NewSpeek

FALSKE ANKLAGER I SKILSMISSESAGER

Justice
Del artiklen her:

Af Kåre Fog, biolog og forfatter. Han er indehaver af bloggen kønsdebat.dk.

Der findes angiveligt en hemmelig  ”manual for skilsmissemødre”, hvor moderen får dette råd: ”Vil du undgå dit barn ser sin far mere, lav en falsk anklage lydende på enten vold eller incest.”
At skilmissemødre rådes til at indgive bestemte anklager mod fædrene, antydes af, at en del emails som fraskilte kvinder sender til myndighederne, har påfaldende ens ordlyd når det gælder hvilke anklager de retter mod faderen. I et tilfælde var det endda tydeligt, at anklageteksten var copy-pastet fra en anden kilde, da den var sat med andre typer end resten af brevet.
Faktisk er antallet af anklager mod faderen om vold eller incest mistænkeligt højt. En rundspørge til danske statsforvaltninger i 2008 viste at anklager om vold, incest og misbrug blev fremsat i 15 til 45 % af samværssagerne; i højkonfliktsager fremsættes sådanne anklager i 1/2 til 2/3 af sagerne. Anklagerne har ofte karakter af chikane og fastholdes sjældent under hele sagen, men længe nok til at bringe faderen ud af spillet.
Tidligere (1991) kunne man opregne, at nogle anklager om incest viser sig at være begrundede; andre anklager er falske og bygger på at den ene part har en for veludviklet fantasi og bilder sig noget ind på grund af usikre tegn; og endelig er der de anklager der er opdigtede i en ond hensigt (Wakefield). I dag, da antallet af anklager er steget voldsomt, må man antage at en høj andel er fremsat i en ond hensigt.
Det må vække meget mistænksomhed, at antallet af sådanne anklager i alle lande er steget kraftigt igennem årene. I USA er antallet af disse anklager tyvedoblet i løbet af tre årtier. Ingen kan tro på, at fædrene på de tredive år er blevet tyve gange dårligere til at tage vare på deres børn; så stigningen må bero på, at det er en fordel for kvinderne at fremsætte anklagerne.
I England ser man, at antallet af sådanne anklager stiger i takt med ændringer i lovgivningen, der gør det fordelagtigt for mødrene at fremsætte dem. En lovændring gjorde det f.eks. fordelagtigt for mødre at fremsætte en bestemt slags anklager, da de derved kunne få betalt advokatomkostningerne. Fra da af var det 85 % af sagerne, hvor moderen snarere end faderen fik advokathjælp. Det typiske er altså, at moderen med sin anklage kan stille faderen i så dårligt lys, at han selv må betale alle sagsomkostninger, mens moderen kan føre sagen gratis. Og efter dette tidspunkter har der været rettet anklager om partnervold i ca. 60 % af sagerne. I over 90 % af tilfældene rejses disse anklager af moderen. I en del tilfælde understøttes disse anklager af lægeerklæringer, men kun i en mikroskopisk andel af tilfældene kan der føres bevis for anklagerne. Alle ved, at de fleste anklager er falske; men det er umuligt at bevise. Så resultatet er, at talrige fædre mister kontakten til deres børn.

Manual for skilsmissemødre: http://kønsdebat.dk/blog/?p=173
https://jv.dk/artikel/incest-anklager-i-krigen-om-b%C3%B8rnene-2008-6-28
Holliday Wakefield & Ralph Underwager (1991): Sexual abuse allegations in divorce and custody disputes. Behavioral sciences and the law 9: 451-468.
England: http://empathygap.uk/?p=1525

Del artiklen her:
Exit mobile version