NewSpeek

FOLKETINGET ER IKKE EN PLATFORM, DER SKAL BRUGES TIL AT UDBREDE ISLAM I DANMARK

Folketinget
Del artiklen her:

Af Flemming Nielsen. 

”Hjælp gerne mig og Frie Grønne med en vælgererklæring, så kan vi stille op til næste folketingsvalg og fortsætte kampen for et frit Palæstina,” skriver Sikandar Siddique på Facebook.

Nogen burde fortælle Sikandar Siddique at det er det danske Folketing han sidder i, hvor det er hans opgave at varetage Danmarks og danskernes interesser – ikke palæstinensernes.

”Et frit Palæstina,” skriver Sikandar Siddique. Palæstina er et område – ikke et land. At størstedelen af verdens lande har anerkendt Palæstina som en selvstændig stat er ikke i stand til at ændre på denne historiske kendsgerning.

Palæstinenserne, der har en af verdens højeste fødselsrater, udgøres i dag af cirka 13 millioner mennesker. Cirka 5 millioner af disse bor på Vestbredden, i Gaza og i det østlige Jerusalem. Cirka 6 millioner palæstinensere er statsløse.

Israel har 4 arabiske muslimske nabolande

Israel har 4 arabiske muslimske nabolande der udgøres af Libanon, Syrien, Jordan og Egypten, der tilsammen har cirka 150 millioner indbyggere.

Man skulle synes at løsningen på det palæstinensiske problem bestod i at disse 4 lande tog imod deres statsløse muslimske brødre og søstre, men det er ingenlunde tilfældet. Palæstinenserne er stærkt uønskede i Israels nabolande, hvor de betragtes som et kæmpe problem.

I en artikel i det arabiske medie Al-Shabaka beskrives palæstinenserne i Libanon som ”uvelkomne gæster.”

Kilde: https://al-shabaka.org/…/unwelcome-guests-palestinian…/

Nabolandene har ganske vist taget imod mange palæstinensere, men nogen hjertelig velkomst er der ikke ligefrem tale om. De interneres i nogle af verdens værste og mest kummerlige flygtningelejre og har stort set ingen rettigheder overhovedet.

I selve staten Israel – der er det eneste demokratiske land i hele Mellemøsten – bor der cirka 1.8 millioner palæstinensere. De udgør cirka 20 procent af Israels befolkning. Israel er det eneste land i hele Mellemøsten hvor palæstinenserne har de samme borgerrettigheder som den øvrige befolkning, hvilket blandt meget andet også indebærer at de kan stemme til det israelske parlamentsvalg.

Palæstinenserne er en af de befolkningsgrupper der modtager allermest i udviklingsbistand i hele verden. Der er tale om en astronomisk pengestrøm, der kunne sikre palæstinenserne en god og økonomisk tryg tilværelse i et område med vækst og fremgang, hvis ikke lige det var fordi det palæstinensiske selvstyre brugte størstedelen af pengene på at bekrige Israel.

Det palæstinensiske selvstyre er heller ikke særligt demokratisk. Der har ikke været afholdt valg siden 2005 hvor, den med Nobels Fredspris belønnede terrorist, Yasser Arafat døde. Der er planlagt et valg i slutningen af maj 2021. Vi får se hvad det bliver til.

”Jeg og Frie Grønne kræver rettigheder til alle palæstinensere,” skriver Sikandar Siddique. Mon ikke Israel, Libanon, Syrien, Jordan og Egypten er pænt ligeglade med hvad Sikandar Siddique kræver, og mon ikke også Sikandar Siddiques krav bare en omgang billigt stemmefiskeri blandt herboende muslimer?

Venstrefløjens hyppige ”Boykot Israel” kampagner virker ikke særligt begavede. De fatter helt enkelt ikke at Israels eksistens er af vital betydning for områdets mange palæstinensere, der ville være usædvanligt skidt stillede uden Israels tilstedeværelse.

Israel er landet, hvor palæstinenserne kan få lægehjælp 

Israel er – blandt meget andet – landet, hvor palæstinenserne kan få lægehjælp og hospitalsbehandling i et af verdens mest velfungerende og veludviklede sundhedsvæsner – og får det på lige fod med den israelske befolkning.

Det regner ikke ligefrem med Nobelpriser i de arabiske / muslimske lande. De arabiske / muslimske lande, der udgør cirka 20 procent af verdens befolkning, har modtaget 6 Nobelpriser, herunder en fredspris til en af verdens værste terrorister – Yassir Arafat i 1994.

Den jødiske befolkning – i og udenfor Israel – der udgør 0,2 procent af verdens befolkning, har modtaget 165 Nobelpriser. Den dansk-jødiske atomfysiker Niels Bohr er en af dem. Niels Bohr modtog en Nobelpris i fysik i 1922, året efter Albert Einstein der også modtog en Nobelpris i fysik i 1921.

Kilde: www.jewishmag.com/99mag/nobel/nobel.htm

Man skulle aldrig have lukket den gruppe ind

I Danmark har vi taget imod cirka 25.000 statsløse palæstinensere, men det er ikke ensbetydende med at vi ønsker det israelsk-palæstinensiske problem bragt her til landet. Den ufred kan de holde hjemme hos sig selv i Mellemøsten.

I september 2020 skrev Berlingske følgende:

 “30 år efter et af de mest afgørende udlændingeslagsmål er dommen klar: Det har været så dårligt for Danmark.

Størstedelen af de statsløse palæstinensere, der fik opholdstilladelse i Danmark gennem den såkaldte palæstinenserlov i 1992, er dømt for kriminalitet eller endt på offentlig forsørgelse. Det møder hård kritik fra en række politikere her snart tredive år efter loven. For en række af de familier, der har hærget de udsatte boligområder, er statsløse palæstinensere, “man skulle aldrig have lukket den gruppe ind”. 

Kilde: https://www.berlingske.dk/…/30-aar-efter-et-af-de-mest…

Det er mit inderlige håb at Sikandar Siddique forsvinder ud i glemslens mørke efter det næste valg. Han har – efter min mening – fuldstændigt misforstået hvad det danske folkestyre går ud på. 

Folketinget er ikke en platform, der skal bruges til at udbrede islam i Danmark.

Del artiklen her:
Exit mobile version