NewSpeek

DET HANDLER OM MAGT, PROFIT OG KONTROL

DrShiva
Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard.

Der er ikke noget egentligt nyt i denne video, hvori Shiva Ayyadurai** på lige godt et kvarter får forklaret, hvordan de globalistiske eliter (læs: the Cabal, the Beast, the global banksters, mafia-eliten, Mr. Global) arbejder sammen i sindrige netværk eller rettere et slibrigt edderkoppespind.

I et pædagogisk foredrag – hvis man bare så nogenlunde forstår engelsk – tegner og fortæller den lærde doktor om sammenhængene og får én gang for alle fastslået, at psykopater aldrig kan få magt nok. Aldrig nok profit. Aldrig nok kontrol.

Det har taget mig næsten tre år at forstå, at selv om man er mangemilliardær, vil man gerne have endnu flere milliarder, endnu flere ressourcer, endnu flere slaver. I hvert fald hvis ens person er blevet så gennemkorrumperet, at det moralske kompas er gået i udu. Og det er kompasset hos de mennesker, der er nået til tops. Også fordi ’man’ har noget på dem, så de selv bliver manipulerbare og kontrollerbare (jf.  Black Rock: “War is real f….good for business”)

I ’eliterne’ kender alle hinanden på kryds og tværs og flytter sig mellem de forskellige magt-bastioner. Og så går de på de samme restauranter, tager på de samme rejser og krydstogter og sætter deres børn i de samme skoler.

Fuldstændigt ligesom i Danmark, hvor vi de senere år også har set, hvordan fx ministre og folketingsmedlemmer og desværre alt for indflydelsesrige journalister og mediechefer (presstitutes) shopper rundt i de forskellige institutioner, organisationer, og såkaldte NGO’er.

At kalde NGO’ere for non-governmental og dermed associere til politisk uafhængighed er i øvrigt til slå sig på lårene af grin over, når NGO’erne reelt er ’eliternes’ forlængede arm og talerør. Navngivningen demonstrerer til fulde, hvordan nysprog har fået magt, og hvor profetisk George Orwell var i sin analyse: Sandhed er løgn, løgn er sandhed. Krig er fred, fred er krig. Sundhed er sygdom, sygdom er sundhed  osv., osv., osv.

Eksempler på NGO’er, der gør langt mere skade end gavn; Røde Kors, Amnesty International, Læger uden grænser og Soros-finansierede Open Society Foundations.  Sidstnævnte har været aktør i flere regime-skift pakket ind i fine – og hykleriske – ord om demokrati og uafhængighed.

Fortsat god sommer!

** Når jeg har indsat et link til Wikipedia, er det fordi vi for 117de gang får demonstreret, at når sandheden er navigationspunkt, bliver bæreren karakteriseret som ’vaccine-skeptiker’ og ’konspirations-teoretiker’.

Hold fest, hvor er det nemt at gennemskue, når man én gang for alle har taget den røde pille. Og det er er den gode nyhed!

Del artiklen her:
Exit mobile version