DE RIGTIGE OG DE FORKERTE

Global

Af Ulrik Høy

Der analyseres på kraft i det venstresnoede og flygtningeglade Danmark, thi noget er sket. “De forkerte” møver sig ind, og det kan da ikke være rigtigt.

Hvor det begyndte? Det begyndte for alvor med valget af Donald Trump til ny amerikansk præsident, og vi kan roligt slå fast – igen, igen – at valget var en sensation og i samme ombæring en rystende oplevelse for “de rigtige”, altså de rigtige amerikanere, det rigtige Amerika, altså CNN, Washington Post, New York Times og den øvrige elite af velaflagte borgere i Guds eget Land.

Forskrækkelsen sidder stadig i “de rigtige”, den har taget bolig i dem, og det er aldeles glimrende og som sådan den bedste forskrækkelse i nyere tid. Faktisk. Lokalt, nationalt, globalt.

Kina er sat på plads, EU er sat på plads, Den arabiske verden kender sin plads, og en ny balance er opstået mellem USA og Rusland. Den balance ser fornuftig ud, for Putin kan lide stærke mænd, og Trump er gået styrket ud af de politiske slagsmål. Mueller-rapporten er en triumf for Trump, og det er chokerende, når det hele var lagt an på en nedgørelse af Trump. Ak, ak.

Lad det være sagt, at Trumps hadere er i chok, både de professionelle hadere og amatørerne, mens vi andre er ved godt mod. Dejlig majdag i dag! Putin må ligeledes være tilfreds, for nu har Rusland og USA etableret en respektabel balance, tak for det, mens Kina bliver holdt i ørerne, og Nordkorea og Iran ved, det er alvor.

Trump er alvor, Trump er forskrækkende, det er noget nyt i international politik, og det kan “de rigtige” ikke goutere. Dels fordi de bliver fejet til side, det er aldrig morsomt, dels fordi et nyt Europa pibler frem. Det forkerte Europa set med de rigtiges øjne, men det rigtige Europa set med andre øjne.

Således har “Center for panikslagen analyse”, altså Weekendavisen, kastet sig ud i et drabeligt opgør med de såkaldte højrekræfter i Europa – og Danmark – så læs avisen og bliv klogere på panikken og et nu hedengangent syn på verden.

For selvfølgelig trænger højrekræfterne frem i Tyskland. Selvfølgelig trænger højrekræfter frem i Polen. I Ungarn. Selvfølgelig trænger de gode, nationalistiske højrekræfter frem i Rusland. Selvfølgelig trænger højrekræfterne frem i Italien, og selvfølgelig trænger Marine le Pen og hendes nationalistiske parti frem i Frankrig. Selvfølgelig, selvfølgelig. Det er faktisk verdens største selvfølge, hvis ellers “de rigtige” kunne se det, hvad de ikke kan, for så var de jo ikke rigtige mere.

EU? Det er gamle minder, og det bunder alt sammen i en eneste ting: Masseindvandringen fra den muslimske verden og Afrika med og ikke mindst etableringen af et arabisk proletariat i Vesteuropa.

Det synes “de rigtige” er storslået, mens “de forkerte” er knap så begejstrede. Eller for nu at tale lige ud af posen. Vesteuropæerne gider det ikke. Tålmodigheden er slut. Østeuropæerne gider det heller ikke og kan prise sig lykkelige for, at de gik fri. Ungarns Viktor Orban gik foran med en demonstrativ afvisning af flygtninge og asylsøgere fra den muslimske verden og Afrika. Han satte hegn op, og manøvren lykkedes. Orban er oplagt kandidat til Nobels Fredspris, mens Vesteuropas ledere fortjener alle de ufredspriser, der kan opdrives.

For Vesteuropas ledere har stiftet ufred med deres politik. De har stemplet deres egne borgere som “forkerte” ligesom den selvretfærdige elite i USA stemplede Trumps vælgere som “forkerte” og det, der var værre.

I sandhed, det er store tider, hvor “de forkerte” er på vej til at blive “rigtige”, og “de rigtige” godt på vej til at blive forkerte. “De rigtige” har stadig magten i politik og medier, som hos os er to alen ud af et stykke, men noget er i gære.

Fortsat god valgkamp!