DE NORDISKE KONVENTIONER MÅ STRAKS OPSIGES

Nordiske-flag
Del artiklen her:

Af Helle Andersen.

De nordiske konventioner må straks opsiges. Sverige giver som bekendt statsborgerskab ved administrativ behandling, og de voldsomme migrantstrømme og efterfølgende administrativ tildeling af statsborgerskab kan ”vælte” vores relativt lille land. Det er en reel trussel.

Frit ophold i Norden
I 1954 indgik de nordiske lande den nordiske paskontrol-protokol, som giver borgere i nordiske lande ret at rejse og opholde sig i andre nordiske lande uden pas eller opholdstilladelse. Konventionen er også en aftale om at tillade udlændinge at rejse direkte fra en nordisk stat til en anden nordisk stat over et godkendt grænseovergangssted uden at gennemgå paskontrol. Dog er der aftalt særlige regler for udlændinge, som alene har opholdstilladelse i et nordisk land.

Nordisk konvention om social sikring
I 2003 med ændring i 2012 indgik de nordiske lande en konvention om social sikring. Denne konvention sikrer ligebehandling af nordiske statsborgere i forhold til de nordiske lands nationale lovgivning om social sikring.

Konventionen bestemmer endog, at der gives afkald på refusion af udgifterne mellem det oprindelige nordiske bopælsland og det ”nye” nordiske bopælsland.

Som det gælder alle aftaler, kan konventionen opsiges.

De svenske tilstande
I Sverige kan administrationen give statsborgerskab. Sverige gav i 2017 statsborgerskab administrativt til 68.900 migranter (og det vil afføde familiesammenføringer i mindst samme antal). I 2016 fik 60.343 migranter tildelt statsborgerskab i Sverige. Se link til Eurostat-statistikken her.

Dertil kommer asylansøgerne i Sverige, der i 2015 udgjorde 160.000 asylansøgere.

Se link til den svenske stats statistik over asylansøgertallene her. Dertil kommer efterfølgende familiesammenføringer af mindst samme tal.

Vores demokrati trædes under fode
Ovenstående viser igen, at vores demokrati trædes under fode, når en regering kan indgå en aftale, som er en trussel mod borgerne – uden borgerne inddrages. Så afgørende spørgsmål skal ud til folkeafstemning.
   Dermed viser det også, at vores grundlov ikke sikrer demokratiet i en globaliseret verden. Den overnationale traktat- og konventionsreligion er ødelæggende for demokratiet og vestlig levevis.

Del artiklen her: