NewSpeek

DE DRÆBER FOLK!

NewsWithViews
Del artiklen her:

Af Rob Pue|10. oktober 2021 

***

[En af NewSpeeks mange hjælpere har oversat følgende artikel til dansk:

https://newswithviews.com/theyre-killing-people/

Oversættelse: https://gab.com/BoazTheDane 

En serviceoplysning: GAB er startet som et ‘free speech’ alternativ til Big Tech. Det er ved at vokse sig rigtigt stort, med browser, TV, markedsplads mm. De er selvfølgelig bandlyst af banker og PayPal etc., så de forsøger faktisk at skabe en alternativ økonomi. Se evt.:

https://news.gab.com/2021/10/21/gabs-statement-on-president-trumps-social-network/

Der er indsat mellemrubrikker for at lette læsningen på skærmen]

***

På den højeste bakke i det nordøstlige Georgia står et enormt, stjerneformet granitmonument. Der er kun nogle få fingerpeg om, hvordan dette monument, kendt som Georgia Guidestones blev placeret på dette sted, men dets budskab og hensigt er helt klart Lucifersk og anti-Gud. I dag, når vi hører om den nye verdensordens globalister og deres planer om et “Great Reset” (En nulstilling som start på en ny begyndelse), som nu er begyndt for alvor, kan vi se, at det, disse Luciferianere bringer til at ske i verden nu, er blevet nøje planlagt og bevidst orkestreret gennem mange årtier.

Antikrists ti bud
Georgia Guidestones er lavet af pyramidegranit, bestående af en stor, lodret midterplade, fire plader, der omgiver den og en 12 tons tung dæksten på toppen. De er omkring 6 meter høje. De ti budskaber på Guidestones er blevet kaldt “Antikrists ti bud”, og er skrevet på engelsk, spansk, swahili, hindi, hebraisk, arabisk, traditionelt kinesisk og russisk. Budskaberne omhandler menneskelig affolkning, jordtilbedelse, én verdensregering og en ny verdensorden.

Guidestones blev bygget til at modstå enhver naturkatastrofe eller menneskeskabt katastrofe, selv en atomsprængning. Her er de ti meddelelser indskrevet på dem:

 
1). Bevar menneskeheden under 500.000.000 i evig balance med naturen.
2). Styr reproduktion klogt – forbedr den fysiske tilpasning, sundhed og mangfoldighed.
3). Foren menneskeheden med et levende nyt sprog.
4). Styr lidenskab – tro – tradition – og alle ting med tempereret fornuft.
5). Beskyt mennesker og nationer med retfærdige love og retfærdige domstole.
6). Lad alle nationer være styret internt og løse eksterne tvister ved en verdensdomstol.
7). Undgå uvæsentlige love og ubrugelige embedsmænd.
8). Afvej personlige rettigheder med sociale pligter.
9). Pris sandhed – skønhed – kærlighed – søg harmoni med det uendelige.
10). Vær ikke en kræft på jorden – Giv plads til naturen.

Et kortere budskab er indskrevet øverst i strukturen på fire oldtidssprog: Babylonsk kileskrift, klassisk græsk, sanskrit og egyptiske hieroglyffer. Den lyder: “Lad disse være rettesnore til en fornuftens tidsalder.”

I sommeren 1979 kom, en velklædt, veltalende gråhåret mand som præsenterede sig “R. C. Christian” til Elberton, Georgia på jagt efter både et granitfirma til at bygge hans design til et monument og et passende sted til opførelsen af det. Han sagde, at han repræsenterede “en lille gruppe loyale amerikanere”, som havde planlagt installationen af et usædvanligt stort og komplekst stenmonument. Manden indrømmede, at ‘Christian’ var et pseudonym, og mens han var forpligtet til at afsløre sin identitet over for den lokale bankdirektør, var dette på betingelse af absolut fortrolighed. Den dag i dag er mandens rigtige navn og den sande identitet af hans organisation ukendt.

Han præsenterede en model udført i træ, for granitfirmaet, og ti sider med detaljerede instruktioner om, hvordan monumentet skulle bygges. Og penge var ikke et problem – selvom den angivne pris var mange gange højere, end hvad et sådant projekt normalt ville koste, gik denne mand uden tøven med til at betale, ingen spørgsmål stillet.

Guidestones blev konstrueret til præcist at spore solens og stjernernes bevægelser. Afhængigt af hvor folk står, og hvilke åbninger eller huller de kigger igennem, kan besøgende se solopgangen under jævndøgn eller solhverv eller lokalisere Nordstjernen. Stenene fungerer som ur, kalender og kompas, og de sporer solens bevægelser året rundt.

Vi befinder os midt i et globalistisk eugenikprogram
Men det er de ti meddelelser på stenene, der bør bekymre os i dag, da vi befinder os midt i et globalistisk eugenikprogram kendt som ‘COVID 19.’ Den første af meddelelserne indikerer, at vi bør holde den menneskelige befolkning under 500 millioner. For at nå dette “mål” ville vi være nødt til at reducere antallet af mennesker på planeten med 90 %. Så er der budskabet om “klog reproduktion” og værdien af såkaldt “diversitet”. Og man betegner mennesker, som er skabt i Guds billede, som “en kræft på jorden.” Alle disse udtalelser er i strid med den almægtige Guds befaling til os om at “være frugtbare og formere os og fylde jorden.”

Så er der delen om at forene menneskeheden med et nyt verdenssprog. Det bringer jo minder om den bibelske fortælling om Babelstårnet? Løsning af tvister ved en “verdensdomstol”, opgivelse af personlige rettigheder og friheder for at opfylde vores “sociale pligter.” Og selvfølgelig har ideen om “fornuft” længe været et buzz-word blandt nidkære ateister og gudshadere.

Romklubben
Mange tror, at Georgia Guidestones var et projekt udtænkt af Romklubben. Du er måske ikke bekendt med dette. Det var jeg ikke, før jeg selv gravede i forskningen. Romklubben, grundlagt 1968, er en af en række organisationer, der er grundlagt eller finansieret af David Rockefeller (den yngste søn af John D. Rockefeller) for at fremme sagen for en global regering, herunder FN. Medlemmer af Romklubben har inkluderet nogle af de rigeste og mest magtfulde mennesker i verden, herunder CNN-grundlæggeren Ted Turner, George Soros, Henry Kissinger, Bill Gates, Prins Philip, Al Gore, Maurice Strong (som var medforfatter til “The Earth Charter” sammen med Mikhail Gorbatjov) og Bill Clinton.

Romklubben har fire erklærede hovedmål: 

– En verdensregering.
– Reduktion af menneskeheden.
– Forrang for miljøet på bekostning af menneskeheden.
– En verdensreligion for alle. 

Disse mål for Romklubbens virke, blev åbenlyst angivet så langt tilbage som til klubbens stiftelse i 1968. I 1980 blev Georgia Guidestones afsløret, og igen tydeligt angives målene for en ny verdensorden og reduktion af menneskeheden. Men alt dette overtrumfes af Guds Ord, som gennem tusinder af år har profeteret om de dage, vi lever i nu. Gud FORTALTE os, hvad disse Luciferianere ville gøre. Nu fortæller Luciferianerne selv åbent om deres planer, men alligevel synes mange at tro, at det hele er noget konspirationsteoretisk sludder. Men som jeg før har sagt, der ER en konspiration i gang, men det er langt fra at være en teori.

Gå til World Economic Forums hjemmeside
Gå til World Economic Forums hjemmeside [https://www.weforum.org/great-reset/].Det allerførste, du vil læse der, er dette: “Der er et presserende behov for de globale interessenter til at samarbejde om, alle sammen og på samme tid, at håndtere de direkte konsekvenser af COVID-19-krisen. For at forbedre verdens tilstand, starter World Economic Forum initiativet The Great Reset.” Se lidt nærmere på hvem det er der samarbejder med World Economic Forum, og du vil blive overvældet og forbløffet. Næsten alle virksomheder og alle banker i verden er repræsenteret. For øvrigt var World Economic Forum også en af sponsorerne af Event 201 i oktober 2019. Event 201 var den officielle “planlægningssession” for Plandemic, den planlagte ‘’pandemi’’.

Klaus Schwab, født i Tyskland i 1938, er grundlægger og administrerende formand for World Economic Forum. Han har åbent udtalt, at en nøglekomponent i Great Reset er, at individer verden over ikke vil eje noget. Ifølge Schwab SKAL privat ejerskab af boliger, biler, bankkonti, jord … det hele afskaffes for at sikre et mere “fair” lønsomhed for alle. Dette er ren kommunisme, folkens, og denne “Great Reset” er allerede begyndt … og næsten alle lande i verden er med på projektet.

Prøv at lave en nærmere undersøgelse af nøgleaktørerne
Prøv at lave en nærmere undersøgelse af nogle af nøgleaktørerne i denne COVID plan. Se på Fauci [USA’s Søren Brostrøm], CDC [Center For Disease Control, som mere passende kunne kaldes “Center For Disease Creation”], Verdenssundhedsorganisationen, FDA [U.S. Food and Drug Administration] og enhver organisation, der er forbundet med Big Pharma. Se så på de globalistiske organisationer såsom FN, World Economic Forum, Federal Reserve, IMF, World Council of Churches, Club of Rome. Overvej derefter, hvordan alle almindelige medier i verden ejes af en lille håndfuld mennesker. Se nu på, hvem der kontrollerer internettet og sociale medier. Du vil opdage, at hver deltager er en New World Order Globalist, og gennem det velplanlagte svindelnummer ‘COVID’ har de sat scenen for ikke kun verdensherredømme, men alvorlig reduktion af menneskeheden – globalt folkedrab.

De dræber folk med vilje
Lad mig forklare det på en anden måde: de dræber folk med vilje. COVID-virussen er ægte nok, men den blev gjort til et våben af Fauci og de kinesiske kommunister, med hjælp fra alle de netop nævnte spillere, og finansieret med vores amerikanske skattekroner. Det blev sluppet løs på verden i slutningen af 2019 og begyndelsen af 2020, derefter hypet af de medskyldige medier. Hvis du ikke er bekendt med “Operation Mockingbird,” vil jeg foreslå at du undersøger, hvordan CIA også er medskyldig i alt dette – sammen med FBI, retssystemet og de højeste niveauer af vores regering og regeringer verden over.

Virussen, meget lig den almindelige sæsonbestemte influenzavirus, blev hypet af medierne som en “superdræber.” Frygt blev gradvist men solidt etableret i befolkningen. Brug af masker og karantæne for raske blev påbudt af kun én grund: for konstant at påminde os om at være bange hver dag. Naturligvis beskyttede maskerne aldrig bærerne eller andre mod noget som helst. De tjente kun til yderligere sygdom, da brugerne blev tvunget til at recirkulere deres egen C02 og også bakterier. Men deres hovedformål var visuelt – en visuel påmindelse om at være meget bange og adlyde ethvert regeringspåbud … for vores “sundheds skyld”, sagde de. Andre drakoniske foranstaltninger såsom nedlukning af virksomheder og kirker, aflysning af offentlige sammenkomster og festligheder, endda lukning af offentlige parker og strande, blev iværksat for at indprente os den formodede alvor af situationen, og igen – for at holde os alle i en tilstand af frygt og følgagtighed.

COVID var simpelthen et instrument
Så kom den såkaldte “vaccine”. Man må forstå at den såkaldte “vaccine” ikke blev lavet mod COVID. COVID blev lavet til “vaccinen”. Med andre ord var COVID simpelthen et instrument som skulle få folk gjort så frygtsomme og så medgørlige, at de ville stå i kø for at modtage flere på hinanden følgende indsprøjtninger med giftstoffer. Men ikke alle var om bord. Mange var skeptiske, ikke mindst fordi billige behandlinger var let tilgængelige – men FORBUDT af tyranniske magthavere. Behandlinger som Ivermectin og HCQ, som er beskrevet i tusindvis af fagfællebedømte undersøgelser for at helbrede COVID hurtigt og redde liv. Men når nogen så meget som ville nævne disse ord på de sociale medier, blev de “markeret” som “falske oplysninger”, og dem som bragte det, fik deres konto lukket. Læger, der med succes havde behandlet tusindvis af patienter med disse medikamenter, blev offentligt tilsvinet, deres karakterer miskrediteret og karriere ødelagt, fordi de dristede sig til at fortælle sandheden.

Det samme er sket for tusindvis af læger og videnskabsmænd verden over, når de har fortalt sandheden om farerne ved disse injektioner. Og tag ikke fejl, de såkaldte COVID-vacciner har kun ét formål: at dræbe mennesker.

VAERS-data [The Vaccine Adverse Event Reporting System eller: Vaccine bivirknings-rapporterings systemet] fra CDC selv viser, at mere end en halv million mennesker har lidt af alvorlige bivirkninger, herunder slagtilfælde, hjertesvigt, blodpropper, hjernesygdomme, kramper, Bells Parese, betændelser i hjernen og rygmarven, autoimmune sygdomme, abort, infertilitet, døvhed og blindhed. Ud over disse alvorlige bivirkninger rapporterer CDC, at 16.000 mennesker er døde som følge af disse injektioner. Det skal bemærkes, at kun mellem 1 og 10 procent af bivirkningerne nogensinde rapporteres til VAERS-systemet. Læger frarådes at gøre det. Og mere end én gang har CDC bortrenset hundredtusindvis af sager, når de har “justeret” de tal, som offentligheden kan se på VAERS-systemet. Vær også opmærksom på, at de der dør inden for to uger efter at have modtaget et stik, IKKE anses for at være døde AF stikket.

Særligt bekymrende blandt disse “uønskede bivirkninger” er, hvordan disse injektioner tilsyneladende direkte og hurtigt påvirker de reproduktive organer, hvilket gør folk sterile. Gravide kvinder, der tager stikket, har ofte aborteret. Ingen ved, om babyer af injicerede kvinder vil være sterile hele deres liv. Dette er alt sammen en drøm, der går i opfyldelse for affolkningsfortalere som Bill Gates, men det er et mareridt for resten af menneskeheden.

Ikke de ”uvaccinerede”, der forårsager mutationer
Du skal også være opmærksom på, at det ikke er de “uvaccinerede”, der forårsager de såkaldte “mutationer” eller “varianter” af COVID – det er selve injektionerne, og videnskabsmænd har endegyldigt vist, at folk, der får prikken, er de faktiske “super-spredere” af alvorlig sygdom.

Venner, disse injektioner dræber folk. Og folk, der stoler på regeringen, sundhedsembedsmænd og mediepropaganda, står i kø for frivilligt at få deres “dræberskud”.  Hvis ikke dette på en eller anden måde stoppes hurtigt, er det absolut muligt, at vi kommer til at se verdensbefolkningen reduceret med 90% – ligesom Luciferian globalisterne dekreterede på Georgia Guidestones for 41 år siden.

© 2021 Rob Pue – All Rights Reserved

E-Mail Rob Pue: Rob@WisconsinChristianNews.com

Del artiklen her:
Exit mobile version