Af Lars Hedegaard.
Kl. 12 i dag [14-03-2020] træder det danske indrejseforbud i kraft. Udlændinge, der ikke har noget særligt vigtigt eller uopsætteligt at gøre i Danmark, får besked om at vende om ved grænsen.
Mette Frederiksen har imidlertid besluttet, at det ikke skal gælde asylansøgere – ofte mennesker fra underudviklede egne uden et fungerende sundhedsvæsen. Pernille Vermund siger, at statsministeren hermed begår “en stor fejl”. Mindre venlige danskere ville kalde det en stor forbrydelse mod landets oprindelige indbyggere.
Har nogen i øvrigt spurgt den indvandringsbegejstrede statsminister, hvad hun vil gøre, hvis en tysker, franskmand eller italiener (eller en migrant, der bor i disse lande) melder sig ved grænsen og siger “asyl”?