FAKTA OM INDVANDRINGEN

Indsigt
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

På Den Danske Forenings hjemmeside ligger pdf.filen ”Fakta om indvandringen” senest opdateret oktober 2019. Denne tekst skal til den danske befolknings kendskab, men først en præsentation af Den Danske Forening.

Præsentation af Den Danske Forening
Initiativet til foreningens arbejde blev taget af bl.a. veteraner fra Frihedskampen 1940-45. Foreningen samler og videregiver information (bl.a. i pjecer og bladet DANSKEREN – INDSIGT UDSYN) om, hvad der foregår på indvandrings- og flygtningeområdet – herunder til kontakter i pressen og blandt politikerne.

Foreningens medlemmer kommer fra næsten alle politiske partier, og deres program lyder:   

  • Den Danske Forening vil på folkestyrets grund, uafhængigt af økonomiske og politiske interesser sikre dansk kultur, sprog og levevis i en verden, der trues af kaos overbefolkning, vold og fanatisme.
  • Den Danske Forening vil advare imod den opløsning af vor kulturelle og folkelige enhed, som forvoldes af overdreven tilstrømning fra overbefolkede lande.
  • Den Danske Forening vil hindre nedbrydning af vort land som hjemsted for det danske folk.

Professor Ole Hasselbalchs forord
NewSpeek vil gerne gøre opmærksom på de vigtige tal, statistikker og data, som tekstmaterialet ”Fakta om indvandringen” indeholder. Her følger et uddrag af professor Ole Hasselbalchs forord til skriftet: 

”Ingen har patent på sandheden. Men det følgende repræsenterer (…) det tætteste, man kan komme på den ud fra den på udgivelsestidspunktet foreliggende, tilgængelige viden.

Det billede, der tegnes, ligger – desværre – i stort omfang langt fra mainstreampressens (MSM-mediernes) normalfremstilling og dermed også langt fra det billede, de politikere tager pejling efter, der på godt og ondt er afhængig af denne presses velvilje. Det er derfor værd at erindre, at MSM i massiv grad bygger på oplysninger hidrørende fra de humanitære og mellemfolkelige organisationers informationsafdelinger, og at disse foretagender nu engang er talerør for de interesser, de hver for sig varetager, og ikke objektive iagttagere og formidlere af viden. Det samme må desværre siges om nogle af de offentlige forskningsinstitutioner, der beskæftiger sig med udlændingeforhold.

Oplysningerne i ”Fakta om Indvandringen” er dokumenteret med kildehenvisninger, så at læseren selv kan efterse og vurdere lødigheden. Et problem i denne sammenhæng er, at selv officielle og halvofficielle danske kilder kan være ukomplette, misvisende eller dog lidet vejledende. De samme gælder desværre i udstrakt grad MSM’s fremstilling. I det følgende er derfor kun medtaget oplysninger fra disse medier, som efter forfatterens vurdering holder vand, selv om de ikke har sat sig fast som del af MSM–normalbilledet.”

Gå ind på linket her, klik på MATERIALER og scroll ned til FAKTA OM INDVANDRINGEN – og læs. Så er du klædt på til imødegå løgne og fortielser i den offentlige debat. 

Del artiklen her: