intelligent design-hypotesen blev diskuteret frit.
Biokemiker, professor Michael Behe, forfatter til flere evolutionskritiske bøger (fx Darwin Devolves og The Edge of Evolution), bliver regelmæssigt angrebet og kritiseret i videnskabelige tidsskrifter – vel at mærke tidsskrifter, han selv forhindres adgang til at ytre sig i.
Behe skriver i sin bog A Mousetrap for Darwin: Mange videnskabelige tidsskrifter er forbavsende uvillige til at printe respons fra folk, hvis arbejde er blevet angrebet på deres egne sider. Man skulle ellers tro, at en smule kontrovers ville gavne oplaget – men åbenbart ikke (min oversættelse).
Ofte er angrebene spækket med misrepræsentationer af Behes argumenter, dvs. fyldt med usandheder, hvilket naturligvis gør artiklerne til ren manipulation. Gav man Behe adgang til at forsvare sig, altså adgang til en åben debat, ville misrepræsentationerne (løgnene) blive afsløret, og den neodarwinistiske elite ville miste sit greb om det narrativ, de har haft under fuld kontrol i en menneskealder.
Måtte afholde sig fra at diskutere sin Darwin-tvivl
Danmarks internationalt kendte professor Jørn Dyerberg (ham, der opdagede omega-3-fedtsyrers betydning for vores sundhed) erkendte i 70’erne gennem sit studie af Krebs’ cyklus, at evolutionsteorien er en aldeles håbløs teori. Han indså imidlertid også ret hurtigt, at han, hvis han skulle gøre sig håb om en karriere indenfor akademia, måtte afholde sig fra at diskutere sin Darwin-tvivl med sine kolleger.
Evolutionskritik var simpelthen – og er stadig – et forbudt emne på vore universiteter. Dyerberg måtte vente til karrieren var ovre, før han i 2020 stod frem og afviste evolution som en valid videnskabelig teori. Som pensionist kan Dyerberg nu frit udtale sig, og han er i dag fortaler for intelligent design.
Hvis evidensen var i evolutionsteoriens favør, ville neodarwinisterne byde åben debat velkommen, da de i så fald kun ville drage nytte af at få alle kort på bordet. Men netop fordi de ikke har sandheden på deres side, er undertrykkelsen af deres modstanderes ytringsfrihed deres eneste redskab for at fastholde magten.