(Billede: “The Great Fire of London”)
Af Lone Nørgaard
Jeg ved, jeg langt fra er den eneste, der er i dyb forundring over den faktaresistens, der præger tilhængere af det multikulturelle samfund. Under reklamebanneret: En fremmed er en ven, du endnu ikke mødt.
Men generelt har alt for få borgere begrebet, hvilken katastrofe de europæiske nationalstater står overfor, fordi deres (vores) politikere har tilladt en masseindvandring af mennesker med en helt anden kulturbaggrund end den vestlige. På overfladen ser det stadigvæk ikke så slemt ud, men depecherne fra bl.a. Sverige taler deres tydelige sprog om et samfund, der er på vej mod kollaps. Og får Danmark ikke sat helt stop for indvandring meget snart, ser det sort ud for vores tidligere tillidsfyldte smørhul. Resultatet af århundreders politiske kampe.
Uge 5 bød som vanligt på hundredvis af bidrag til samfunds- og kulturdebatten, og jeg har valgt 3 ud, som jeg gerne vil dele med mine læsere.
Ødelæggelse af kulturarv
Det første indlæg er skrevet af Fjordman, som er en af dem, der var tidligst ude med en analyse af, hvad migration fra Nordafrika og Mellemøsten fører med sig.
Jeg har fået tilladelse til at bringe den ældre artikel med hans indledende dagsaktuelle kommentar:
“Notice that the Muslim Jihadist at the Louvre carried paint of some form. He probably wanted to attack the famous works of art there.
Here is what I wrote a decade ago, in 2007.
https://www.brusselsjournal.com/node/2128
Why Western Art is Unique, and Why Muslim Immigration Threatens It
As a European, I fear for the future of the Louvre in Paris, the National Gallery in London, the Rijksmuseum in Amsterdam and Michelangelo’s paintings in the Sistine Chapel in Rome. There is every reason to believe that they will end up the same way as the Bamiyan Buddhas. Although it may not happen today, tomorrow or even the day after tomorrow, sooner or later, pious Muslims will burn these works of art, and doubtlessly consider it their sacred duty. Muslim immigration now threatens many of the masterworks of the Western tradition of art, the most inventive and groundbreaking mankind has ever seen, with annihilation. History will never forgive us for our cowardice and stupidity if we allow these treasures to be destroyed just because we think history is boring or don’t want to say anything unfashionable about other cultures.
The official reason given by Muslims for why non-Muslims are not allowed to visit the cities of Mecca and Medina is because they might damage or destroy the Islamic Holy Sites. But since Muslims have a proven track record of more than a thousand years, from Malaysia to Armenia, of destroying non-Muslim places of worship or works of art, perhaps we should then, in return, be entitled to keep Muslims permanently away from our cultural treasures?”
Maner ordene monstro til eftertanke hos vores beslutningstagere?
Ingen nævner islam
Mandag d. 30. januar deltog jeg i et arrangement på Danmarks DPU – Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse – med denne præsentation:
Radikalisering er kommet på dagsordenen og kobles i dag meget tæt til terrorisme. Men hvad er radikalisering egentlig, hvordan får det grobund og hvad kan vi gøre for at forebygge modkultur og vrede i samfundet? De spørgsmål har magasinet Asterisk inviteret tre eksperter til at drøfte live på scenen i København.
Program og oplægsholdere kan findes her.
Det var en forstemmende oplevelse at være på et universitet, hvor såvel de 3 oplægsholdere som spørgsmålene fra salen efterfølgende gik som katten om den varme grød og aldrig direkte fik sat ord på, at to-sprogede elever har og får problemer på grund af den kultur, de har i bagagen. Den kultur er islamisk, og den er ikke blevet pakket ud til fordel for dansk kultur.
Især Laura Gilliam demonstrerede en eklatant mangel på viden om såvel islam som kristendom ved at sætte lighedstegn mellem ”religioner”. Hun har – ligesom sine kolleger – ikke forstået, at islam er en politisk ideologi forklædt som religion.
Med sin udtalelse: ”Skolen fremstilles som sekulær, men kristendommen fylder” føjede hun spot til skade. Kristendommen som forudsætning for sekularisering og demokrati har tydeligvis ikke stået på skoleskemaet.
Denne lille historie fra DPU, der uddanner pædagoger og dermed de nye generationer, der åbenbart også skal udsættes for historieløshed, manglende kendskab til danske rødder og dannelsestab.
For skattekroner bidrager jeg til et universitet, der – bevidst eller ubevidst? – alt for ofte bedriver ideologi, politik og ønsketænkning frem for forskning.
Rundt om den varme grød
Læsere af min blog vil vide, at jeg med jævne mellemrum tager rundt til konferencer, paneldebatter og møder arrangeret af forskellige institutioner og organisationer. Hvordan tænker folk i CEPOS, Dansk Industri, Akademia mv.?
Ikke mindst universitetet har min interesse, fordi det er så væsentligt at få indblik i hvilket pensum og faglige krav, de studerende bliver præsenteret for på forskellige institutter.
Fredag d. 3. februar deltog jeg i et seminar på DIIS – The Danish Institute for International Studies – under overskriften: Is State Fragility in North Africa and the Sahel region a Threat to European security?
“The collapse of the state Libya after Gaddafi in 2011 and the subsequent creation of a breakaway “Islamic State” in Northern Mali by Al-Qaida affiliated Islamist militias in 2012 have brought the question of state fragility in North Africa and in the Sahel region high on the European security agenda. Seen from a European perspective, the collapse of Libya opened a direct route for ill-contained and poorly managed security threats from the Sahel region to easily reach European borders. In current policy lingo these threats are in particular manifested in three figures of non-state actors: Islamist terrorists and rebels, organized criminals and smugglers, and illegal migrants and refugees.
At this DIIS seminar we engage a number of experts and scholars on the Maghreb and the Sahel to assess whether and how state fragility in Europe’s southern neighbourhood regions should be seen as a threat to European security.
The seminar forms part of the Sahel-Maghreb Research Platform hosted by DIIS (…)” (citat slut)
Det er synd at sige, at jeg har gode erfaringer med en stor del af den forskning, der leveres på DIIS ift Mellemøsten, men her fik jeg så en glædelig overraskelse: En oplægsholder i panelet leverede en knivskarp analyse af situationen i Libyen (desværre fik jeg ikke fat i hans navn).
Til gengæld led de fleste andre indlæg og de efterfølgende spørgsmål af den velkendte socialkonstruktivisme, hvor fakta og data ofte må vige for visioner og ’fortællinger’. Og offertænkning.
Et enkelt eksempel på den indforståede diskurs må række her i form af et udsnit af et indlæg: ”The Trump administration – if we can call it that (…)” (latter fra salen – underforstået: I denne kreds synes vi alle, at Trump er idiot).
Blev islam og islamisk klanbaseret kultur bragt på banen som en af flere hovedforklaringer på nedsmeltningen i Mellemøsten og Nordafrika? Nej, med den ene nævnte opmuntrende undtagelse.
Derfor falder Europa
Summa summarum: Europa / de europæiske nationalstater falder, fordi magthaverne ikke vil sætte foden ned for massetilvandringen – og det vil de bl.a. ikke, fordi så stor en del af den samfundsvidenskabelige og pædagogiske forskning har bidraget til at vildlede frem for vejlede.
Dér, hvor politikerne skulle hente gode råd til at løse problemerne, får de i stedet alt for ofte en skønsang fra de varme lande. En skønsang, fordi den hidtidige integrationsindsats og offertænkning så tydeligt har spillet fallit.
I øvrigt er det ikke det danske samfunds – eller andre europæiske nationers – opgave at integrere. Den opgave påhviler først og fremmest de mennesker, som Danmark – og europæiske lande – har været så venlige at være værtsnationer for.