NewSpeek

ESKALERING: PUTIN SENDER NOTAT TIL USA

RUKLA, LITHUANIA - JUNE 8, 2015: NATO soldiers holding alliance flags
Del artiklen her:

[Newspeek har af en følger fået tilsendt en oversættelse af et uddrag af en artikel af Bruno Bertez]

Rusland har for få dage siden sendt et officielt notat til USA – hvoraf Washington Post besidder en kopi – med en advarsel til USA og Nato-landene mod at sende leverancer af “følsomme våbensystemer” til Ukraine, idet dette vil give næring til konflikten med “fare for uforudsigelige konsekvenser”, refererer artiklens forfatter.

Notatet blev modtaget på den russiske ambassade i Washington samtidig med, at præsident Biden godkendte en betragtelig udvidelse af våbenleverancer til Ukraine til et beløb på i alt 800 mio. dollars. Dette siges at være en betragtelig opgradering i Ukraine af langdistancevåben, droner, pansrede køretøjer mm.

Dokumentet med titlen “Ruslands bekymring over de massive våbenleverancer og militært udstyr til Kiev”, er skrevet på russisk med oversættelse.

“Vi opfordrer USA og deres allierede til at stoppe den uansvarlige militarisering af Ukraine, som truer sikkerheden både regionalt og internationalt”, siger notatet.

Indtil videre har det amerikanske udenrigsministerium afvist at kommentere indholdet af Putins notat, som er på to sider.

I sin tale i februar, da invasionen begyndte, advarede Putin de vestlige lande om faren for, at det ville få “større konsekvenser end hidtil set i historien”, hvis de lod sig involvere i konflikten.

Baggrund, senest:

Rusland har beskyldt de allierede for at overtræde de “strenge principper”, som gælder for våbenoverførsler til konfliktzoner, 

Rusland har også beskyldt Nato for at prøve at lægge pres på Ukraine for at få dem til at opgive forhandlinger med Rusland”, refereres det i artiklen. Rusland mener desuden, at Washington har lagt pres på andre lande for at få dem til at opgive ethvert militært eller teknisk samarbejde med Rusland.

I artiklen nævnes det, at USA ligeledes har samarbejdet om forsendelser til Ukraine af langtrækkende luftforsvarssystemer heraf 300 raketter (til opsendelse af satellit) fra Slovenien, som USA nu vil erstatte.

Denne våbenforsendelse er den første bølge og er svar på Zelenskys indtrængende appel til Biden. 

De russiske tropper har i skrivende stund stort set trukket sig tilbage fra den nordlige del af landet og fra Kiev som følge af nederlag påført dem af ukrainske tropper og lokale modstandsstyrker.

Det viser sig, at den massive hjælp, som Vesten har ydet til Ukraine, er overordentlig effektiv” siger anonym embedsmand til kilden. 

Våbenkonvojer, der er kommet til Ukraine, vil blive anset som militære mål og kan være angrebsmål, men foruden disse kan Nato-landene i periferien af Ukraine også blive bombemål, da de fungerer som overførselsenheder for de amerikanske forsyninger, skriver forfatteren.

Det frygtes, at russerne vil gå efter Natos forsyninger i Nato-landene, hvis de russiske styrker snubler i næste fase af krigen, som de gjorde i den første.

Opmærksomheden var på det tidspunkt fokuseret på Putins påmindelse om, at Rusland havde et stærkt arsenal af atomvåben, men det var også “en meget eksplicit advarsel om ikke at sende våben til en konfliktzone”, da det kunne indebære en hurtig eskalering af krigen og udgøre en trussel mod Vesten. 

Bruno Bertez

Del artiklen her:
Exit mobile version