NewSpeek

EKSIL-IRANER: “VILDT SKRÆMMENDE” AT EU LUKKER PRÆSTESTYRETS TERRORISTER IND

(Foto: Jaleh Tavakoli, talskvinde for Frit Iran)

Del artiklen her:

En lækket tysk efterretningsrapport afslører, at terrorrister fra den iransk støttede Hezbollah-bevægelse har sneget sig ind i Europa. Eksil-iranere føler sig truet af EU’s udlændingepolitik.

EU’s gavmilde udlændingepolitik betyder, at et stadig større antal radikale islamister kommer til Europa. Dette betyder, at mange flygtninge risikerer at møde den voldelige ekstremisme i her i Vesten, som de oprindelig er flygtet fra. Social kontrol, religiøs tvang og voldelige trusler fra tilhængere af sharia, som ikke vil finde sig i, at mere moderate muslimer tager for sig af menneskerettighederne betyder, at mange flygtninge fortsat døjer med mange af de udfordringer, de oprindeligt er flygtet fra.

Læs også: SKJULT KRIGSFØRELSE? RAPPORT: ISLAMISKE LANDE STØTTER RADIKALE KRÆFTER I VESTEN

Et eksempel er TV2s dokumentarserie Moskeerne bag sløret, der afslører en slags undergrundsretssale, hvor sager om bl.a. vold og skilsmisse afgøres af imamer og andre muslimer, udlært i såkaldt fiqh, islamisk retslære. Folk uddannet i fiqh har i mange parallelsamfund status af en slags religiøse dommere, hvor de dømmer efter islamisk lov, sharia. Mange af imamerne er uddannet i deres hjemlande, hvorved religiøse autoriteter i den muslimske verden fortsat kan udøve magt over muslimer i Europa. Erfaringen viser, at hvad der er godt for islam aldrig er godt for integrationen, muslimers retssikkerhed og samfundets sammenhængskraft. Et nyligt eksempel er Tyrkiet, der vil øge antallet af moskeer i bl.a. Danmark for derved at give Erdogans islamistiske regime bedre muligheder for at kontrollere tyrkere i Danmark. Tyrkere er klart den største muslimske gruppe i Danmark.

NewSpeek omtalte forleden en lækket tysk efterretningsrapport som afslører, at antallet af medlemmer af den shiamuslimske terrororganisation Hezbollah i Tyskland – altså Schengenområdet – er stærkt stigende. Den slags finder talskvinden for Frit Iran, Jaleh Tavakoli, meget uhyggeligt. En stor del af de iranere, der flygtede fra det shiamuslimske iranske præstestyres bogstavtro, har intet ønske om at vende tilbage til et liv under sharia. Det faktum, at iransk støttede jihadister har brugt EU’s gavmilde udlændingepolitik som en vej ind i Europa, kan ifølge talskvinden, hvis familie selv er kommet til Danmark som flygtninge, øge presset på demokratisk sindede iranere her til lands.

Læs også: DANSK-IRANER ADVARER: ISLAMISKE REGIMER HJERNEVASKER MUSLIMSKE BØRN OG UNGE I DANMARK

Hun siger til NewSpeek:

“Hezbollah er en terrororganisation, betalt og ledet af præstestyret i Iran. Det er vildt skræmmende, at man har lukket dem ind i Europa. Merkel og vores egne politikere svigter de egentlige flygtninge, på både kort og langt sigt ved ikke at lukke for menneskesmuglernes forretning. Ingenting ved flygtningesystemet giver mening, som det er i dag. De egentlige flygtninge fra Iran i eksil må nu til at kigge sig over skulderen for tilhængere og terrorister, der betales og ledes af det regime, som de er flygtet fra. Det er ikke til at forså, og alligevel er det virkeligheden.”

Jaleh Tavakoli fortæller, at mange af hendes iransk-danske venner i Danmark har bedt hende holde lav profil om hendes holdninger til det iranske præstestyre og dets ambitioner om at eksportere dets shia-muslimske revolution til resten af verden. “De fleste iranere i Danmark er bange for åbent at kritisere styret. Det skyldes, at der er mange regime-tro iranere her.”

Et shiamuslimsk såkaldt ashura-optog tidligere på måneden slog fast, at der er et ganske stort antal stærkt religiøse shiamuslimer i Danmark. Ifølge Jaleh Tavakoli støtter en stor del af optogets deltagere Irans radikale præstestyre. Se video fra optoget her.

NewSpeek har tidligere afsløret, at københavnske folkeskoler sender elever på ekskursion på den iransk støttede jihad-moské Imam Ali Moskeen.

Læs også: MINISTER ADVARER OM FARLIGE IMAMER: FOLKESKOLER SKAL UNDERSØGE MOSKEER FØR KLASSEBESØG

Del artiklen her:
Exit mobile version