Af Helle Andersen.
***
For 50–60 år siden, blev mange danskeres drøm opfyldt, da nye byområder omkring de store byer blev udlagt til nye boligområder, hvor de kunne købe sig et hus. Typisk et parcelhus. For mange mennesker har det at eje sit eget hus betydet utroligt meget. Både det at man selv er ansvarlig for alt, hvad der skal laves på / i huset, en stolthed ved selv at eje sin bolig, og endelig at ejerne har kunnet lave en opsparing i deres eget hjem igennem livet.
I 1980 udgjorde ejerboliger ca. 52-53 % af den samlede boligmasse og ca. 63 % af Danmarks befolkning boede i disse boliger.
At eje sit eget hjem er blevet markant sværere
Sådan er det ikke mere. At eje sit eget hjem er blevet markant sværere, primært som følge af at politikerne har ændret grundvilkårene, så flere og flere i dag bor til leje, i stedet for at eje sin egen bolig. Er det virkelig politikernes mål?
Og hvad har så ændret sig:
- Rentefradraget er blevet mindre / ”udhulet”, første gang i 1987 og flere gange senere.
- Pantebrevsmarkedet er forsvundet – nye strikse regler fra Finanstilsynet.
- Krav til minimumsudbetaling ved køb af ejerbolig.
- Gældsfaktoren blev indført i 2018 (red. op til fire gange årsindkomst).
- Ønsket fra politisk side om at bygge lejeboliger (privat- og støttede boliger).
Ad 1. Rentefradraget gennem tiderne
I 1987 blev rentefradraget første gang sænket i forbindelse med ”Kartoffelkuren” fra op til 73% og ned til 50 %. Målet var den gang bl.a., at man ikke ønskede, at danskerne skulle være så forgældede, men det betød samtidigt, at det blev dyrere at eje sin egen bolig og dermed sværere for danskerne at få deres egen bolig.
Siden da har forskellige regeringerne sænket rentefradraget, således at det i dag ”kun” udgør 33 %, men kun af de første 50.000 kr. i renter. Derefter kan man kun fradrage ca. 25-26 %.
Og senest har de socialistiske partier, som udgør den nuværende regering, varslet, at der slet ikke kan opnås fradrag for renter over 150.000 kr. pr. person.
Ad 2. Pantebrevet til lavere kurs er forsvundet
Op til 1990’erne var det typisk, at sælger af en bolig udstedte et pantebrev af løbssummen mellem 80 og 95 %, typisk til en lavere kurs end pari (red. pari – 100 %), ofte til en kurs på f.eks. 80% af pantebrevets pålydende. Det betød, at køber kunne indløse pantebrevet til en lavere pris end pålydende og dermed ”spare” penge, så den samlede købesum blev billigere. For sælger var der skattefordele, der gjorde, at salgsprisen på den måde kunne øges, så det var både til sælgers og købers fordel.
I 1980’erne og 1990’erne indførte SKAT regler om kontantomregning, dvs. at førnævnte mulighed forsvandt. Samtidigt gav man realkreditselskaberne større mulighed for at låne flere penge i boligerne. Hermed forsvandt endnu et element for private købere af ejerboliger væk.
Ad 3. Krav til minimumsudbetaling ved køb af ejerbolig
Frem til november 2015 var der ingen lovkrav til størrelsen på udbetalingen ved køb af egen bolig.
Det betød, at hvis banken vurderede, at man økonomisk kunne servicere den optagne gæld, så kunne der opnås 100 % finansiering, dels op til 80 % realkreditlån, dels det resterende beløb på banklån.
Sådan er det ikke længere…..
Efter november 2015 skal man som udgangspunkt erlægge min. 5% af købesummen som udbetaling. Og hermed blev endnu et element føjet til rækken af forhold, der har gjort det sværere at erhverve sin egen bolig.
Ad 4. Gældsfaktoren blev indført i 2018
Men der bliver ved med at komme flere restriktioner til, så det bliver sværere at eje egen bolig.
Den 1. januar 2018 indførte Finanstilsynet den såkaldte gældsfaktor, som bestod i, at købere højest måtte købe op til 4 gange deres bruttoindtægt, med mindre at de har anden formue.
Men nu er det ikke sådan at det med de 4 gange gælder overalt i Danmark, kun i områder med (befolknings)vækst. Befinder boligen sig i et område, hvor der ikke sker den store udvikling, er faktoren mindre, dvs. man kan låne mindre.
Men her hører det ikke op – hvis købers økonomi ikke er speciel stærk, så kan køber ikke optage rentetilpasningslån, men skal optage fast forrentede lån, som jo historisk er dyrere, da de har en markant længere løbetid, typisk mellem 1 og 2 % nominelt mere. Hvis renten på et F5 lån f.eks. er 3,0 %, så er renten på et fast forrentet obligationslån typisk mindst over 4 %, dvs. at låntager får højere renteudgifter grundet mindre formue.
Giver det alle danskere samme muligheder?
Ad 5. Politisk ønske om flere lejeboliger
Samtidigt med at færre danskere bor i deres egen bolig, er der sket en markant ændring, så flere og flere danskere nu bor til leje.
I 2016 boede ca. 20,5 % af danskerne i almene boliger (socialt boligbyggeri) og ca. 17,3 % i privat udlejningsbyggeri, i alt knap 38 %. I 2015 var der ca. 560.000 almene boliger, dette tal var steget til ca. 600.000 boliger i 2025.
Den nye venstreorienterede / socialistiske regering har besluttet at øge antallet af almene boliger markant i de kommende år. Kort før sommerferien 2026 enedes regeringen med andre partier i Folketinget om at øge tilskuddet til almene boliger og forventer, at der i de næste 10 år bliver bygget mellem 20.000 og 25.000 nye almene boliger.
Allerede i 2015 var antallet af danskere, der bor til leje, blevet det samme som danskere, der ejer egen bolig. Fra 2011 til 2015 steg antallet af danskere, der bor til leje i privat udlejningsbyggeri med ca. 167.000 mennesker. I 2025 var antallet af private udlejningsboliger steget til ca. 430.000 boliger, dvs. der er nu mere end en million almene og private lejeboliger i Danmark.
Skævvridningen fortsætter.
Konklusion
Igennem de seneste ca. 40 år, har politikerne igen og igen gjort det sværere at erhverve sin egen bolig igennem regler og deres politiske ønsker.
Politikerne hævder, at de har gennemført de forskellige regler, for at skabe et sikrere system, så der undgås konkurser.
Det kan sagtens være, at nogle af tiltagene har haft denne virkning, men uanset hvordan man ser på disse tiltag, så er det blevet markant sværere at få lov til at eje sin egen bolig.
Alt tyder derfor på, at politikerne ikke ønsker, at danskerne selv skal eje deres bolig. For de socialistiske partier inkl. Socialdemokratiet er det formentligt fordi, de på den måde kan ”styre” danskerne (= vælgerne), enten igennem at mange så skal være afhængige af boligsikring (og dermed af politikernes velvilje – = husk at stemme på os…), og så samtidigt har de jo kontrol over alle de almene boligselskaber og får på den måde kontrol over knap en million danskere boliger. Tallene vil stige kraftigt i de kommende år.
Men ønsker danskerne sig egentligt at bo til leje?
Flere undersøgelser her i 2026 viser det modsatte. I 2025 og 2026 har både Danmarks Radio, Nordea, Berlingske, Avisen Danmark, m. fl. udgivet publikationer, der viser at ca. 70 % ønsker at bo i egen bolig, men politikerne vælgerne at føre en anden politik.
Hvorfor finder danskerne sig i det?