EU’S SNEDIGE GÆLDSFÆLDE

Europe

Af Jens Graae.

Sydeuropæerne ramt af både Euro- og Coronaproblemet
Ingen tvivl om, at sydeuropæerne er kommet i en ubehagelig situation. Dobbelt ramt af to økonomisk ødelæggende problemer, hvor kun det ene, nemlig valutaændringen kan kaldes selvforskyldt. Engang et fristende tilbud, som man kunne have afvist. Det skete ikke og nu kan man ikke redde sig op fra den dobbelt påførte gæld ved egen hjælp.

Det er både Tyskland og Frankrig klar over, og derfor er de to lande, der vel nok med rimelighed må siges at være skyld i de sydeuropæiske landes valutamæssige problem, klar til at yde støtte med en stor økonomisk hjælpepakke. Det er nu hverken skyldfølelse eller velgørenhed, der er årsag til de to landes interesse. Det er deres EU- projekt, der står på spil. De er nemlig nervøse for, at Italien i lighed med England skal trække sig ud af EU og dermed måske starte en bølge af udmeldelser.

Den politiker, de er mest bange for, er sandsynligt italienske Salvini. Den økonomiske hjælpepakke, der tilsyneladende skal andrage 5.600 milliarder Euro, er efter min mening endnu ikke endelig, ligesom den endnu ikke er opdelt i en ”foræringspakke” omfattende de fire sydeuropæiske lande samt sandsynligt Frankrig, samt en gældspakke, der skal afdrages. Forhandlingerne pågår p.t., så ingen kan efter min mening indestå for størrelsen af beløbet og fordelingen.

Fanget i gældsfælden
Det ”morsomme” er, at det land, der har haft størst glæde af eksportforøgelsen til de sydeuropæiske lande er Tyskland, og derfor burde Tyskland vel nok stå for en meget stor del af hjælpepakken. Det har Tyskland formentlig ikke noget ønske om og derfor skal samtlige EU-lande helst medvirke til hjælpepakken. Alle EU-lande skal nu være solidariske med Sydeuropa, og det er vel nok forståeligt, fordi Tyskland ikke ville kunne bære de økonomiske krav, der vil opstå, såfremt blot det ene af de fire sydeuropæiske lande, f.eks. Italien, går konkurs. Her ser man så måske, hvorledes de øvrige EU-lande opfattes af en tysk stormagt. Og hvis et land efter at have påtaget sig en EU-gældsbyrde vil frigøre sig fra EU, så skal den langsigtede gældsforpligtelse selvfølgelig omgående betales. Hvilket land har råd til det? Fanget i gældsfælden!

Handling er ikke en egenskab hos europæerne
Bortset fra marxister, kommunister og andre venstreorienterede individer er der forhåbentligt mange, der har den samme opfattelse som mig, nemlig at vi kommer til at betale dyrt for de fejltagelser, som EU i sin magtbrynde har været årsag til. For at dække over sådanne fejltagelser ønsker de at binde os danskere sammen med de øvrige EU-lande til en håbløs gæld, der trækker os alle ind i en tyskledet EU-stormagt, hvor vi danskere kun får en indflydelse på lidt over 2%.

Vi får som danskere kun lov til at sidde til bords med EU stormagtens mænd og kvinder på en lille ydmyg skammel og får formentlig så lov til at ”pippe med”, når storkansleren nikker nådigt til os. Vi sælger vores kultur, traditioner, flag og tusindårige historie billigt for penge, som vi tror, at vi får mulighed for at tjene på baggrund af EU’s gyldne løfter om en storslået fremtid som stormagt under en storkanslers vinger. Og så ved vi endda ikke om Europa til den tid af politisk uvidenhed overraskende må se sig overdraget af EU til et islamisk regime, og sammen med dem kommer vi med sikkerhed aldrig til at tjene penge. Usikkerheden er stor på grund af manglende demokratisk handlekraft i såvel den danske befolkning som i den vesteuropæiske befolkning som helhed. Der handles først, når alting er for sent, og det ved både EU og Det Muslimske Broderskab.

Euroen er en af EU’s ødelæggende fristelser
Den uhyrlige gældsætning i Sydeuropa og i Frankrig er ikke nogen ny foreteelse. Hvis man har den rigtige alder, så kan man huske de mange pengesedler, man fik udbetalt, når man skulle på ferie i de pågældende lande. Herligt! Alt var billigt, fordi de sydeuropæiske lande havde devalueret deres valutaer gang på gang. Sydeuropa var et eldorado, men landene var trods alt i balance både med hensyn til turister og eksport af fødevarer og industrielle produkter. Der var stort set arbejde til næsten alle, der ønskede det.

Men så kom EU med et fristende tilbud. Det var Euroen. Den fik en høj kurs, dog lidt lavere end den tyske D-mark, således at østtyskerne kunne komme tilbage til Tyskland, billiget af Frankrig. Euroen var en stor fristelse for de sydeuropæiske lande (…) på grund af den høje kurs og den lave lånerente samt de supplerende lånemuligheder, primært til støtte for industrien.

Den højere vekselkurs for Euroen i forhold til sydeuropæernes tidligere valutaer begrænsede landenes eksportmuligheder, medens Euroens øgede købekraft og især lånemuligheder til billige renter medførte et større forbrug, en øget import samt et alvorligt tab af industrielle arbejdspladser. Europrojektet endte i umådeholdne nybyggede ejendomme, huse, lystbådehavne, hoteller og meget mere.

Er etniske danskere solgt til EU eller til islam?
Set fra tysk side og dermed nok også fra EU’s side, så var situationen ikke så ringe endda. Tyskerne oplevede en stigende eksport til de sydeuropæiske lande. Det tyske eksportlokomotiv buldrede fremad mod syden. Til gengæld oplevede de sydeuropæiske lande en øget arbejdsløshed inden for eksport- og industrisektoren, som især gik ud over ungdommen. Euroens begrænsninger devalueringsmæssigt og lånerentemæssigt hindrede de deltagende nationer i EU at disponere over deres egen økonomi og begrænsede dermed ofte deres konkurrenceevne.

EU, og herunder især Tyskland og Frankrig, ønsker at skabe en samlet stormagt, der kan måle sig med USA, Kina, Japan og Indien. De politikere, der sidder i EU, synes at ønske magten for magtens skyld og virker i øvrigt ligeglade med demokratiet og de enkelte nationalstater i Europa.

Hører vi ret meget om den lovgivning, som EU sniger ind over alle deres tilknyttede lande? Mere end 67% af lovene i Danmark er nu fastlagt af EU. Når EU når til 100% er Danmark ikke længere Danmark! Er vi solgt af uduelige politikere til EU eller måske til islam. Ingen ved det. Hvis befolkningerne i Europa ikke snart protesterer, så forsvinder fædrelandet under fødderne på dem, enten efter EU’s metode eller den islamiske metode.

Er et muslimsk herredømme muligt?
Et muslimsk herredømme må siges at være sandsynligt, såfremt de vesteuropæiske politikere fortsætter med at ”importere” muslimer fra Afrika, Mellemøsten, Pakistan m.fl. Vores politikere hævder at de modtager flygtninge, medens vi ”almindelige mennesker” betragter dem som indvandrere.

De venstreorienterede politikere og de radikale synes at betragte ”flygtningene” som ”stemmekvæg”, hvorfor deres politikere falbyder statsborgerskaber til stadig flere muslimer. Af mangel på danske arbejdere må de finde på afløsningsmuligheder. Den afløsning har de så fundet hos muslimerne, og der er jo fordele ved selv at udnævne vælgerne, selv om de fleste af dem må betegnes som arbejdsløse i stedet for arbejdere.

Problemet er fødselsraten for etniske danskere sammenlignet med den for muslimer. Antalsmæssigt med hensyn til fødsler vinder muslimerne stort, og de venstreorienterede og de radikale har derfor gode kort på hånden.
   De får derfor nok lov til at regere indtil muslimerne udgør et flertal i befolkningen. Derefter overtager muslimerne magten og de etnisk danske folketingsmedlemmer reduceres sandsynligt til dhimmier ligesom den befolkning, som de aldrig gjorde sig den ulejlighed at beskytte mod islam.

(Artiklen har tidligere været bragt på ”Snaphanen”.)