NewSpeek

DU KAN GØRE NOGET – DET ER BARE AT GÅ I GANG!

Del artiklen her:

Af Per Alsløw.

Der foregår en vedvarende diskussion omkring corona-bedraget og det totalitære regime, vi lever under nu. MEN – jeg hører alt for ofte folk sige, at ’’nogen burde gøre noget for at stoppe det’’, og så fortsætte med – ’’men det kan jo ikke lade sig gøre. Vi kan jo ikke stille noget op mod regeringen!’’

Jo man kan. Det kan vi alle, også dig.

Ikke ved drastiske tiltag. Ikke ved mytteri eller vold. Ikke ved borgerkrig. Men ved at sige fra.  

Små civile ’ulydigheder’
Små civile ’ulydigheder’ så som at sige fra overfor vores kommunistiske/fascistiske regime er også et effektivt middel mod de ulovlige restriktioner, vi udsættes for. Og man skal ikke være så bange for at blive registreret som ’’samfundskritisk syg’.
Regimet bruger mange tomme trusler for at få os til ikke at turde at gå imod deres ulovlige tiltag, men det er kun tomme trusler. Husk på, at det er dig og ikke regimet, der følger vores grundlov. 

Hvis du fx lader være med at bruge mundbind, viser du regeringen, at du ikke stoler på den og ikke falder på knæ for et korrupt regime. Og bliver du konfronteret med det i butikker o.l., siger du, at du er fritaget. 

En uskyldig lille annonce
Et andet lille eksempel på at gå imod regeringens manipulation med borgernes rettigheder kommer her:

Når regeringen forsøger at få virksomheder til at tage ansvaret for tvangsvaccinering gør jeg noget andet.

Jeg har en lille virksomhed, hvor jeg importerer og forhandler små el-køretøjer, og der er også en del service. Jeg har i nogen tid haft så travlt, at jeg manglede en medarbejder og satte derfor en stillingsopslag i den lokale avis. 

Denne uskyldige lille annonce i en lokal avis er blevet delt over 2000 gange på sociale medier. Jeg har fået tre sure mails plus et par sure bemærkninger på sociale medier – og flere positive henvendelser, end jeg har tal på. Ikke kun fra private, men også fra andre virksomheder, der ønsker at etablere samarbejde fremover.
Der har været flere hundrede positive bemærkninger for hver negativ. Og udover disse langt overvejende positive bemærkninger har der også været to radiostationer (Danmarks radio syd og Radio Loud) og et par journaliststuderende, der ville have et interview.
Jeg har ikke hørt, hvad de har lavet ud af mine svar, men DKDOX TV har lavet et indslag, som er blevet sendt. De har været meget seriøse med at videregive mine svar og meninger. 

Håb om, at der stadig findes ansvarsbevidste arbejdsgivere

Jeg har fået henvendelser fra personer, der har sagt deres job op for at slippe for chikane fra arbejdsgivere og kollegers vedholdende bemærkninger til dem om, de ikke snart skal have stikket? Min annonce gav dem håb om, at der stadig findes ansvarsbevidste arbejdsgivere, der lader medarbejderne beholde deres rettigheder til at bestemme over egen krop og helbred. 

Jeg har fået henvendelser fra personer, der giver udtryk for, at de er positivt overraskede over, at der stadig er virksomheder, der tør gå imod regeringen og lader ansatte beholde deres grundlovssikrede rettigheder. 

Appel om at sige fra over for ulovlige restriktioner 

Denne skrivelse er ikke tiltænkt at fremhæve min beskedne indsats for at dæmme op for coronavanviddet og det totalitære regime, vi lever under nu, men mere en appel til andre virksomheder og borgere om at følge trop og sige fra over for ulovlige restriktioner. 

Jeg har hørt flere små erhvervsdrivende sige, at de er nødt til at følge restriktionerne, for ellers får de bøder og bliver lukket. 

Det vil regeringen også have, at vi skal tro, men det er tomme trusler. Lad være med at betale bøder for at bryde restriktionerne. De er ulovligt udstedt. Og hvis du følger regeringens totalitære tiltag er slaget med 100% sikkerhed tabt. Eneste mulighed små og mellemstore virksomheder, ja hele befolkningen, har for at overleve, er ved at sige helt fra over for corona- narrativet. 

Op med Dannebrog frem for knæfald for et korrupt totalitært regime

Min erfaring med at gå imod narrativet er en helt fantastisk opbakning fra befolkningen. Ikke kun her i Danmark, men helt nede fra Mallorca. 

Så min opfordring til alle lyder:

Op med Dannebrog og vis solidaritet og loyalitet med dine medborgere frem for at falde på knæ for et korrupt totalitært regime. 

Du behøver ikke gøre andet end at droppe mundbindet. Det kan ingen tvinge dig til at bruge. Og hvis alle holder op med at bruge det, vil regimets disciplinering af befolkningen falde til jorden. Deres magtudfoldelse vil falde til jorden som et korthus. 

Så vælter korthuset 

Hvis butikker og andre virksomheder begynder at melde ud, at det ikke er deres opgave at kontrollere, om folk skal bruge mundbind eller ej, eller kontrollere om folk er testet eller vaccineret, vil regeringen opdage, at de står uden håndlangere til at udføre deres ulovlige restriktioner. Så vælter korthuset. 

Virksomhedsejere, der forlanger at deres medarbejdere skal vaccineres med covid19 injektionen, er medskyldige i drab, hvis medarbejderen på deres forlangende går hen og får injektionen og dør af den. Ingen kan fraskrive sig ansvaret for sine handlinger ved blot at sige, at det var på anbefaling fra regeringen eller på ordre fra en overordnet. Så alle arbejdsgivere bør tænke sig grundigt om, inden de forlanger af medarbejderne, at de skal lade sig ’vaccinere’ med en eksperimentel injektion.  

Til slut vil jeg også opfordre til at støtte de medier, der bringer uafhængige og ucensurerede nyheder, veldokumenterede oplysninger og videnskabelige fakta omkring covid19- bedraget. De får ingen statsstøtte og er afhængige af folks donationer. 

Del gerne til alle og ved enhver lejlighed. 

 

Del artiklen her:
Exit mobile version