Af Lars Hedegaard.
Har islamkritikere ophavsret?
Så har jeg læst Mads Aamand Hansen og Christian Vollmonds gymnasielærebog, “Hvem stod bag? Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer”, 2. udgave, 2019.
I den tydelige hensigt at hænge mig ud har forfatterne hugget teksten til en tale, som jeg holdt i New York i september 2012 og senere offentliggjorde i Dispatch International. Der er ikke tale om korte citater, men hele teksten på godt tre sider, som de altså aftrykker uden at have spurgt mig om lov.
Efter teksten kommer der nogle “arbejdsspørgsmål”, som det er meningen, at gymnasieeleverne skal svare på. Et af dem lyder: “Hvilken hemmelig alliance mener teksten, at der findes?” Det er nemt at besvare, for teksten omtaler ikke nogen hemmelig alliance.
Det gider jeg imidlertid ikke at diskutere med Hansen og Vollmond. Derimod vil jeg bede min advokat undersøge mulighederne for at sagsøge forfatterne og deres forlag, Frydenlund, for brud på min copyright ved uden tilladelse af have aftrykt min tekst.
***
Dette læserbrev blev bragt i EkstraBladet d. 18. marts
Konspiration mod Lars Hedegaard?
Af Lone Nørgaard.
Det er kommet mig for øre, at Danmarks skarpeste det-navn-vi-ikke-må-nævne-kritiker, Lars Hedegaard, nu bliver anvendt som case i emnet “konspirationsteorier” i gymnasiet. Defameringen stammer fra bogen “Hvem stod bag? –
Konspirationsteorier, skjulte magter og alternative forklaringer” skrevet af VUC-lærerne Christian Vollmond og Mads Aamand Hansen. Den flere år gamle bog er aldeles undgået min opmærksomhed. Måske fordi den udgør reglen snarere end undtagelsen? Afbalanceret undervisning i de gymnasiale uddannelser inden for emner, som lærernes hoforgan, Politiken, opfatter som kontroversielle, er et særsyn. Hvad et hurtigt kig på lærebøgerne – og eksamenshæfterne inden for fx dansk og engelsk – vil afsløre.
Konspirationsteori er det nye sort og kan oversættes til AL kritik af den politisk korrekte – og dermed oftest forvrængede – fremstilling af virkeligheden. Udtrykket har erstattet fx ’racist’, homofob og n-ordet som trumfkort.