FAKE NEWS TABER STORT TIL TRUMP

Trump mod CNN: Trump vinder på point, igen.
Shares 277

Som bekendt har pressen og USA’s Præsident Donald Trump ikke det mest hjertelige forhold til hinanden, og i den seneste uge gik det helt amok. Henrik Ræder Clausen opsummerer.

Kommentar af Henrik Ræder Clausen

Endnu et ’tweet’ fra Præsident Trump er ikke noget særligt. Så da Trump søndag d. 2. juli brugte et minut på at sende en video, der viste et slagsmål mellem ham og CNN-logoet, var der al mulig grund til at tro, at det hurtigt ville blive glemt. Men CNN-journalisterne hoppede i fælden med begge ben og lukkede øjne.

For CNN tog den ganske lille video dybt alvorligt, og beskyldte Trump for at opfordre til vold mod journalister. Og nok er klippet fra WrestleMania årgang 23 voldsomt, men det er småting sammenlignet med den halshugning, ’komikeren’ Kathy Griffin viste for nylig. At klippet sikkert var metaforisk ment, gik fuldstændigt hen over hovedet på CNN, der brugte meget tid og spalteplads på at kritisere, at Trump havde brugt et minut af sin fritid på at drille dem. At de kunne bruge deres egen tid bedre, faldt dem ikke ind.

Men der er egentlig gode grunde til, at de gamle medier prøver at gøre en storm ud af et tweet. Et par dage før var der kommet nyt om historien fra sidste år, der sagde at 17 amerikanske efterretningstjenester havde slået fast, at Rusland stod bag afsløringerne af korruption i det Demokratiske Parti. Det viste sig at den påstand kun var 12 særligt udvalgte personers mening om afsløringerne, ikke fakta. Fakta var, som bekendt, af afsløringerne blev foretaget af WikiLeaks uden Ruslands medvirken.

Læs også: TVÆR-EUROPÆISK MÅLING: JOURNALISTER ER EKSTREMT UTROVÆRDIGE

Tilsvarende havde CNN lige skilt sig af med tre journalister og lovet at lyve mindre om Rusland i fremtiden – bestemt også en historie, de helst ser glemt hurtigt. Og det betyder, at det bliver stadig mere vanskeligt at overbevise både Præsident Trump og almindelige mennesker om, at Rusland udgør tidens største trussel mod vores sikkerhed. Almindelige menneskers konkrete erfaring er som bekendt, at islam og jihad er en noget mere nærværende trussel mod vores sikkerhed.

Og hvis CNN havde valgt at bruge sin tid på at diskutere politik i stedet for tweets, kunne de blive nødt til at fokusere på Trumps’ konkrete arbejde, om successer (og fiaskoer), om det kommende G20-møde, hvor Trump møder Ruslands præsident Vladimir Putin, kompleksiteten i krigen i Syrien, konsekvenserne af Kaliffens død i et russisk luftangreb, eller andre ’kedelige’ sager, der ikke stammer fra Twitter.

CNN har undersøgt billedet af Trump mod CNN-logoet, og tvunget manden bag det til tavshed.

I stedet valgte organisationen at forske i, hvor Trumps billede kom fra, og fandt frem til en bruger på Reddit, der i første omgang havde glædet sig inderligt over at Præsidenten havde viderebragt hans billede. Det varede ikke længe for CNN at true brugeren (HanA**holeSolo) til at undskylde og slette alle ’anstødelige’ udsagn om mediehuset, ikke mindst for at sætte et eksempel for andre, der kunne finde på at gøre grin med det. CNN forbeholder sig ret til at offentliggøre hans rigtige navn, hvis han skulle finde på at gøre grin med dem igen.

Twitter modsatte sig derimod pres fra CNN, og fastslog at det lille klip ikke overtrådte deres retningslinjer, og ikke ville blive fjernet.

Læs også: HARVARD-FORSKERE: TRUMP HAR RET I MEDIEKRITIK

Men havde CNN gjort sit forarbejde, kunne denne farce være undgået: Som den tidligere efterretningsagent Steve Pieczenik påpeger, skrev Trump i sin bog The Art of the Deal præcist, hvordan han behandler pressen: Sæt en fælde for dem, lad dem falde i af egen kraft, og brug fem minutter på at få dem til at se ud som en bande klovne. Enkelt og effektivt, når man har ro i sindet.

Herhjemme skal vi ikke forvente at medierne undskylder for deres konspirationsteorier om russisk indblanding i USA’s valg – at den store historier om rapporten fra de 17 amerikanske efterretningstjenester var falsk, er end ikke nævnt i den danske presse! Så vi kan forvente mere af samme skuffe: Artikler, der mere eller mindre diskret nedgør Donald Trump, udenomssnak om islam og andre vigtige emner, og mere konspiration om truslen fra Rusland. Den bedste reaktion på dette vrøvl er at opsige abonnementerne på den gamle presse.

Læs også: TVÆR-EUROPÆISK MÅLING: JOURNALISTER ER EKSTREMT UTROVÆRDIGE

Var du glad for denne artikel? Vil du gerne have mere at samme slags? Så giv forfatteren en belønning på MobilePay:

Kilder:

WrestleMania 23
https://en.wikipedia.org/wiki/WrestleMania_23

President Trump Tweets CNN Takedown, Fake News Media Lose Their Mind
https://www.youtube.com/watch?v=ja3zzO5PmtA

How CNN found the Reddit user behind the Trump wrestling GIF
http://edition.cnn.com/2017/07/04/politics/kfile-reddit-user-trump-tweet/index.html

Kathy Griffin holds up Donald Trump’s decapitated head in new photo shoot
http://www.independent.co.uk/news/world/americas/us-politics/kathy-griffin-trump-head-photo-decapitation-beheading-pictures-a7764236.html

Trump family calls Kathy Griffin photo ‘sick,’ ‘disturbing’
http://money.cnn.com/2017/05/31/media/trump-kathy-griffin/index.html

All 17 Intelligence Agencies Did Not Say Russia Hacked Election, New Update Reveals
http://heavy.com/news/2017/06/all-17-intelligence-agencies-did-not-say-russia-hacked-election-dnc-nyt-new-york-times/

CNN Journalists Resign: Latest Example of Media Recklessness on the Russia Threat
https://theintercept.com/2017/06/27/cnn-journalists-resign-latest-example-of-media-recklessness-on-the-russia-threat/

CNN Threatens Reddit User For Exercising Free Speech:
https://youtu.be/SCewpjd2Yfc

https://www.youtube.com/watch?v=rx83n-fPiyg:
Hear me on South Korea, Mika/Joe and Trump’s skills. Remember the Art of the Deal! Thats My POTUS!

17 Intelligence Agencies Did Not Say Russia Hacked Election
https://www.youtube.com/watch?v=6vvPx7AqDl8&t=1140s

CNN Story About Source of Trump Wrestling Video Draws Backlash
https://www.nytimes.com/2017/07/05/business/media/cnn-trump-tweet.html

CNN Responds To Trump’s “Fake News” Attack
http://www.zerohedge.com/news/2017-01-11/cnn-responds-trumps-fake-news-attack

CNN faced $100M lawsuit over botched Russia story
http://nypost.com/2017/06/27/cnn-staffers-didnt-resign-over-retracted-story-they-got-fired/

Officials struggle to convince Trump that Russia remains a threat
http://edition.cnn.com/2017/06/28/politics/officials-struggle-convince-trump-russia-threat/index.html

What is Fake News?
https://www.youtube.com/watch?v=FOZ0irgLwxU

Shares 277

Comments

comments