HELLIG VREDE I JERUSALEM: PALÆSTINENSERE HADER SIKKERHED!

Den muslimske vrede over de nye sikkerhedsforanstaltninger ved Tempelbjerget i Jerusalem er overvældende.
Shares 356

Efter at israelske myndigheder havde den frækhed at sikre Tempelbjerget mod terrorangreb, gik tusindvis af muslimer amok i hellig vrede.

Det burde være ganske enkelt: Ved at sikre indgangen til Tempelbjerget, der anses for helligt af jøder, muslimer og mange kristne, ville både religiøse og ikke-religiøse gæster til dette meget historiske sted, være bedre sikret mod terrorangreb. Hvem kan dog have noget imod det?

Det viste sig hurtigt, at palæstinenserne syntes, det var en rigtig dårlig ide. Efter fredagsbønnen d. 21. juli gik tusinder af arabere amok mod sikkerhedsforanstaltningerne, og PA (tidligere PLO) afbrød alle forbindelser med Israel på grund af metaldetektorer og overvågningskameraer. Det er en ret voldsom reaktion på passive sikkerhedsforanstaltninger, der er normale mange steder i verden.

Anledningen var brutal nok: Palæstinensere havde uprovokeret skudt og dræbt to israelske politifolk lige udenfor Tempelbjerget. Optagelser fra overvågningskameraer viste, at deres våben havde været gemt i Al-Aqsa moskeen på Tempelbjerget, helt i tråd med den almindelige islamiske forståelse af moskeer som kaserner. En efterfølgende ransagning fandt andre våben, men ikke flere skydevåben.

Hamas (der egentlig ikke kontrollerer Vestbredden) udråbte en ”Vredens Dag” på grund af den nye sikkerhedskontrol. Det er uvist, hvad der er sagt i moskeerne på Vestbredden, men sandsynligt at det er noget tilsvarende – som vi har set i Intifada og det ”Arabiske Forår”, starter større voldsaktioner typisk med imamers opfordring til ’Hellig vrede’ – en islamisk doktrin, der også er kendt fra Muhammed-krisen i 2006.

Hver eneste dråbe blod udgydt for Allah i Jerusalem er helligt (PA-leder Abbas)

Så nu er konflikten fastlåst: Palæstinenserne, inklusive det EU-støttede PA, fastholder retten til at smugle våben ind i de hellige områder, mens Israel fastholder retten til at forhindre det. Det afspejler en mere grundlæggende konflikt mellem islam og andre religioner: Er det helligt at vise vrede og bruge vold, eller er det helligt at være fri for disse ret ubehagelige situationer? Og tør vi støtte den part i konflikten, der har det bedste moralske standpunkt?

Læs også: Er islam bare en religion?

Israel holder også fast og insisterer på, at sikkerhedsforanstaltningerne skal forblive, hvor de er.

Hvem betaler for PA’s terrorstøtte?

Og som USA’s præsident Donald Trump har påpeget: PA’s påstand om at de arbejder for fred er åbenlyst løgnagtig. PA bruger 355 millioner dollars årligt på at støtte terrorister og deres familier, og det er politisk umuligt for dem at holde op. Det meste af dette beløb bliver dækket af EU (291 millioner € årligt), og ud over dette støtter USA med et lidt mindre beløb. Støtte til terrorister er som bekendt strafbart for private. Hvornår holder vores regeringer op med at støtte dem?

Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren en belønning på MobilePay:

Kilder:

http://www.haaretz.com/israel-news/1.801324

http://www.dr.dk/nyheder/udland/korrespondent-uroligheder-i-jerusalem-og-paa-vestbredden-er-de-vaerste-i-flere-aar

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE9740092/israel-sender-flere-soldater-til-vestbredden-efter-uro/

http://jyllands-posten.dk/international/mideast/ECE9739785/mindst-seks-draebt-og-390-saaret-under-uro-i-israel/

http://www.timesofisrael.com/police-uncover-weapons-but-no-guns-in-temple-mount-searches/

http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4992096,00.html

http://www.ynetnews.com/articles/0,7340,L-4989180,00.html

https://www.ft.com/content/1957761c-6e14-11e7-bfeb-33fe0c5b7eaa

http://www.danskkultur.dk/folder/moskeerneervoreskaserner_6143.pdf

http://www.azquotes.com/quote/685617

http://jcpa.org/paying-salaries-terrorists-contradicts-palestinian-vows-peaceful-intentions/

http://www.al-monitor.com/pulse/originals/2017/02/eu-stops-funding-gaza-civil-servants-who-do-not-punch-clock.html

http://www.frontpagemag.com/fpm/261665/funding-palestinian-authority-and-fueling-terror-joseph-puder

http://www.palwatch.org/main.aspx?fi=771&doc_id=15732

https://www.algemeiner.com/2017/07/19/palestinian-authoritys-2017-budget-shows-huge-increase-in-funding-for-terror-payments/

https://ec.europa.eu/neighbourhood-enlargement/neighbourhood/countries/palestine_en

https://www.gatestoneinstitute.org/10583/palestinians-funding-terrorists

Shares 356

Comments

comments