Af Lone Nørgaard & Peter Jørgensen.
Denne video er ikke helt ny, men det er uden betydning for dens budskab. Her får du på 5 minutter og 23 sekunder et indblik i, hvad Europa er – og IKKE er! Vi har bragt den tidligere på NewSpeek, men gentagelse fremmer som bekendt forståelsen, og måske nåede du ikke denne sé-værdige fremstilling i første omgang.
Videoen bærer titlen ”Neither Lampedusa, nor Brussels, being European!” og skildrer den arv, europæerne har at være taknemmelige for. Den arv, der er et resultat af vore forfædres enestående indsats. Grundpillerne i den vestlige civilisation.
Denne kulturarv er vi ved at miste i en kombination af dannelsestab, historieløshed, afkristning, massemigration/kolonisering faciliteret af kræfter, der længe – først i kulissen, nu mere og mere åbent – har trukket i retning af The Great Reset / Den Nye Verdensorden. I et knæfald for absurditeten, at alle kulturer er lige gode.
Hvad stiller vi op?
Hvad stiller vi op imod tsunamien af angreb på vores demokratier og indgreb i vores frihed, fædrelande og fremtidsmuligheder?
Vi skal dagligt forsøge at skaffe os indsigt i, hvad det er for en katastrofekurs, der er gang i. De informationer kan sjældent hentes i de statsbetalte medier. Derfor er det nødvendigt at opsøge dels bøger, dels de alternative platforme, der over en længere periode viser, at de er troværdige – uden skjulte dagsordener. Fx Snaphanen, Uriasposten, Document, NewSpeek m.fl.
(Netop fordi NewSpeek er helt på det rene med, hvor lidt tid de fleste har til rådighed til at orientere sig i nyhedsstrømmen, forsøger vi at samle de mest relevante data om Covid-1984. De kan klares i løbet af et par timer en gang om ugen).
Mange mennesker arbejder lykkeligvis på samme sag ude i verden. Her er fx et link til en platform, du kan få fornøjelse af – hvis du altså kan bære at se ned i afgrunden?
Den bærer meget passende navnet New Awakening Channel – og her kan man aktuelt finde et lille lys i mørket: Et internationalt netværk af jurister vil sagsøge de ansvarlige for Covid-bedraget.