NewSpeek

DEN EKSPLOSIVE SITUATION I EUROPA

ExplosiveEU
Del artiklen her:

Af Manlio Dinucci.

Sanktionerne mod Rusland forhindrer Gazprom i at sætte Nord Strøm 1 i gang. Det er den eneste gasrørledning, som bringer russisk gas til Tyskland, eftersom tvillingen Nord Strøm 2 fortsat holdes lukket. Kreml siger i et kommunike: “Sanktionerne, som er pålagt Rusland af EU, UK og Canada, ligger til grund for, at det tekniske håndteringssystem i turbinekomponenterne, som sikrer pumpninger, er afbrudt.

USA-EU’s strategi er klar, dvs. at forhindre Europa i at modtage den russiske gas til lave priser takket være langsigtede aftaler, som tidligere er indgået med Rusland. Nu er de europæiske forbrugere tvunget til at købe kontant på markedet til ekstremt forhøjede priser fastsat af Børsen i Amsterdam, som i dag er en del af et stort amerikansk, finansielt selskab. 

Den eneste gasrørledning, som regelmæssigt transporterer russisk gas til Europa, er TurkStream, som løber gennem Sortehavet og Balkan. Ungarn, der modsætter sig EU-sanktionerne (skønt landet er medlem af EU og Nato) har underskrevet en langsigtet aftale med Gazprom for at modtage russisk gas gennem gazoduc, som dækker 80% af den gas, de har brug for.

Stigende spændinger på Balkan
Men på Balkan er der stigende spændinger – især mod Serbien, på hvis territorium TurkStream krydser – som er fremprovokeret under hånden af Nato, og som vil kunne ende med en blokade af den eneste gasrørledning fra Rusland.

Denne situation er en del af et politisk-militært scenario, som bliver mere og mere eksplosivt. Den nye britiske premierminister, Liz Truss, har erklæret: “jeg er klar til at bruge atomvåben”.

En yderligere fare er forårsaget af det forhold, at de ukrainske styrker, som er trænet og kommanderet af Nato, skyder med kanoner, som Nato og EU har stillet til rådighed for dem på Zaporizhia-kraftværket, som i øjeblikket er under russisk kontrol. Og dermed afsløres nogle meget alvorlige risici for et nyt Chernobyl. 

Det internationale Atomenergiagentur advarer: “Med atomkraftværket i Zaporizhia leger vi med ilden, og noget meget mere katastrofalt kan ske”.

——————————— 

Kilde: https://reseauinternational.net/situation-explosive-en-europe/

Del artiklen her:
Exit mobile version