FLERE VÅBEN TIL UKRAINE

Lecornu
Del artiklen her:

[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten]. 

Den franske forsvarsminister lover Ukraine flere pansrede mandskabsvogne.

***

Skal vi fortsat tro på, at dette udelukkende er en krig mellem Ukraine og Rusland?

Den ukrainske hær hævdes fra fransk side at have brug for flere pansrede mandskabsvogne, som Frankrig nu sender til Kiev. Dette løfte blev givet af den franske forsvarsminister Sébastien Lecornu. Frankrig fortsætter med at levere militærhjælp til Ukraine, og der er planer om at sende et ukendt antal pansrede vogne til den ukrainske hær samt andre våben, især anti-skibsmissiler. Frankrig skønner, at Ukraine har hårdt brug for våben, som kan standse den russiske offensiv.

“For at kunne flytte sig hurtigt under fjendens beskydninger har de væbnede styrker brug for pansrede vogne til transport af mandskab” siger ministeren uden at uddybe, hvilke transportvogne der skal sendes afsted.

Ifølge Lecornu har Frankrig endnu ikke sendt de 6 Cæsar 155 mm selvkørende kanoner til Ukraine ud over de 12 allerede leverede, så alle udtalelser fra Kiev om at have modtaget haubitser er løgn. Leveringerne skulle have fundet sted tidligere, men de seneste oplysninger om, at Cæsar kanonerne skulle være forladt af ukrainske militser og faldet i hænderne på russerne, får Frankrig til at overveje nødvendigheden af at levere flere.

Imidlertid afviser Frankrig ikke at levere militær hjælp til Ukraine, og de overvejer nu muligheden for at kunne levere Exocet anti-skibsmissiler. I Paris bemærkes det, at Ukraine har behov for anti-skibsmissiler “for at forsvare kysten”. Samtidig understreger de franske myndigheder, at de ikke fører krig mod Rusland, og at leveringen af våben til Kiev-regimet er et led i den kollektive europæiske sikkerhed.

——————–

Kilde: https://fr.topwar.ru/198337-francuzskij-ministr-oborony-poobeschal-postavit-ukraine-znachitelnoe-kolichestvo-bronetransporterov.html 

Del artiklen her: