Af Peter Jørgensen.
Herunder et uddrag af teksten i dokumentet dateret 30-09-2020 “Foreløbigt udkast til Lov om epidemier m.v. (epidemiloven)”.
Specielt interessant er de ofte forekommende formuleringer som “formodes”, “forlænges”, “egnet facilitet”. Men det er hele sammenhængen, der får koldsved frem på panden hos NewSpeek. Hvis loven ender med at træde i kraft, vil enhver dansker kunne tvangsindlægges/isoleres – og dét med udøvelse af magt. Med andre ord kan alle (også raske) borgere tvangsinterneres på ubestemt tid. Skræmmende?
Se også denne video, hvor Andersen og Palsvig gennemgår detaljer og drøfter konsekvenser:
https://www.youtube.com/watch?v=GA-O_gegJK4
Indlæggelse
§ 9 Styrelsen for Patientsikkerhed kan for en bestemt periode påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig indlægge på et sygehus eller anden egnet facilitet.
Stk. 2. Afgørelser om indlæggelse kan træffes med en varighed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op til 4 uger ad gangen.
Isolation
§ 10 Styrelsen for Patientsikkerhed kan for en bestemt periode påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig isolere.
Stk. 2. Afgørelser om isolation kan træffes med en varighed af maksimalt 4 uger. Afgørelser kan forlænges med op til 4 uger ad gangen.
§ 11. Regionsrådet skal sikre, at isolationen efter § 10 kan ske i en egnet facilitet, hvis isolation i eget hjem ikke er muligt.
Epidemiloven skal ikke alene håndtere den nuværende COVID-19-epidemi, men også finde anvendelse ved fremtidige og ukendte smitsomme sygdomme.
Gældende ret
Efter epidemilovens § 5, stk. 1, nr. 2 kan sundheds- og ældreministeren påbyde enhver, der lider af en alment farlig sygdom, eller som formodes at kunne være smittet med en sådan, at lade sig indlægge.