Af Lone Nørgaard.
Virologi og immunologi er svære områder for ikke-fagfolk. Og de lærde strides også indbyrdes.
Én måde at vurdere effekten af de såkaldte vacciner på ville være at lave forsøg med kontrolgrupper over en længere periode – på 10-15-30 år. For det er gået meget stærkt med give en stor del af jordens befolkning to stik med ’noget’, vi ikke rigtigt kender konsekvenserne af.
At der kan opstå alvorlige bivirkninger efter ’skuddene’, hersker der i dag ikke tvivl om. Spørgsmålet er, hvor mange, der bliver ramt og ramt alvorligt, i forhold til den immunitet, de to stik hævdes at give.
NewSpeek har i Blandede Bolsjer tidligere henvist til dette link, hvor tre kvinder fortæller om deres erfaringer. Vi synes, at deres historier er så vigtige, at de fortjener et selvstændigt oplæg.
***
(Afvist læserbrev):
Det er rigtigt godt, at EkstraBladet har fokus på de mange bivirkninger efter AstraZeneca-vaccinen. Men pas på. Mens alle har blikket stift rettet mod AstraZeneca (der for øvrigt har fået navneforandring til Vaxzevria – indholdet er uændret!), så fortoner de andre ”vacciner” (Moderna, Pfizer mv.) sig i tågerne. Anførselstegnene fordi stadig flere lægefaglige røster afviser, at der er tale om vacciner i traditionel forstand.
Der er nemlig grund til at formode, at vaccinemodtagernes DNA påvirkes af indsprøjtning af syntetisk fremstillede gensplejsede elementer (mRNA og DNA) og syntetiske nanopartikler.
Ingen har undersøgt ”vaccinernes” effekt på DNA i kliniske undersøgelser, før godkendelse er givet.
Hvordan kan det være, at man ikke som minimum forlanger, at det langtidsundersøges (med DNA-tests før og efter ’vaccinerne’ gives og med regelmæssige DNA-tests), når vi ved, at mutationsskader ofte først viser sig efter mange år?
Med andre ord: Er mennesker reduceret til forsøgsdyr for Big Pharma?