Af Lone Nørgaard.
Hvem var Muhammed? Den lærde islamkritiker og ex-muslim Hamed Abdel-Samad giver sit bud i en bog, der nu er oversat til dansk.
Hamed Abdel-Samad: MUHAMMED – et opgør. Oversat af Jens Ellekær fra tysk ”Mohamed – Eine Abrechnung” (2015). Hæftet med flapper. Ellekærs Forlag. 226 sider. Vejl. pris 225 kr. Udkommet d. 31.08.21.
***** fem stjerner ud af seks ___________________________________________________________________
Den tysk-ægyptiske forfatter Hamed Abdel-Samad* er en af de mest lærde, nulevende islamkritikere. Han er desværre ikke særlig kendt i Danmark, men det bliver der nu forhåbentligt gjort noget ved med det fine initiativ, som Ellekærs Forlag har taget med en oversættelse af Abdel-Samads bog om Muhammed (”Mohamed – Eine Abrechnung, 2015).
Det er ikke første gang det lille forlag slår et slag for at formidle vigtig, fremmedsproget islamkritik til danskerne (læs fx her), og forlægger – og oversætter – Jens Ellekær fortjener stor tak for indsatsen.
I ”Muhammed – et opgør” giver forfatteren en dybtgående karakteristik af personen Muhammed og hans betydning for vore dages muslimer.
Helt kort kan ærindet formuleres således:
”Den overdrevne tilbedelse af profeten og hans allestedsnærværelse inden for uddannelse og politik, har ifølge Hamed Abdel-Samad blokeret for en historisk-kritisk granskning af ham.
Ikke desto mindre, har Hamed Abdel-Samad i sin bog forsøgt at forstå Muhammeds liv og værk – ikke blot ud fra vores tids værdinormer, men også ud fra hans egen epokes moralske og sociale kriterier. For også set fra hans samtidiges perspektiv, begik Muhammed forkastelige ugerninger.”
(Citatet stammer fra Trykkefrihedsselskabets hjemmeside).
Ifølge forfatteren er den bedste anerkendelse, man kan give Muhammed i dag, at belyse ham, som det menneske, han var.
Ikke natbordslæsning
Lad det være sagt med det samme: Dette er med få undtagelser ikke natbordslæsning 5 minutter før sengetid. Flere af kapitlerne er spækket med detaljer og data om hvad den ene, den anden og den tredje har sagt om Muhammed. Et afsnit undersøger fx den forskning, hvis tese er, at Muhammed aldrig har eksisteret! Et andet – hvilke kilder, der i det hele taget kan lægges til grund for Muhammed-biografier. Og et væld af kilder er der!
De mest spændende passager var for mig at finde i Kapitel 4 ”Hinsides sløret – Muhammed problem med kvinderne” og Kapitel 7 ”Geni og vrangforestilling – Profetens sygdom” (epilepsi). I sidstnævnte tages Muhammeds narcissisme, storhedsvanvid, tvangstanker, paranoia og uvilje mod kritik under (u)kærlig behandling. Træk i hans personlighed, som han indirekte har videregivet til mange muslimer.
Endelig forklarer det sidste kapitel 8, hvordan den strengt troende muslim Abdel Hamed-Samad skridt for skridt måtte forlade det evige krænkelses-bur og fralægge sig den rettroende muslims forestilling, ifølge hvilken Koranen er Guds uforfalskede, evige ord.
Citatmosaik
Følgende citatmosaik kan forhåbentligt give konturerne af den lille bog med det store vingefang:
”Man kan trække kortet for den gode Muhammed, men også kortet for uhyret.” (s. 16)
”Denne bog er ikke en ny Muhammed-biografi, men mit helt personlige forsøg på at nærme mig Profetens liv [at udgøre en modpol til de officielle muslimske fortællinger – deraf undertitlen ’et opgør]”. (s. 17)
”Jeg går ud fra, at der var tre Muhammed’er. Den første udgør den historiske kerne i islam.” (s. 47)
”Først efter forbundet med stammerne i Medina og Arabiens forstødte røvere begyndte Muhammeds egentlige karriere som ”statsmand”. Den – og dermed også islams sejrtog- bygger således i sidste ende på en alliance med den organiserede kriminalitet.” (s. 88)
”Problemet ligger i, at Muhammed og hans optræden i Medina i dag tjener som forbillede for mange muslimer.” (s. 91)
”Alle de suraer, der retfærdiggør vold og krig, stammer fra Medina.” (s. 171)
”Muhammed har selvfølgelig også gjort meget godt. Han forenede araberne, bragte ret og orden til de af ham erobrede områder og udviklede den sociallære, som stadig fungerer den dag i dag.” (s. 93)
”Mafiaens og islams opståelseshistorier romantiseres og forskønnes.” (s. 97)
Kommentar: Forfatteren laver en såre interessant parallel mellem islam og den sicilianske mafia. Begge udfylder et magttomrum med vold, intimidering og strenge regler.
”Man kan ikke bekæmpe islamister med passager fra Koranen, for her vil de være på hjemmebane. Snarere bør man anfægte Koranens gyldighed som en vejledning i spørgsmål, der angår vold, fred og menneskerettigheder.” (s. 174)
”Muhammeds tilhængere skulle i enhver handling leve op til Profeten (…) Resultatet er, at ikke blot forhindres uafhængig, kritisk tænkning, men tillige en fri personlig udfoldelse og følgelig en ansvarlig beslutningstagning. Det handler ikke om at afveje argumenter, men om at følge profetens anvisninger.” (s. 201)
”Det er ikke tilfældigt, at en af terroristernes kampparoler mod Vesten lyder: ”I elsker livet, vi elsker døden.” (s. 204)
”(…) kunne le af sin religion, fordi han [en gammel studenterkollega] var fri for dogmer og tvang. Først den frihed gør det muligt, at man kan fastholde sin tro og samtidig opretholde den distance til troen, som tillader selvkritik og satire. Og netop deri ligger mange muslimers problem.” (s. 213)
Der er guld at hente
Det er imponerende, hvad forfatteren får med på godt 200 sider, og hvis læseren ruster sig med tålmodighed over for nogle af de dataspækkede og forskningstunge kapitler, er der guld at hente.
Ligesom Ibn Warraq i ”Derfor er jeg ikke muslim”, sætter den begavede og belæste ex-muslim Hamed Abdel-Samad mange ting på plads. Fordi begge islamforskere er vokset op med islam og kender den indefra.
Kun én indvending: Jeg vil sætte et stort spørgsmålstegn ved, om Den Franske Revolution som hævdet udgør grundlaget for vores frihed. Og at Voltaire næppe er det bedste forbillede at ty til, har Monica Papazu redegjort for i et fremragende foredrag i Trykkefrihedselsskabet (lyt her)
***
*OM FORFATTEREN
Hamad Abdel-Samad er tysk-egyptisk politolog, født i 1972 nær Giza i Egypten. Han er søn af en sunnitisk imam og var i sin ungdom medlem af Det Muslimske Broderskab.
Han har senere indtaget en særdeles kritisk holdning til islam og især til islam i Europa, er forfatter til en række islamkritiske bøger og er en af de mest fremtrædende kritikere af islam i Tyskland.
I 2013 fik han en dødsfatwa imod sig. Året efter udgav han bogen ”Der Islamische Faschismus – eine Analyse”, hvori han også beskriver Islamisk Stats ideologi.
Han har læst engelsk og fransk på Ain Shams Universitet i Cairo, politisk videnskab på Universität Augsburg og japansk på Kwansai Gakuin Universitet i Japan.
Abdel-Samad har arbejdet som konsulent for arabisk uddannelse i UNESCO. Han har forsket i den tidlige islam på Universität Erfurt og i jødisk og islamisk historie på Ludwig-Maximilians-Universität München.
Hamed Abdel-Samad lever delvist under politibeskyttelse.
(Anmeldelsen har været bragt i Den Korte Avis).