Af Jade.
[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger. Den franske kilde står efter teksten].
Den mexicanske præsident bebrejder Vesten
***
“Hvor er det nemt at sige: “Her, jeg sender dig et stort beløb, så du kan købe våben”. Kunne krigen i Ukraine ikke være undgået? “Selvfølgelig kunne den det,” siger præsident Andrès Manuel López Obrador.
López Obrador uddyber ikke hvordan, men han rammer rigtigt, når han siger, at en fredelig løsning burde have været centreret om følgende:
En form for uafhængighed for provinserne Donetsk og Lougansk i Østukraine.
Den ukrainske regerings forpligtelse til ikke at tilslutte sig NATO.
Ukraines accept af, at Krim fremover er en del af Rusland.
De mere og mere dystre perspektiver for den ukrainske hær synes nu at pege på at få forhandlet en afslutning på krigen på plads, som omfatter tre elementer, og måske at Donetsk og Lougansk – som tilsammen udgør Donbass regionen – simpelthen slutter sig til Rusland.
Selv om vi sandsynligvis vil ende i den samme position – eller værre set fra et vestligt synspunkt – kan Det Hvide Hus med Biden og NATO-landene være tilfredse med først at have ført en krig ved stedfortræder, som har beriget våbenindustrien, men som har kostet en forfærdelig masse mennesker livet i Ukraine kombineret med en økonomisk krig, som har skabt håbløshed og sult i USA, i Europa og i verden.
USA og Natos fører politik efter følgende strategi: “Vi leverer våbnene, og I leverer døde”, siger López Obrador. “Men det er umoralsk”.
López Obradors kommentarer lyder, mens russiske styrker fortsætter med at forstærke deres position i Donbass, idet de allerede har sikret en “landbro”, der forbinder Rusland og Krim, som Rusland annekterede i 2014.
Disse ord er for anden gang udtryk for López Obradors opfordring til uafhængighed af Washington inden for de seneste dage. I sidste uge nægtede han at deltage i topmødet for de latinamerikanske lande arrangeret af USA, da han ønskede at protestere mod Bidens udelukkelse af Cuba, Nicaragua og Venezuela fra mødet.
López Obrador forklarede sin afvisning: “Jeg tror på nødvendigheden af at ændre den politik, som i århundreder har været påtvunget med udelukkelse og ønsket om at dominere .. manglen på respekt for suveræne lande og hvert lands uafhængighed”.
Mexico har stemt for en FN-resolution, der fordømmer Ruslands invasion i Ukraine, men López Obrador har i øvrigt udtalt: “Vores stilling er neutralitet”.
López Orabdor er medlem af partiet Morena. En måned efter Ruslands invasion af Ukraine var seks medlemmer af Morena blandt en gruppe mexicanske politikere, som havde oprettet “Mexicansk-Russisk Venskabskomité”, og som havde klappet, da den russiske ambassadør, Viktor Koronelli, talte til gruppen i marts.
“For os er det et tegn på støtte, venskab og solidaritet i disse vanskelige tider, hvor mit land ikke kun er konfronteret med en speciel militæroperation i Ukraine, men også en enorm mediekrig”, sagde Koronelli. “Rusland har ikke begyndt denne krig, Rusland er i gang med at gøre en ende på den”.
—————
source: Aube Digitale