Af Marianne Wagner.
Mon man kan blive ansat på Aalborg universitet, hvis man offentligt har tilkendegivet, at man stemmer til højre for midten? Spørgsmålet dukkede op, da jeg læste Mira Chandhok Skadegårds kronik, Jo, der findes racisme Danmark, i Politiken (28.6).
I hvert fald kan man blive forsker og få adgang til Politikens spalter, hvis man er optaget af den angiveligt udbredte racisme blandt etniske danskere. Kronikken var et hårrejsende indblik i den akademiske verdens igangværende fald. Cirkelslutninger forfattet fra skrivebordets bekvemme »safe space« forfattet i et forarmet sprog. Jeg bed dog mærke i to af »forskerens« begreber: At man kan være majoriseret, selv om man ikke er de fleste, og at strukturel racisme kan henvise til normer, vaner og traditioner. Jeg fik lyst til at bruge begreberne på virkeligheden, som den folder sig ud omkring mig.
Noget, som kunne og burde være lidt forskning værd
Jeg er ældre end Skadegård, men dog ikke så gammel, at jeg ikke kan huske. Indvandringen i Danmark er en konsekvens af forskellige politiske beslutninger, dels et ønske om øget arbejdskraft tilbage i tresserne, dels udlændingeloven af 1983, som gjorde det ganske let for fremmede at komme til Danmark og få lov at blive her. Beslutninger, der åbenbart er umulige at lave om. De fremmede er endnu i mindretal, men nogle af dem opfører sig, som var de flertallet. De er majoriserede. Samtidig har de nogle vaner, normer og traditioner – altså strukturer – med sig, som kan være ganske ubehagelige for minoriserede danskere at opleve på nært hold. Noget, som kunne og burde være lidt forskning værd, dersom man stadig på de danske universiteter tager alvorligt, at forskning kan føre til andre resultater end dem, man selv havde tænkt sig.
Jeg kunne foreslå Skadegård lidt markarbejde
Slår man således pølsevogn og hærværk op på internettet, kommer der ganske mange artikler op. Kan »forsker« Skadegård mon forklare, hvorfor Jespers og Janes pølsevogne er så udsatte? Det var de ikke i min barndom. Måske ligger der noget bag, der har med de fremmedes vaner, normer og traditioner at gøre.
Jeg kunne også foreslå Skadegård lidt markarbejde; jeg kendte en mor, hvis 15-årige søn og en kammerat var på vej til fest, men endte med at sidde i et buskads en hel aften, fordi de uprovokeret blev overfaldet af en gruppe »unge«, som de kaldes i pressen. Lur mig, om ikke en del etnisk danske familier har oplevet noget lignende fra de majoriserede. Det kunne nok være en undersøgelse værd.
De fremmedes strukturelle, voldelige racisme er legio
I vinterferien 2008 stod flere byer i brand, påsat af »unge«. De »unge« formåede at holde politiet beskæftiget ganske længe, ligesom brandvæsen og redningsfolk kan fortælle om nok så opslidende »drengestreger«, når de rykker ud til bestemte bydele. Der var også engang, at nogle jyske turister havde »forvildet sig« ind i et område på Nørrebro, hvor de blev overfaldet, den ene var tæt på at dø af de knivstik, han fik. De jyske turister oplevede at være minoriserede af de majoriserede.
Og lad os tage en tur til Jylland, hvor jeg er vokset op og uproblematisk har besøgt Vorbasse marked. I 2008 tog en 14-årig pige til netop det marked. Fire irakere, opvokset i Odense, fik øje på hende, de voldtog hende vaginalt, oralt og analt. De blev anholdt, dømt og udvist for bestandig, hvorefter deres familie og venner gik amok i retssalen. Pigen og hendes familie måtte efterfølgende leve på en hemmelig adresse med overvågning. Hun kunne altså ikke leve i fred, selv om hendes gerningsmænd kom bag lås og slå. Voldsmændenes og deres familiers normer, vaner og traditioner var meget ubehagelige for den pige. Ligesom de var det for den pige fra Falster, der giftede sig med en majoriseret mand, som bankede hende ihjel for øjnene af børnene, medens han kaldte hende »luder« og »møgsæk«.
Eksemplerne på de fremmedes majorisering og deres strukturelle, voldelige racisme er legio, men dem beskæftiger forsker Skadegård sig ikke med. I stedet går skatteydernes penge og Politikens læseres abonnementskroner til hendes nedladende belæring af sine landsmænd, der dagligt erfarer de majoriseredes normer, vaner og traditioner på egen krop. Alt imedens ATS i samme avis gør sig munter over en opfundet provinsborgmesters gammeldags kvindesyn. Den slags »humor« er åbenbart stadig comme il faut hos organet for den højeste oplysning.
(Indlægget er blevet afvist af Politiken)
Links:
https://jyllands-posten.dk/indland/politiretsvaesen/ECE4048692/Mange-flere-p%C3%A5satte-brande/
https://www.bt.dk/nyheder/hevet-ud-af-bil-og-stukket-med-kniv
https://ekstrabladet.dk/112/article4211729.ece