Det er svært ikke at trække på smilebåndet, når Europas mest magtfulde mand i fuldskab vakler rundt foran kameraerne og uddeler lussinger til statsledere.
Stort set unævnt i danske medier har EU-Kommissionens formand Jean-Claude Juncker i årevis drukket så tæt, at han til tider er politisk dysfunktionel.
Juncker “bitch slapper” EU’s statsledere for åbent tæppe, og han måtte for nylig via en talsmand beklage, at han var kommet til at kalde EU-Parlamentet “latterligt”.
En del udenlandske medier har gennem årene set sådanne udfald som udslag af alkoholindtag. I så fald er der forskel på folk. I så fald kan man gøre ting i europæisk politik, som er ulovlige i europæisk trafik.
Ganske sigende er den beskrivelse, som 13. september 2016 kom fra en af Bruxelles’ kendeste journalister, Jean Quatremer. Han er ikke just EU-fjendtlig. Quatremer beskrev i Libération, hvordan en småt tærende Juncker under et frokostinterview skyllede fire glas champagne ned.
Libérations artikel er fair, fordi Juncker får plads til både interessante og underholdende modsvar. Han benægter at være alkoholiker.
Alligevel går han ikke ret langt på literen. I min tid som Bruxelles-korrespondent så jeg på få meters afstand Juncker fremstå ravende fuld.
Det var på en pressekonference en sen mandag aften i Justus Lipsius-bygningen, hvor Juncker forinden havde ledet et møde mellem finansministre fra eurolandene.
Planen var dengang at afvikle EU-landenes gældspukkel og afbøde eurokrisen. Det lykkedes som bekendt ikke.
Jeg troede, den vaklende Juncker bare var et træt gammelt sludrechatol, men jeg blev klogere.
Som nævnt er Junckers opførsel i dag så aparte, at hans navn på Google og YouTube kædes sammen med de engelske søgeord “bitch” og “slap”.
Dette skyldes den måde, hvorpå han byder EU-landenes ledere velkommen til topmøder. Nederst finder du et videoklip, hvor Juncker fører sig frem og blandt andet kalder Ungarns regeringsleder for “diktator”. Til Libération forklarer Juncker, at han da ”altid” kalder Viktor Orban for diktator. Det skyldes skam ikke fuldskab.
Men selv et møde med den katolske pave gik åbenbart så galt, at en politiker fra det katolske Polen klagede i marts 2017.
Lige nu handler Junckers opførsel både om pli og politik.
Juncker er centralt placeret i Brexit-forhandlingerne, og også her er der tegn på irrationel optræden. Tidligere på året fremkaldte han og hans oppasser Martin Selmayr efter et besøg i London et opsigtsvækkende mediesammenstød med premierminister Theresa May.
Sidstnævnte prøvede i første omgang at bevare den gode tone, men det hele endte med at ligne et verbalt værtshusslagsmål, som var komplet formålsløst for alle parter.
Som nævnt, har danske statsstøttede ignoreret forlydenderne. Dermed optræder danske medier som en flok dopede cykelryttere, der tester EU-positive.
Danmarks Radios redaktion i Bruxelles laver gerne indslag om balladen i britisk Brexit-politik, f.eks. i Radioavisen 18. juli 2017 kl. 12, hvorimod en henvendelse som denne ikke besvares:
Med rette fortæller danske medier om Trumps tosserier. Problemet er, at Junckers ditto forties.
Lars Løkke Rasmussens (V) fadbamse-ry er blevet vedligeholdt i årevis af mediestøttede journalister, mens Junckers alkohol-vaner lades unævnt.
Kort sagt ser danske medier, måske undtaget Ekstra Bladet, ud til at være EU-håndsky, i hvert fald i sammenligning med britiske medier, der gerne konfronterer Juncker med hans alkoholforbrug:
Så nyd endelig underholdningen i videolinket neden for. Du betaler alligevel for den over skatten:
