NewSpeek

DEL 7 – AT SE ALT SOM KÆRLIGHED ELLER ET (NØD)RÅB OM KÆRLIGHED

Spirituality
Del artiklen her:

Af Erik Refner, senior.

SPIRITUALITET

[Klummer på NewSpeek er udelukkende udtryk for skribentens mening]

Skønt både døbt og konfirmeret har jeg som tidligere nævnt kun et par gange overværet en gudstjeneste, har blot læst ca. en tredjedel af Det Gamle Testamente, men hele det Ny Testamente og endog flere gange Matthæus-, Markus-, Lukas- og Johannes-evangelierne, som giver et lille billede af mennesket Jesus.

Bortset fra disse fire evangelier har jeg intet fundet – hverken i Det Gamle eller Ny Testamente – som stemmer overens men min åbenbaring. Det kan naturligvis skyldes, at jeg aldrig har studeret og aldrig er blevet undervist i kristendommens lyksaligheder og/eller anvendelighed.

Så vidt jeg forstår er hovedhjørnesten, hvorpå den officielle kristendom hviler, påstanden om at Jesus døde på korset for vore synders skyld og hvis vi bare ”tror” på ham er alt tju bang chokolademand.

Allerede her stod jeg af, for hvordan kan nogen påtage sig alverdens synder, når synd ikke eksisterer, ikke er noget virkeligt, men blot en skør ide? Og hvad med alle de nu døde, som aldrig fik tilbuddet, og de som aldrig har hørt om ham?

Vi har gjort Jesus’ ord til nonsens
I baggrunden hører jeg stemmer som: ”Jamen, det er jo hele Guds væsen, at Han er uransagelig og siger og gør ting, vi mennesker ikke forstår”.
Jeg vil tro, at du har hørt en og anden sige, at Guds veje er uransagelige, altså at vi mennesker er for dumme til at kunne forstå Guds ”veje”.

Vel, ingen ”forstår” Gud, men Gud giver sig ikke til kende med nogle ”veje”, som Han vil lede os ind på eller ud ad. Derimod har vi gjort Jesus’ ord til nonsens og forstår nu pludselig ikke vores egen nonsens. Lidt ligesom dagens propagandamagere, som tror deres egen propaganda. Hvor overraskende!

Noget af nævnte nonsens er, at Gud skulle have skabt denne verden og derfor også må have skabt død, ødelæggelse, mord og alskens ondskab og samtlige krige og katastrofer af enhver art. Det er forståeligt, at kirken har opfundet standard-sætningen om Guds uransagelige veje, for hvem er i stand til at forklare, at en kærlig Gud har skabt enhver tænkelig grusomhed?

Jeg kan dog berolige dig: Gud har ikke skabt verden og ej heller universet. Gud er Ånd og kun Kærlighed som intet har at gøre med hverken store eller små fysiske sager. Skønt mere sandsynligt, tror du vel ikke heller på, at høns kan lave kaniner – vel?

Mere kirke-nonsens: Jesus er ikke Gud. Jesus er Guds Søn, præcis ligesom vi alle er, for er vi ikke alle skabt i Guds billede?

Reinkarnation afvist som kætteri

Endnu mere nonsens: Den officielle kirke har afvist reinkarnation som kætteri. Jeg tror du kan gætte hvorfor?

Dette har sat ”kirken” i et uløseligt dilemma, for hvad pokker sker der med alle de mennesker, der ikke ”kommer til tro” i deres korte liv?

Underligt nok får de ikke den nærliggende tanke, at det er udenfor en Kærlig Guds sfære, at en eneste af Hans Sønner kan fortabes. En Kærlig Gud vil naturligvis give os alle de chancer, vi har brug for. Ligeså længe vi tror på en fysisk verden, vil vi blive genfødt, og lige indtil dagen, hvor også vores 10-øre falder, og vi vælger at gå Hjem. Ingen er og ingen bliver fortabt.

En dansk introduktion til ACIM

Har du lyst til at få rettet lidt op på al dette nonsens er en mulighed at skrive til mig og få tilsendt en lille bog jeg skrev for mange år siden, ”En dansk introduktion til ACIM” [A Course in Miracles]. Den er gratis og vil blive leveret til din mailboks.

Og nej, jeg sælger ikke noget, jeg har ingen tanker om at indrullere dig i en hemmelig sekt eller obskur frimurerloge, har ingen ideer om at påvirke dig i bestemte retninger.
Kun er det min tanke, at hjælpe dig, der måske ligesom jeg har afvist vores åndelige halvpart på grundlag af forkerte præmisser, som til overflod styrkes af kristendommens mange forvirrende og selvmodsigende påstande. Intet andet. Vejen Hjem er din, og ingen andre end du kan vælge vejen, du ønsker at gå.

Sikkert er det dog, at Gud findes i dig og IKKE ude i verden, ikke i ting, ikke i andre mennesker. Du skal søge i dig selv, for dér findes sandheden om dig. Som en bonus-gevinst på din søgen vil du opdage Guds Kærlighed, som vi har gemt og glemt bag tykke forsvarsværker.

Søg ikke udenfor dig selv, for du vil fejle og du vil græde hver eneste gang en afgud falder. Himmeriget kan ikke findes hvor det ikke er og kun dér finder du din fred. Ingen afgud du tilbeder vil svarer dig i Guds navn når Han kalder dig. (Egen oversættelse, ACIM, T-29.VII.1:1-4)

Som sagt handler rejsen Hjem ikke om at finde tilbage til Kærligheden, for den eksisterer uberørt nu og for altid i dig, i dit sind. Vores rejse handler derimod om at finde og fjerne alle de blokeringer, vi personligt har sat op imod Kærligheden.

Jesus var gnostiker

For år tilbage skimmede jeg Thomas-, Maria- og Judas-evangeliet. Måske har du aldrig hørt om disse ”gnostiske” evangelier, som ”kirkefædrene” fik udelukket af Det Nye Testamente. (Bemærk at denne Thomas er ikke Jesus’ discipel Thomas, ham med øgenavnet ”den tvivlende Thomas” eller ”tvivleren Thomas”).

Skønt disse ”kirkefædre” ret så sikkert kendte til de gnostiske tekster, fandt de dem ikke værdige, nyttige eller gavnlige for os almindelige mennesker. Mere troligt er det måske, at de ikke passede i deres kram? For hvorfor udelukke os fra at kende til de meget få mennesker i hele Jesus’ omgangskreds, som han anså for sine fortrolige, og til hvem han fortalte alt, han vidste om vores Ophav, hvem vi i sandhed er, og hvordan vi kommer Hjem?

Jesus: ”Synd eksisterer ikke”

At Jesus var gnostiker kan der ikke være meget tvivl om. Da gnostikerne hverken havde brug for kirker eller præster, er dette måske grunden til, at ”kirkefædrene” fordømte dem som kættere og lagde så meget vægt på julenisse-historier om ”skøgen” Maria og ”forræderen” Judas?
Altid godt med nogle at hade – eller hva’? Og ”himmel og havskum” – i Thomas-evangeliet siger Jesus minsandten de forbudte ord: ”Synd eksisterer ikke”.

Lad mig gentage: Synd eksisterer ikke, og når synd ikke eksisterer, smuldrer hele grundlaget for den kristne kirke. Magtmidlerne for at sikre ”organisationens” indtjening, løn til præster, drikkekrus og bestik i skinnende guld, nye katedraler m.m. opløses for altid til den intethed, hvorfra de kom.

Tror du på synd, er du blevet narret til at tro, at du er gud, ligesom vore dages helgale ”videnskabsmænd”.

Selvfølgelig vidste Jesus, at synd i virkeligheden ikke eksisterer. Dette er imidlertid ikke det samme som, at vi mennesker oplever os selv om ”syndfri”. Tværtimod er vores tro på, vores faste overbevisning om syndens virkelighed, den ”billet”, der sikrer vores mange rejser til et godt nok tidsbegrænset jordisk ophold. Troede vi ikke på synd, ville vi ikke komme her.

Når Jesus i evangelierne siger noget i retning af: ”Rejs dig og synd ikke mere”, taler han den helbredtes sprog. Han kunne have sagt ”rejs dig og tro ikke længer på synd”, men ville da ikke have brugt ord, som den helbredte forstod.

Jesus døde IKKE for vore synders skyld

Jesus døde IKKE for vore synders skyld, han påtog sig ikke vores synder. Derimod kom han for at lære os, hvordan vi undslipper den rævesaks, vi selvvalgt sidder i, vores tro på synd. Jesus fortalte os, at vi kan gøre dette ved at lære og praktisere tilgivelse.

Hvordan vi kommer hjem

For et par tusinde år siden vandrede en mand i Palæstina med det ene formål at lære os mennesker hvordan vi kommer Hjem. I to tusind år har vi misforstået hans budskab, hans lære og hensigter. I stedet har vi misbrugt hans navn til at berige os selv, samle formuer ud over enhver grænse for anstændighed, forvirre og forlede vore brødre og søstre for egen vindings skyld, myrdet og bekriget hinanden i hans navn.

Endog dengang var manden, jeg taler om, kun elsket af få. Han var misforstået af alle undtaget en håndfuld eller to. Latterliggjort, hadet og fordømt af de mange. Forfulgt, fanget, fængslet, tortureret og stillet for retten af romerne, de hadefulde skriftkloge, Farisæerne og Saddukæerne. Dømt af folket som en forbryder blandt forbrydere og korsfæstet indtil “døden”.

Forsvarede han sig nogensinde med et enkelt ord?

Afviste han en eneste af alle de falske beskyldninger der rejstes imod ham?

Nej, det gjorde han ikke, og dermed gav han os det endegyldige bevis på, at han er den længe ventede Messias, vores Frelser, Guds Søn, og at han taler sandt når han fortæller os: “Jeg er vejen og sandheden og livet. Ingen kommer til Faderen uden ved mig”.

Men hvorfor, hvordan kommer det sig, hvilke beviser?

Mange hører hans ord, men få vil forstå ”thi den port er snæver, og den vej er trang, som fører til Livet og de er få, som finde den.”

Retfærdiggør du dine angreb med hvad, du tror er hans, fandt du den ej heller. Dette er dog bare en fejl, ingen synd, for synder er for evigt og uforanderlige ligeså.

Kun lidt bedes du om for at finde vejen, ”som fører til Livet”. Læg blot for en stund din egen tro til side, så hans ord kan nå frem. Begge er de tro så klart, men den ene vil holde dig i helvede, den anden lede dig Hjem.

Din urokkelige beslutning og hans hjælp vil åbne porten, og den lykkelige dag vil komme, når vi atter mødes med ham i Guds evige lys. Kan vi gøre andet end prise modet og kærligheden til ham, der gik foran os og viste os den rette vej Hjem?

Vanskeligt?

Åh ja, men kun så længe du er overbevist om, at du har ret, og han tager fejl. Og forresten, er det ikke besynderligt, at vi græder over hans “død” og glemmer lektien, han lærte os: At vi ikke kan dø?

– – –

Jesus er den, han påstår, han er

Men hvorfor er Jesus’ manglende ord til sit forsvar det entydige bevis på, at han præcis er den, han påstår, han er: Messias, frelseren?

Det er kun til at forstå, når vi indser, at forsvar og angreb er en og samme sag, og at ethvert forsvar derfor giver os skyld præcis ligesom ethvert angreb.

Så hvorfor er det et angreb, når vi blot forsvarer os imod et andet menneskes sårende ord?

Forklaringen ligger i ”de sårende ord”, for inden vi forsvarer os, har vi opfattet, at vi selv blev angrebet og har dømt ”angriberen” ————som ”ond”, ”uforskammet”, ”idiot”, ”uden empati” eller hvilket som helst ord, vi får i tankerne, når vi opfatter et ”angreb”. Hvis ikke vi opfattede angreb, ville vi ikke overhovedet blive berørt, ikke overhovedet reagere, men blot forblive uanfægtet neutralt som på et ”god dag”.

Som jeg har omtalt, er det psykologisk set uundgåeligt, at vi føler skyld, når vi angriber. Denne mekanisme har sit udspring i vores tro på synd (se tidligere artikel). Faktum er, at så længe vi tror på, at synd er virkelig, er det undgåeligt, at vi føler skyld og frygt.

Vores Hjem er som sagt en ikke-dualistisk tilstand af ren, uforanderlig og evig Kærlighed, hvorfor den mindste lillebitte tanke om synd, skyld og frygt ikke kan eksistere der. Kun Kærlighed kan eksistere i vores Hjem.

Derfor, hvis Jesus havde forsvaret sig med et eneste ord – ja, havde han den mindste tanke i sit sind om et forsvar, ville han ikke være i stand til at ”komme Hjem” – porten ville ganske enkelt være lukket for ham – og han havde modbevist sin påstand om at være den profeterede Messias.

Jeg ved dette, for i samme øjeblik jeg troede: ”Dette har jeg ikke fortjent”, forsvandt jeg ud af Himmeriget og sad forbløffet atter tilbage i min slidte sofa.

Vil du have ret eller være lykkelig? 

Bemærk at vi aldrig tilgiver andre for, at de gør os ondt. Vi tilgiver derimod os selv for at have opfattet forkert, at vi har set noget andet i dem end kærlighed eller deres bøn/nødråb om kærlighed.

Hver eneste gang vi ser/opfatter andet end kærlighed, har vi således brug for at korrigere vores opfattelse, hvilket vi gør ved hjælp af tilgivelse.

Det kan i denne forbindelse være gavnligt at tænke lidt over, om du vil have ret eller være lykkelig, for du kan ikke være begge dele.
Fasthold at du har ret, og du sidder i rævesaksen. Slip ideen om at du har ret, og du baner vejen for dine lykkelige dage i fred med dig selv og med verden omkring dig. Det er et valg, og et valg kun du kan træffe.

Du har magten over om du vil være lykkelig eller ulykkelig. Du kan vælge det sidste, men vid da, at du har valgt og nu forsøger at skjule dit valg med klynken og beskyldninger imod alt og alle, at det er ”verden” som gør dig ulykkelig, ked af det, syg, uoplagt, irriteret, hævngerrig, træt, ude af dig selv, oprørt, forbandet, vred, rasende osv. osv. osv.
Det er ikke ”verdens” eller andres skyld, men udelukkende din. Du er årsagen til din lykke eller ulykke.

Alt er et spørgsmål om opfattelse

Alt er et spørgsmål om opfattelse, og da du er opfinderen af din opfattelse, kan den ændres – ikke af dig, men af en alvidende kraft, som er i dig, men ikke af dig, en kraft som ingen forbindelse har til dit ego, der er opfinderen af din opfattelse.

Fra Thomas-evangeliet: Jesus sagde, ”Hvis de som leder jer siger, ‘Sandelig, Himmeriget er der oppe i himlen’, da vil fuglene komme før jer. Siger de til jer, ‘Det findes i havet’, da vil fiskene kommer før jer. Men jeg siger jer, Himmeriget finde inde i jer (Note 1), og udenfor jer (Note 2).

Når I lærer jer selv at kende, vil I få gnosis og I vil indse, at det er jer som er den levende Guds Sønner. Men kender I ikke jer selv, vil I forblive i armod og det er jer som er denne armod”.

***

Du har mulighed for at stille spørgsmål til mig via email om ting, du ikke forstår eller gerne vil have uddybet. Den eneste betingelse er, at dine spørgsmål og mine svar kan offentliggøres i NewSpeek, hvis red. finder, at de har almen interesse.

Mailadressen kommer her: QAnewspeek@vivaldi.net og vil fremover være at finde under de tekster, jeg skriver om spiritualitet.

Note 1:

Vær opmærksom på, at ”inde i” ikke er inde i vore krop, men inde i vores sind.

Note 2:

Udenfor jer: Alt hvad vi ”ser ude i verden” er afspejlinger af vores eget sind. Ser vi krig og ufred, er det afspejlinger af vores ego-sind. Ser vi kun kærlighed, er det en afspejling af vores Kristus-sind. Derfor, når vi som Jesus her forudsætter, ”ser” Himmeriget ”udenfor” os, er det fordi vi ser en afspejling af vores Kristus-sind.

Del artiklen her:
Exit mobile version