Af Lars Hedegaard.
Historikeren Henrik Jensen ser mørkt på vores forbrug af de digitale medier.
“Skærmen er”, skriver han i Jyllands-Posten (11.5) “den altdominerende membran mellem os og verden, mellem os og de andre. Skærmen er ved at afløse bogen og avisen, men den gør langt mere end det. Den er afgørende for enhver relatering til verden. Stadig flere forhold udspiller sig gennem mobiltelefoner, tablets og bærbare computere, og det blev endnu mere tydeligt under isolationen.”
Videre: “Vi søger mod sider, hvor vi bliver bekræftet og anerkendt – de til os passende ekkokamre – og ser bort fra, at vi dermed bliver inderligt og yderligt programmerede.”
Ja, hvad bliver man af at læse f.eks. Politiken, Information eller sågar Weekendavisen? Nyheder er der ingen af, men tyggen drøv på noget, som man for længst har hørt. Også de officielle elektroniske medier har stort besvær med at holde trit – og mange af de mest afgørende nyheder finder aldrig vej til dem. De er nemlig selv ekkokamre med en ideologisk dagsorden, som de ikke vil have forstyrret af nyheder eller synspunkter, der ikke falder i de venstreorienterede redaktørers smag, og som de ikke mener, at folk har godt af.
Via skærmen får man adgang til en lang række indenlandske og udenlandske medier, hvor man faktisk kan finde informationer, analyser og meninger, som er verboten i den danske presse. Og her har vi en af hovedårsagerne til, at en stadigt voksende del af befolkningen stiller sig kritisk til islams lyksaligheder, masseindvandringens berigelse og klimaalarmen.
Avisen gravede sin egen grav, da den begyndte at optræde som menighedsblad for de døve og blinde, og det kan vi vel kun glæde os over. Faktisk kunne vi klare os med én avis, for der står det samme i den alle, når det gælder tidens afgørende udfordringer.
Det er muligt, at Henrik Jensen læser færre bøger end før i tiden. Det gælder nu ikke for mig.