DIALOG ELLER MAGTANVENDELSE

Dialog
Del artiklen her:

Af Petter Mathisen, civ.ing.

Heldigvis kan Ahmad Mahmoud (Jyllands-Posten 31/8) med sin baggrund i det arabisk/muslimske indvandrermilieu tillade sig at udstille politiets berøringsangste og virkningsløse dialogtaktik overfor kriminelle unge i ghettoerne uden at risikere anklager om fremmedhad og islamofobi.

I samme avis udgyder politiassistent Elvir Abaz hadefulde ytringer mod statsministerens “udskamning og mistænkeliggørelse af somaliere og indvandrerdrenge” og anbefaler, at politiet skal tage “bekymrings- og konfrontationssamtaler” med personer, der mistænkes for hadforbrydelser.

Politiets magtesløshed overfor såkaldt marginaliserede, udsatte, ikke-vestlige indvandrere – dvs. muslimer – sås også i forbindelse med en begravelse i Aarhus, hvor flere hundrede muslimer stimlede sammen og ignorerede politiets vattede forsøg på at få dem til af holde afstand. “Vores vigtigste magtmiddel er talens sprog – at skabe dialog…” siger politichefen.

Anderledes kontant agerede politiet, da en togpassager optrådte uden mundbind – hun blev anholdt, ført til politistationen og pålagt en bøde på 2500 kr. Mine tolv år i forskellige muslimske samfund har lært mig, at forsøg på at løse problemer med venlig dialog som regel opfattes som svaghed og ikke respekteres.
   Myndigheder forventes at vise parathed til magtanvendelse.

(Læserbrevet har været bragt i Jyllands-Posten d. 06.09.20)

Del artiklen her: