Af Henri Dubost.
[NewSpeek har indsat mellemrubrik].
Planlægger at kapre Nord Stream 2 fra Gazprom.
Gazoduc’s Nord Stream 2 med en længde på 1224 km forbinder den russiske kompressionsstation i Portovaïa nær Vyborg (nordvest for Sankt Petersborg) via Østersøen (som krydser territorialfarvandene i Rusland, Finland, Sverige, Danmark og Tyskland) til den tyske havn i Greifswald i delstaten Mecklenburg-Pommern 80 km vest for den polske grænse:
Nord Strøm består af to rørledninger, hvoraf den ene var operationel fra september 2011 og den anden fra august 2012. Når røret var fuldt lastet, transporterede det 55 mia. kubikmeter gas om året. I flere uger har Rusland imidlertid gradvis reduceret den volumen, som sendes mod Tyskland.
Den russiske gasleverandør, Gazprom, færdiggjorde i slutningen af sidste år gasrørledningen Nord Stream 2 (den gule linje på kortet), som skulle fordoble Nord Stream leverancen. I slutningen af februar i år meddelte den tyske kansler, Olaf Scholz, at Nord Stream 2 ikke ville blive taget i brug pga. EU’s sanktioner mod Rusland i forbindelse med konflikten i Ukraine.
Konflikten havde en uventet virkning
Konflikten havde en uventet virkning. At afsløre for verden – og uden tvivl for tyskerne selv – at deres overdådige økonomi for en stor del hvilede på gas fra Rusland, gjorde et stærkt indtryk. Ikke mere “popov-gas” hvilket blev som et kvælertag på tysk industri, og der måtte i hast findes andre leveringskilder, om man så skulle sno sig som akrobater.
Derfor imødeser den tyske økonominister af hensyn til Tyskland at “ekspropriere” den del af Nord Stream 2, som ligger på tysk territorium (sidste del af gazoduc) og at afskære resten af gazoduc for at forbinde Greifswald med en ikke russiske kompressor. Ifølge Der Spiegel kender man ikke det videre forløb.
Men der er et problem: Nord Stream 2 tilhører det russiske Gazprom, som ikke er helt enig. Eksproprieringen af Nord Stream 2, som ligger under tysk territorialfarvand, ville kort og godt svare til en plyndring, og Moskva har advaret Berlin om, at hvis Tyskland realiserer denne plan, vil Rusland indbringe sagen for de internationale domstole. Rusland har siden 2012 været medlem af Verdenshandelsorganisationen OMC. Kina og Indien er som bekendt Ruslands allierede i Ukraine sagen, og er indflydelsesrige medlemmer af denne organisation.
Parallelt med denne carambola søger Tyskland i hast at finde andre leveringsmuligheder for flydende naturgas på verdensmarkedet. I maj fik Tyskland reddet sig fire lagre af flydende genforgasningsenheder for at afhjælpe deres afhængighed af forsyninger fra Rusland. Nu planlægger de at konstruere en LNG-terminal i Østersøen, som skal kobles til dem i Wilhelmshaven og Brunsbüttel ved Hamborg og øge Tysklands forsyningssikkerhed.
For at imødegå mangel på gas, hvilket vil være særdeles skadeligt for industrien, har Tyskland som et dydsmønster i økologi (“Die Grünen” har ca. 107.000 medlemmer) besluttet at vække deres gamle hyper forurenende kuludvindingssteder til live. Desuden vil de købe amerikansk skifergas – en økologisk rædsel – som i øvrigt er til en væsentligt højere pris end den russiske gas.
***
Hvad angår Rusland har landet lige siden begyndelsen på sanktionerne, som skulle ramme landet, indkasseret mere end 93 mia. euro på eksport af fossile brændstoffer (gas, olie, kul). Moskva har profiteret stort på den globale stigning i energipriserne. Samlet set har EU’s sanktioner mod Rusland været langt mere skadelige for dem selv end for Rusland. Hvem kunne have forestillet sig et mere skørt scenarie.
Hvis nogle lande har gjort sig anstrengelser for at reducere deres import af russisk gas (Polen, Finland, Baltikum), så har andre derimod hævet mængden af deres køb: Kina, Indien, De Arabiske Emirater – og endda Frankrig ifølge Center for Research on Energi og ren luft (CREA).
——————-