Af Le Courrier des Stratèges.
[Artiklen indleder med en række tal, som viser, hvad vej udviklingen går med den handel, som Europa frivilligt har givet afkald på].
*
Dette år har vist, at Rusland på trods af sanktionerne undgår økonomisk isolation. Dette viser statistikken.
Den månedlige handel med Rusland er steget med lande som
Tyrkiet +198%, 6,2 mia dollars
Indien +310%, 3,3 mia dollars
Kina + 64%, 15 mia dollars
Brasilien ´+106%, ca. 1 mia dollars
Japan +13%, 1,6 mia dollars.
Og selv i visse europæiske lande er handlen med Rusland steget. Således er en månedlig handel steget i
Spanien + 57%, 739 mio dollars
Holland + 32%, 2 mio dollars
Belgien + 81%, ,4 mia dollars
Men handlen med Tyskland er gået ned med 3% til 4,8 mia dollars
Det største fald er registreret i Ruslands handelsforbindelse med UK -79%, 328 mio dollars
Sverige -76%, 95,7 mio dollars
Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien er hovedaftagere af handlen ifm. sanktionspolitikken
Tyrkiet, Indien, Kina og Brasilien er de lande, som først og fremmest nyder godt af de politiske sanktioner, for udnyttelse af energiressourcerne til en rimelig pris er basisstøtte for hele økonomien. Det er endda muligt at opnå en udsat betaling eller endda at opnå rabat.
Således er Tyrkiet blevet den første køber af russisk gas i Europa med køb til priser, der er lavere end dem, europæerne betalte, som nu står tilbage kun med GNL.
Indien køber næsten ingen russisk olie, men er nu blevet en af de største forbrugere. Kinas køb af russisk gas og olie stiger også.
Kina, Indien og Sydamerika er ikke tilhængere af sanktionerne, men har derimod ladet deres handel med Moskva stige. Og Vesten selv er ikke monolitisk i forholdet til Moskva, da nogle virksomheder i EU og USA frygter at tabe det russiske marked og søger muligheder for at komme tilbage. Når alt kommer til alt, så er det let at bryde med gamle handelsforbindelser, men det tager mere end en måned at etablere nye.
Spændinger mellem Frankrig og Tyskland
I øvrigt er relationerne mellem Tyskland og Frankrig truet. Det gælder også for det samlede EU når det kommer til stykket. I et forsøg på at forhandle for i det mindste at finde en slags kompromis til gensidig fordel havde Emmanuel Macron organiseret et møde med kansler Scholz i Elysëe den 26. oktober. Mødet varede tre en halv time. De kontraherende parter fik en solid fiskemiddag, men de to ledere nåede ikke til et fælles kompromis på en række vigtige spørgsmål. Den eneste aftale, de kunne nå frem til, ligger nu klar til omgående forhandling, hvis Washington presser på med sin politik for at reducere inflationen.
Parallelt hermed skulle et ekstremt vigtigt møde afholdes mellem de tyske og franske ministre på Château de Fontainebleau. Men det blev aflyst uventet. Journalisterne fra Libération forklarede, at listen med landenes krav var meget lang …
Kort sagt så er disse spørgsmål på listen de vigtigste for Europa i øjeblikket nemlig den russiske gas og energikrisen, våbenleverancerne til Ukraine og inflationen.
Usikkerheden har indfundet sig i Europa
I forbindelse med krisen har de europæiske lande allerede taget manglen på energi til sig, om man så må sige.
I 2021 kunne omkring 36 mio mennesker ikke opvarme deres boliger tilstrækkeligt ifølge de officielle tal fra EU Kommissionen. Og dette var før prisernes rekord spring på energivektorerne og elektriciteten. Samtidig erkendte Bruxelles, at forsøgene på at kæmpe imod energimanglen var totalt utilstrækkelige.
“Børn, der vokser op i kolde og fugtige hjem med mug og utilstrækkelig ventilation, har en høj grad af luftvejssygdomme og astma, og kroniske sygdomme og handicaps generelt. Selvom milliarder af euro sættes til disposition for de hårdest ramte EU-borgere får energipriserne inflationen og den sociale utilfredshed til at stige.
Europæerne lider således alvorligt i konfrontationen med sanktionerne. Faktisk er repressalierne mod Rusland langt alvorligere for EU-borgerne. Så …hvem bliver taberen i sidste ende?
source : Le Courrier des Stratèges
Kilde: https://reseauinternational.net/leurope-perd-lamentablement-la-guerre-des-sanctions/