NewSpeek

DERFOR SKAL TØRKLÆDET FORBYDES

Del artiklen her:

Af Lone Nørgaard

”Venstre-ordfører skifter holdning til tørklæder efter folkeskole-besøg. Marcus Knuth (V) opfordrede for en måned siden folkeskoler til at forbyde tørklæder. Den holdning er blevet sat på en hård prøve efter et besøg på Ellebjerg Skole i København.”

Således kan jeg læse torsdag d. 16. februar 2017.  Nok et citat fra samme DR-tekst: ”Eleverne argumenterer nemlig med, at man har religionsfrihed, og at der er mange, som ønsker at bruge det muslimske tørklæde, når de kommer op i de høje klassetrin (…) Og de unges argumenter vinder særlig indpas hos Marcus Knuth, som efter besøget ikke længere går ind for, at enkelte folkeskoler forbyder alle deres elever at gå med muslimske tørklæder.”

Javel så. Marcus Knuth er åbenbart vendt på en tallerken og bekræfter til fulde sandheden i, at Venstre ved man ikke, hvor man har. Det gælder for Knuth, det gælder for Lars Løkke, og det gælder for Inger Støjbjerg, hvis retorik på udlændingeområdet er lige så storslået som handlekraften er ynkelig.

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder.


Tørklædet igen-igen

Efter 15 års debat har det store flertal af vores folkevalgte ikke forstået, hvilken betydning, det muslimske tørklæde har. Det vil mit blogindlæg forsøge at råde bod på.

Lad mig lægge ud med nok et citat – denne gang et ældre af slagsen, for lige at vise hvor længe kampen har stået på i den danske debat. Ordlyden stammer fra et indlæg i Fyens Stiftstidende (d. 12. december 2003) skrevet af Asmaa Abdol-Hamid:

”Det islamiske klæde er obligatorisk for muslimske kvinder. Dette er hverken et oprør eller tegn på undertrykkelse, da tørklædet først og fremmest giver kvinden en øjensynlig ligestilling med manden. Tørklædet giver også mere frihed. At den muslimske kvinde vælger at opfylde det obligatoriske krav kan og må kunne respekteres.”

Jamen er det ikke det eneste rigtige? At konstatere at der er forskellige holdninger til sløret eller tørklædet, og at hver enkelt må lægge det i tørklædet, som hun eller han nu vil. Nogen vil så forklare tørklædet med, at det er en slags protest mod økonomiske og politiske og sociale forhold. Andre med at de er overbeviste om, at det er en muslimsk vidnes hellige pligt at bære slør. Og at sløret giver ære, respekt og værdighed. Atter andre forklarer, at tildækningen giver større bevægelsesfrihed. Så bliver der ikke sladret om kvinden, og hun bliver ikke forulempet på gaden.

Så ville det i denne sag ikke bare være en god idé at spørge de tørklædeklædte kvinder selv om deres bevæggrunde til at bære hovedbeklædningen?  Altså lave en Knuth?

Læs også: HVORDAN FUNGERER SHARIA?

Tørklædet handler om menneskesyn

Det kan man selvfølgelig godt, men det forholder sig sådan: At bære det muslimske tørklæde handler om langt mere end den enkelte kvindes individuelle valg af påklædning. Med baggrund i tørklædebrug på verdensplan kan det dokumenteres, at tørklæder er udtryk for et menneskesyn præget af mandens dominans og kvindens underkastelse.

Med tilsløring følger adskillelse mellem de to køn. Kvindens seksualitet anses for farlig og ukontrollabel for manden. Derfor skal den holdes nede, blandt andet gennem tildækning. Slør bæres først og fremmest af seksuelle og ikke religiøse grunde, for at dække håret og ikke vække lyst. Det er kvinden, som er skyld i den fremkaldte lyst, ikke manden, som føler den.

Kvinder, der bærer tørklæder, gør det primært, fordi de bliver tvunget til det. Intet sted, hvor islamisterne er kommet til magten rundt omkring i verden, herunder i de vesteuropæiske ghettoer, overlades det til den enkelte kvinde selv at beslutte, om hun vil iføre sig slør.

Den iranske revolution

Omdrejningspunktet for enhver islamistisk bevægelse er mænds kontrol af kvinder.

Og den kontrol kommer særligt tydeligt til udtryk i tørklædet, som derfor også er et uomgængeligt krav fra islamisternes side. Den iranske revolution (1979) fik ikke mindst succes, fordi det lykkedes for ayatollah Khomeini og daværende ministerpræsident Rafsanjani at komme igennem med budskabet:

”Det er en pligt for kvinden at dække sit hoved, fordi kvindens hår udsender vibrationer, der opgejler, vildleder og fordærver mænd.”

Læs også: TERRORISTER: RELIGION, IKKE SOCIOØKONOMISKE FAKTORER, ER VORES MOTIVATION

Tørklædet får status som islamismens flag

Tørklædet får status som islamismens flag og kommer til at fungere som islamismens spydspids i Vesten. Tørklæder er således ikke “uskyldige skikke”, som fattige og uudannede kvinder gradvist vil udvikle sig væk fra. Påklædningskravet er religiøst-politisk forankret og dermed ikke til diskussion for rettroende.

At nogle tørklæde-klædte kvinder insisterer på, at tilsløring i virkeligheden er en slags “ny identitet” for muslimske kvinder kan ikke umiddelbart anfægtes.

Men de signaler, disse kvinder – frivilligt eller ufrivilligt – udsender til omverdenen er: 1. Vi er muslimer, 2. Religiøse påbud står over demokratiernes sondring mellem det verdslige og det religiøse, det offentlige og det private. 3. Vi anerkender forskelsbehandling af mænd og kvinder.

Tørklædet sætter skel

Det er korrekt, at en række kvinder i Vesten vil kunne gøre gældende, at de selv har valgt at bære tørklæde. Men uanset en kvindes individuelle valg øger hendes frihed tvangen over for de medsøstre, der ikke ønsker at tilhylle sig.

Med tørklædet sættes skel mellem mænd og kvinder, mellem rene og urene kvinder, mellem troende og vantro. Jo flere kvinder, der ifører sig / tvinges til at iføre sig tørklæder, jo mere eksponerede bliver ikke-tilslørede som urene, vantro og uanstændige.

I Danmark er det et stigende problem, at tørklædeløse piger bliver presset, generet og chikaneret, hvis de ikke vil dække sig til. Tilsløringen giver sig mere og mere ekstreme udtryk. I dag er det således hverdagskost på Nørrebro og i Valby, København, at se indpakkede kvinder, hvor kun deres øjne er synlige. Selv små piger helt ned til 1. klassetrin kan nu ses fuldt tildækkede, men når en lille pige tvinges til at gå med tørklæde og dække sig til, indskrænker det ikke bare hendes råderum. Det påvirker hendes selvforståelse, så det er i virkeligheden et psykoseksuelt overgreb, der mærker hende for livet.

Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse.

Dansk Supermarked

Læseren kan måske huske sagen med Dansk Supermarked her for et par år siden – hvor de sagde tommelen op til, at de ansatte muslimske kvinder kunne være iført tørklæde – også kassedamerne?  Hvad Dansk Supermarked ikke forstod var og er, at uanset bevæggrundene til at emigrere til Europa, så har det vist sig, at et stort antal muslimer ikke ønsker at blive integreret i de moderne, frigjorte, verdslige, demokratiske samfund med rødder i kristendommen. De udvandrer, fordi deres egne lande ikke kan tilbyde ordentlige økonomiske og sociale vilkår, men de kommer ikke med en vilje og parathed til at tilpasse sig de individbaserede samfund i Europa.

Erfaringer med islam i Europa igennem de seneste tiår peger alle i samme retning: Kompromiser er ikke mulige i forbindelse med særkrav. Som jeg plejer at sige: Politiske krav forklædt som religiøse. Kvinder kan ikke iføre sig et halvt tørklæde. Svømning er enten kønsadskilt eller ikke-kønsadskilt. Enten forefindes bederum, eller også gør der det ikke. Der kan ikke etableres dialog omkring tørklædet, af den enkle grund at tørklædet mere end noget andet udtrykker en kultur, som frygter kvinders frihed og ret til selvbestemmelse, og som dermed er uforenelig med modernitet, ligestilling og demokrati.

Læs også: MUSLIMER HADER HINANDEN

Tilsløring hænger sammen med islams kvindesyn

Ingen bør et sekund glemme, at tilsløring af kvinder hænger sammen med islams kvindesyn. Kvinder rangerer som andenklasses borgere, der ikke kan optræde og agere på lige fod med mænd i det offentlige rum. Kvinden er den, der er bærer af familiens ære (sheref). Den, der tillige bekvemt udnævnes til at være biologisk determineret til at varetage bestemte funktioner. Uden mulighed for at vælge rollen til eller fra.

Det helt aktuelle problem er altså, at det er umuligt at afgøre, hvornår tørklædet er udtryk for et personligt valg båret som et politisk banner med inskriptionen: Se, hvilken god og ærbar og dydig og stolt muslimsk kvinde, jeg er. Og så hvornår pigerne er udsat for pres fra familie, imamer eller religiøse organisationer.

På den baggrund er det afgørende at komme ud over enkeltindivid-planet, hvor der altid er undtagelser fra reglen. Til fordel for en overordnet beskrivelse af kønsstrukturerne inden for islam.

For her lyder konklusionen: Om tilsløringen foregår med tvang eller efter “eget valg” gør ingen forskel for tilsløringens virkelige funktion og indhold. For det første vil valget kun være frit, indtil islamisterne kommer til magten. For det andet sætter slørets symbolværdi sig igennem bag om ryggen på tørklæde-bæreren uanset hendes private og personlige fortolkning.

Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse

Tørklædet er et potent symbol på islams tilstedeværelse i Danmark (og Vesten), og der kommer dag for dag stadig flere af dem. Desværre. For med tørklædet bæres dette budskab frem: Jeg vil ikke den danske retsstat og vestligt, sekulært demokrati, men sharia. Jeg vil ikke ligestilling mellem kønnene. Og først og fremmest vil jeg dele verden op i muslimer og ikke-muslimer.

Del artiklen her:
Exit mobile version