[NewSpeek har fået en dansk oversættelse tilsendt af en følger, der vælger at være anonym. NewSpeek kender skribentens navn. Den franske kilde står efter teksten, og NewSpeek har indsat mellemrubrikker for at lette læsningen på skærmen.
Oversætteren har følgende læsevejledning: Tre personer figurerer, hvor forfatteren til hele artiklen er general Dominique Delawarde. Han indleder kort og har et par links, som giver baggrunden for den efterfølgende analyse skrevet af Yves Maillard til borgmester Jacques Myard.
I første link henviser Delawarde til en artikel, som ikke er oversat, men hvorfra det lille citat stammer.
I brevet/mailen til borgmesteren luftes, at Rusland kunne vende ryggen til Vesten fra den ene dag til den anden.
Oversætterens spørgsmål: Hvor meget forstår monstro det store flertal af danskerne af det, der foregår? Herunder at magthaverne kan få rodet unge danskere ind i et projekt EU-hær?].
***
DEN EGENTLIGE ÅRSAG TIL KRIGEN MELLEM USA-NATO OG RUSLAND I UKRAINE
Af Dominique Delawarde
Dette er en tekst, som man absolut bør læse og endda genlæse for dem, som har tiden til det. Lige fra begyndelsen af den russiske invasion i Ukraine er der blevet fremlagt en masse forklaringer på denne konflikt, men ingen af dem er reelt gået helt i dybden med denne problemstilling. Nedenstående tekst viser, hvor kæmpe stor en sag det er, og at det lille Ukraine kun ligger i periferien af denne titaniske konfrontation, som nu har varet siden 24. februar. Det drejer sig om en sand eksistentiel kamp ikke kun for Rusland, som man kan læse her og der, men også og især for USA, hvis rigdom og magt udelukkende kommer af svindel med dollaren, som tillader dem at opnå alt gratis.
For hvad er en gæld, som man ikke kan tilbagebetale
For hvad er en gæld, som man ikke kan tilbagebetale (fordi den ikke kan tilbagebetales), og som man kan gange op i det uendelige efter behov? Den er gratis. En gæld på 30.000 mia. dollars betyder bare, at USA har fået dette beløb gratis. Hvis landets behov i morgen beløber sig til 50.000 mia. dollars, så vil gælden lyde på dette beløb. I den kontekst er prisstigningen, inflationen (der faktisk kun bruges som justeringsvariabel, selv justerbar) osv.
***
[Oversætterens yderligere kommentar:
Det kan bidrage til forståelsen at kaste et blik på nedenstående links før læsningen af Yves Maillards henvendelse til borgmester Jacques Myard:
https://reseauinternational.net/author/delawarde/
Med linket henviser Dominique Delawarde til sin artikel d. 6. maj “Réflexions sur la possibilité d’une désescalade rapide en Ukraine”. Fra artiklen, på fransk, citerer han sig selv med følgende ordvalg:
“Det er klart, at den anonyme EU embedsmand af udsagnet mener, at en de-eskalering er mulig, hvis Putin giver op, og de russiske styrker vender hjem. For NATOs største bekymring er fortsat Kina. NATOs “budbringer” beder hverken om mere eller mindre end at Putin overgiver sine våben, så NATO kan tage sig af Kina… Kom nu…!” …
som er en kommentar til Sarantis Michalopoulos artikel, der kan læses i European NATO source: De-escalation with Russia is possible ‘tomorrow’
Dernæst følger i Delawardes lange artikel kommandør og tidligere flådekaptajn, Yves Maillards, interessante analyse i form af et svar til borgmester i Maisons-Laffitte, Jacques Myard.
I sit svar kaster Maillard lys over det økonomiske og finansielle aspekt i Ukraine-konflikten / krigen.
***
“Kære Hr. Borgmester
De har været så venlig at give mig Deres seneste interessante kommuniké om krigen i Ukraine, for hvilket jeg siger Dem tak. Tillad mig at fremføre nogle overvejelser, som dette har inspireret mig til at gøre.
De skriver:
“Krigen i Ukraine bevæger sig tydeligvis mod en direkte konfrontation mellem Rusland og USA. Det er indlysende, at Washington i flere år har forsynet Ukraine med våben, uddannet soldater, leveret alle oplysninger, som er fremskaffet af CIA, men også og især ved at lytte til NSA” (National Security Agency).
Men hvorfor så ikke klart fremføre hele sandheden, som De med rette fører frem her, det vil sige, at det i nogen tid har været USA, som har forberedt sig på krig mod Rusland, som De så klart udtrykker det.
Hvorfor? Hvad har Rusland gjort mod amerikanerne, som gør disse så dødeligt rasende på russerne, for det er jo dét, denne krig handler om?
Naturligvis er det ikke Ukraines befolkning, som optager amerikanerne
Naturligvis er det ikke Ukraines befolkning, som optager amerikanerne. Dem er de ligeglade med. Amerikanerne bekymrer sig kun som altid om deres egne interesser. Amerikanerne er dødeligt arrige på Rusland, om det så er Putin, der sidder ved magten eller en anden, for Rusland har i tyve år været besluttet på at skaffe sig af med sin statsgæld i dollars.
Rusland er det første land, som har gjort det, og andre som Kina har ligeledes været i gang med det samme. De har skilt sig af med især amerikanske statsobligationer for flere hundrede mia. dollars, som de har erstattet med guld og andre valutaer, som anses for mere solide end dollaren. Ligeså, men i mindre grad, for at slippe af med udnyttende ekstra-territorialitet under amerikansk lov, som påstås at gælde for enhver indehaver af dollaren i verden.
Rusland har været i sin gode ret til at gøre sådan. General de Gaulle – hvis billede pryder deres kontor på 1. etage på Rådhuset i Maisons-Laffitte, som de overlod til mig, da jeg fungerede som forligsmand – gjorde i 1960 præcis det samme på råd fra Jacques Rueff og afkrævede amerikanernes tilbagebetaling i guld for de dollars, som Frankrig besad. (Guld, som for en stor del kom fra Frankrig, blev under katastrofen evakueret af franske krydsere i foråret 1940 i zigzag sejlads mellem tyske ubåde, og som havde tjent til at finansiere bevæbningen af otte divisioner ved 1. Arme i det frie Frankrig).
Det er, hvad Rusland har gjort, da der er stor tvivl om soliditeten af den amerikanske statsgæld, som er på over 30.000 mia. dollars, som uophørligt stiger (5 mia. pr. dag i gennemsnit), en gæld som materielt set aldrig vil kunne betales tilbage i værdier. Over for denne gæld står kreditorerne, som før eller siden vil blive klar over, at kravet på Amerika er tvivlsomt for ikke at sige uigendriveligt.
Ruslands ønske om uafhængighed af amerikanske penge
Ruslands ønske om uafhængighed af amerikanske penge – for det er, hvad det handler om og ikke andet – betragtes af Amerika ikke kun som en uvenlig gestus, men som en sand krigserklæring. For det drejer sig om hele verdensoverherredømmet, som Amerika nyder godt af og udnytter med sine dollars massivt udstedt uden modstykke, og som overskyller hele planeten kun støttet af en knusende militærmagt, som ingen kan sætte sig op imod. Det er det, det drejer sig om.
Denne russiske monetære uafhængighed har alle muligheder for at sprede oliepletter over hele verden, og for Amerika er det uacceptabelt. USA har enormt meget at tabe, når verden bliver klar over, at den er blevet snydt, udnyttet og frastjålet af USA med papirdollars, som intet har kostet dem, men som de køber alt med.
Det er nødvendigt at dræbe Rusland!
Det er, hvad flere personer har skreget op om i kor. Det drejer sig om kongresmedlemmer, guvernører og ledende militærpersoner. Men ikke dræbe på en hvilken som helst måde, det skal være ved at bombe Rusland med en atombombe, om nødvendigt, og proklamere denne hensigt åbent i medierne. Og ingen vil reagere. Det er, hvad krigen i Ukraine skal bruges til. Det er USA, som vil have krigen helt målrettet.
Tre lande i de forgangne år har prøvet at gøre sig fri af deres amerikanske statsobligationer af samme grund, nemlig tvivlen på dollarens soliditet og med ønsket om en varig styrkelse af deres indkomster fra olie, ved at konvertere dem især til guld. Det gælder Iran, Irak og Libyen. Alle tre lande har været vildt smadret. Som indianerne af amerikanerne. Over for USA var ingen i stand til at forsvare sig.
Med Rusland er det anderledes, for Rusland kan forsvare sig
USA kan ikke angribe Rusland frontalt
USA kan ikke angribe Rusland frontalt, som de gerne ville. Ikke kun fordi Rusland har kraftigere atombomber og flere af dem båret på hurtigere missiler, ej heller fordi amerikanerne ville blive stemplet som aggressorer i verdens øjne, men fordi USA ikke vil vise verden den virkelige grund til krigen, nemlig at den er finansiel og monetær. USA ville helt sikkert have fremskyndet processen, men under alle omstændigheder vil afsløringen være uundgåelig på længere sigt med af-dollariseringen i verdensøkonomien.
Amerika har altså måttet finde en måde at komme i krig på med Rusland uden at blive udhængt som aggressor. Denne måde mener Amerika så at have fundet ved igennem flere år at have ansporet til krigen i Ukraine.
Putin er gået i den fælde, som USA har lagt for ham
Putin er så gået i den fælde, som USA har lagt for ham. Putin har angrebet et land med den reelle begrundelse, at russiske befolkninger [i Donbass] ikke kun er blevet angrebet (tusindvis af civile dødsfald på otte år), men sandsynligvis også ville blive det fremover (med den ukrainske hær samlet op til separatist-provinserne parate til at angribe).
Vi bevæger os ikke “mod en direkte konfrontation mellem Rusland og USA”. Denne “direkte konfrontation” er allerede begyndt, og det har den været lige fra begyndelsen. Det er den nuværende krig i Ukraine.
Det er absurd, ja endda latterligt at reducere ansvaret for denne krig til Putins person.
Når Biden så hurtigt besluttede sig for at bruge store summer, flere mia. dollars, for at føre denne krig med Ukraine som mellemmand, så er det, fordi han forsvarer andre interesser, som han ikke vil indrømme, men som bliver stakkels Ukraines skæbne.
Vi må se, hvordan Putin, som har 90% opbakning hos russerne, kan komme ud af dette her.
De informationer, som redaktionen her har modtaget om den militære situation på stedet, er modstridende. Nogle siger, at den russiske hær kommer langsomt frem, men sikkert ved at indtage positioner, som ukrainerne ikke kan genindtage. Andre siger, at russerne sidder fast over for en ukrainsk målrettet hær, som er godt bevæbnet af Vesten, og de vil ende med at tabe i bedste fald ved at tabe ansigt og i værste fald ved at tabe alt, hvad de har erobret.
Det er faktisk ikke afgørende, om Rusland i sidste ende vinder. “Løsrivelsesrepublikkerne”, Østlige Ukraine, er ikke afgørende, det er sekundært hvad angår den reelle grund til krigen. Den grund kræver en ødelæggelse af Rusland, som er skyldig i at have angrebet dollarens overherredømme, det absolutte redskab til Amerikas verdensherredømme.
Og da det ikke er muligt at reducere Rusland militært, har Amerika forpligtet sig til at reducere landet finansielt med denne forvirrende bølge af drakoniske sanktioner uden grænser, som vil være ødelæggende og rammer landet lige nu, men som intet har at gøre med den militære krig i Ukraine, som kun tjener som påskud for at erklære denne finanskrig.
Denne finansielle krig er ikke konsekvenserne af en russisk aggression
Denne finansielle krig er ikke konsekvenserne af en russisk aggression. Målet var at gøre alt hvad der var muligt for at få Putin til at begå denne aggression som Davy Croquett, det 19. årh. cowboyhelt fra vores barndom, som tirrede indianerne for at få dem til at begå noget, de blev “straffet” for i form af massakre.
Hvordan vil Rusland håndtere denne finansielle krig? Det er det virkelige spørgsmål langt mere end krigen i Donbass, selv om begivenhederne dér vækker rædsler.
Rusland har tilstrækkeligt med aktiver til at kunne klare denne økonomiske og finansielle krig.
Som da de stod over for Napoleon, der under påskud af at importere “værdier” fra Den Franske Revolution (på Den Røde Plads i Moskva er der en sokkel til en statue, som mangler statuen. Og når den mangler, er det, fordi det var planlagt at sætte en af kejseren, som ville gøre en ende på livegenskabet i Rusland, og da denne kejser var Napoleon, har man endnu ikke sat nogen ..), så søgte han at få Rusland til ikke at bøje sig for den kontinentale blokade dikteret af anglo-sakserne ved deres knusende sejr på Trafalgar. Med anglo-sakserne er krigen altid direkte eller indirekte om penge.
Som da Rusland forstod at gøre front mod Hitlers “Barbarossa”, der ville erobre “Lebensraum” på bekostning af titusinder af civile og militære tab af menneskeliv, modstod de med tab af millioner af menneskeliv både blandt civile og militæret.
Kampen i Donbass, som medierne hver dag viser med forfærdelige billeder, er kun toppen af isbjerget. Den anden del er den frygtelige kamp, som er sat i gang næsten på et planetarisk plan.
Jeg tror, amerikanerne undervurderer russernes evne til at modstå denne krig, som vil blive lang og hård for alle og selvfølgelig også for os europæere.
Det er ikke sikkert, at amerikanerne vil vinde, selv om de er stærkest næsten i alt.
Rusland har sunde finanser med kun lidt gæld
Rusland har sunde finanser med kun lidt gæld. Det har ikke underskud på budgettet, og landets handelsbalance er i overskud. Dette er langt fra tilfældet for alle de lande, som roterer omkring og under dollarens dominans. Rusland er i stand til på stort set alle områder at være selvforsynende, en evne som forstærkes som tiden går af de forudgående sanktioner. Ruslands “brud” med verden, sådan som amerikanerne ønsker det, gælder især med Vesten, der selv er slaver af dollaren. De to giganter Kina og Indien, for bare at nævne dem, holder sig tilbage med disse “sanktioner”. Ruslands kommunikation på alle områder med resten af verden vil helt sikkert ske gennem dem, og det vil fortsætte sådan.
Lad os kun håbe, at hver eneste af de to “skøre”, Putin men i lige så høj grad Biden, ikke vil falde for fristelsen til at gribe til atomvåben. Det værste er aldrig sikkert, som man siger. Heldigvis.
Yves Maillard
Æreskaptajn, tidligere søattaché ved den franske ambassade i Moskva og Atomingeniør (våben)
af Général Dominique Delawarde
Tidligere chef for Situation-Intelligence-Electronic Warfare ved Joint Operational Planning Staff
***
Kilde: