NewSpeek

FARVEL TIL MUNDBIND OG FRYGT?

football
Del artiklen her:

Af Mads Christensen. 

Der skrives Danmarkshistorie lige nu, og vi er mange, der spændte sidder helt ude på kanten af stolen.

Disclaimer: Jeg har ingen agenda på vegne af Brøndby Idræts Forening. Jeg er fodbold-indifferent. Det er lykkedes mig at blive 56 uden nogensinde at have set en fodboldkamp.

Men …..:

Forleden var der eeeeeendelig nogen der mønstrede modet til at stritte imod og sige nok-er-nok!

Tusinder, nogle talte det til 25.000, fodboldglade Brøndbytilhængere gik i tæt procession, uden masker, uden håndsprit, uden afstand, uden angst og corona-frygt. De drak af samme ølbæger, de sang og skrålede, de krammede og kyssede.

I aviserne kunne man måbende læse, at det var helt og aldeles i overensstemmelse med gældende regler. Nogle tekniske juridiske spidsfindigheder, måske designet til netop sådan en lejlighed, gjorde, for en kort stund, det jublende fodboldpublikum til grundlovsbeskyttede demokrati-demonstranter, derfor angiveligt ingen konflikt med gældende og ellers meget restriktive forsamlingsregler i øvrigt.

Lovligt, DET var det!

Meeeeeen …., mon ikke alle der har stået i kø foran bageren med to meters afstand har tænkt deres? Alle de der holdt konfirmation uden gæster, fødselsdag uden fest? Alle de der måtte lukke og slukke for museer, fitnesscentre, musikfestivaler, Roskilde, Skanderborg, Copenhell, Northside, Nibe …. mon ikke de har tænkt deres?

Nu bliver det spændende!

Om 14 dage har vi det!

Svaret på dette århundredes absolut mest interessante masse-medicinske eksperiment.

Hober ligene sig op på Vestegnen og skal vi i Breaking News se militære lastbiler køre sorte body-bags til forbrænding, vil Mette, Søren, Allan Randrup og alle de andre nej-hatte, katastrofister, dommedagsprofeter og folkeforførere kunne sige ”SE HVAD VI SAGDE!!”

…. men der lurer vel en lille djævel i os alle ….hvad nu hvis der ikke sker en skid?

Skal Mette, Søren og Allan så i jobsøgning…..?

Kan I huske Barry Marshall?

Kan I huske Barry Marshall?

Nej vel?

I 80´erne herskede der bred global medicinsk enighed om, at mavesår var forårsaget af stress. Men den australske læge Barry Marshall havde en fornemmelse ….. kunne det være noget helt andet end det ALLE sagde? Måske en lille uanseelig bakterie?

Ingen lyttede, og dem der alligevel gjorde, de grinede.

Måske i frustration, måske i akademisk nysgerrighed, måske i trods, injicerede Barry bakterien i sig selv, og VUPTI, fik han mavesår!

I dag er vi alle klogere på grund af hans trods og hans mod, og Marshall har en Nobelpris i medicin stående på sin kaminhylde.

Mon ikke Brøndby fodbold-tosserne skrev sig ind i historiebøgerne forleden, på samme side som modstandsmændene og frihedskæmperne?

Mon Nobelprisen nogensinde er blevet givet til en fodbold fan-klub …?

Næppe…., men hvorfor ikke?

Jeg er ikke den eneste der forventningsfuldt og spændt sidder med røven helt ude på stolekanten …. det gør Mette, Søren og Allan også.

Del artiklen her:
Exit mobile version