Af Pateren.
[Nedenstående er en redigeret, stærkt forkortet version af artiklen Truslen fra Corona vil ændre verden, som vi kender den. Gå venligst til den oprindelige artikel for at finde dokumentation, kilder, referencer og noter]
Vesten forekommer at være ved at destruere sit økonomiske grundlag i kampen for at stoppe en virus, der absolut er dødelig, men måske betragtelig mindre dødelig end de mulige afledte dødsårsager af en smadret økonomi?
Dr.med. Sucharit Bhakdi udtalte for nyligt (lyt her):
”Vi er bange for, at en million infektioner med den nye virus vil føre til 30 dødsfald om dagen i løbet af de næste 100 dage. Men vi forstår ikke, at 20, 30, 40 eller 100 patienter, der er testet positive for almindelig coronavirusser, allerede dør hver dag.
[Staters foranstaltninger mod Coronavirus] er groteske, absurde og meget farlige … Levealderen for millioner forkortes. Den forfærdelige indvirkning på verdensøkonomien truer eksistensen for utallige mennesker. Konsekvenserne for [andre] medicinske behandlinger er fatale. Tjenester til andre patienter i nød bliver reduceret, operationer aflyses, [læge]praksisser tømmes, hospitalspersonale svinder ind. Alt dette vil påvirke vores samfund markant.”
I stedet for at målrette indsatsen og isolere de mest virus-sårbare mennesker har regeringer gjort det modsatte: Forsøgt at isolere alle. Mange regeringer har indført undtagelsestilstand-lignende epidemilove, der tilsidesætter grundlovssikrede frihedsrettigheder.
Den amerikanske whistleblower, Edward Snowden, er stærkt kritisk:
”En virus er skadelig. Men ødelæggelsen af rettigheder er dødelig. Det er en permanent ting, vi ikke får tilbage. Det tog 100 år at opbygge de her rettigheder gennem forskellige bevægelser, og så mister vi dem i et øjebliks panik.” (Læs mere her).
Netværket
For at forstå de aktuelle kontroltiltag skal der graves dybt og historisk. Et nøgleord er ’Netværket’.
Netværket har opereret i det skjulte over flere generationer og besidder en massiv international magt baseret på økonomisk, administrativ, mediemæssig og politisk indflydelse. Den velestimerede amerikanske historieprofessor Carroll Quigley har i to bøger eksponeret disse skyggemagter – betegnet som enten ’Netværket’ eller ’Det Anglo-Amerikanske Etablissement’ ((jf. Carroll Quigley: “The Anglo-American Establishment” (1981) og “Tragedy and Hope: A History of the World in Our Time” (1966).
Milner-gruppen
Det begynder med Cecil Rhodes, britisk politiker, minemagnat og mangemillionær. Rhodes grundlagde et hemmeligt selskab bestående af en gruppe imperialistiske føderalister, hvis mål var at bringe alle jordens mennesker under selskabets kontrol. Målet skulle opnås gennem hemmelig politisk og økonomisk indflydelse bag scenen og ved at skabe og kontrollere egne organisationer inden for medier, uddannelse og propaganda.
Efter Rhodes’ død i 1902 blev selskabet betragteligt udvidet af Lord Alfred Milner. Den såkaldte Milner-gruppe skabte en række frontselskaber, tænketanke og organisationer, især i England, hvorigennem man udbredte sine aktiviteter.
Netværket fik også fodfæste i USA via samarbejdspartnere, der hovedsageligt bestod af internationale investeringsbankfamilier. Mange af de rigeste amerikanere var forbundet dels gennem bestyrelser og gensidig deltagelse i økonomiske og sociale aktiviteter, dels familiære bånd. Kendte navne er fx Rockefeller, Stillman og Vanderbilt.
Chatham House & Council On Foreign Relations
Især to organisationer blev centrale for Netværkets magtudøvelse: Institute of International Affairs (kendt som Chatham House) i England (1919), og søsterorganisationen Council On Foreign Relations (CFR) i USA (1921).
Quigley næver, at Netværket i USA op til 1930’erne især var domineret af J. P. Morgan, og at Wall Street-bankørerne kom til at dominere Ivy League-uddannelsesinstitutioner som Harvard, Columbia, Yale og Princeton.
Med indførelsen af gradueret indkomstskat i 1913 kulminerende med arveskatten gik Wall Streets formuer i eksil i skattefrie fonde. Disse fonde blev en hovedforbindelse mellem Wall Street, Ivy League-institutionerne og staten.
Federal Reserve – den amerikanske centralbank
Netværkets nøglemedlemmer fik en særlig relation til grundlæggelsen af den amerikanske centralbank, Federal Reserve (1913) – skabt i hemmelighed. I 1910 mødtes en håndfuld investeringsbankfolk på øen Jekyll Island i Georgia og planlagde, hvordan de kunne skabe en amerikansk centralbank, som ultimativt ville blive kontrolleret af dem selv, men have staten som front.
Ifølge den afdøde britiske historiker og økonom professor Antony C. Sutton, overførte Federal Reserve-loven kontrollen med USA’s pengemængde fra kongressen til en privat elite.
Quigley beskrev målet for den finansielle kapitalismes magthavere:
”[At] skabe et verdenssystem af økonomisk kontrol i private hænder, der kunne dominere det politiske system i hvert land og verdens økonomi som et hele. Dette system skulle på feudalistisk vis kontrolleres af verdens centralbanker, der arbejder sammen gennem hemmelige aftaler, som blev indgået under hyppige private møder og konferencer.”
Efter Anden Verdenskrig begyndte Rockefeller-familien at spille en mere direkte rolle i netværkets aktiviteter. Council on Foreign Relations i efterkrigsperioden blev nærmest lig med Rockefeller, der blev centrum for en række nye tænketanke og organisationer – alle med det formål at føre verden mod mere centralisering, en global verdensregering og med et globalt centralbankssystem under lederskab af Netværket.
Bilderberg-gruppen
Bilderberg-gruppen (1952) er et af Netværkets knudepunkter. Hvert år samles de førende europæiske og amerikanske magtpersoner til et møde med en uformel diskussion af vigtige emner. Den såkaldte Steering Committee, Styregruppen, står for at invitere de rigtige gæster.
Den britiske journalist og økonom Will Hutton er citeret for at have kaldt deltagerne ‘globaliseringens ypperstepræster’.
Trilateral Commission
Trilateral Commission (1973) blev grundlagt af David Rockefeller og Zbigniew Brzezinski. Antony Sutton skrev flere bøger om Trilateral Commission og betegnede organisationen som en usynlig afdeling af regeringerne i USA, Europa og Japan.
I Zbigniew Brzezinskis vision for en teknokratisk fremtid var nationalstaten anset som en anakronisme, der skulle erstattes af globale managers:
”Nationalstaten som en grundlæggende enhed i menneskets organiserede liv er ophørt med at være den største kreative kraft: ’Internationale banker og multinationale selskaber handler og planlægger på måder, der er langt bedre end nationalstatens politiske begreber.”
Sutton forsøgte at vise, at det overordnede mål for Trilateral Commission var at kontrollere verden i globalismens navn alias Netværkets nye verdensorden.
Et af deres vigtigste midler var at opnå et globalt pengemonopol ved at opbygge et nyt globalt monetært system.
Organisationens selvdefinition virker ved første øjekast uskyldig: En vision om samarbejde mellem nationer for at opnå stabilitet og verdensfred. Man refererer til ’planetens sårbarhed’, at ’menneskeheden står overfor seriøse risici i forhold til det globale miljø’, man frygter, at ’mangel på verdensressourcer kan føre til ny indbyrdes rivaliseren’, og ’skævheder i menneskehedens økonomiske betingelser er en trussel mod verdensstabilitet’ og ’social retfærdighed’.
Under de uklare problemfelter anes imidlertid de globale centralistiske idealer: Man vil ’overskride og influere nationale systemer’, man vil ’modvirke økonomisk og politisk nationalisme’. Nationalstaternes selvbestemmelse ses som problematisk.
European Council on Foreign Relations
Umiddelbart har tænketanken European Council on Foreign Relations (ECFR) intet at gøre med Netværkets amerikanske pendant Council on Foreign Relations – og så alligevel.
Ifølge ECFRs hjemmeside blev tænketanken oprettet i 2007 af et råd bestående af halvtreds stiftelsesmedlemmer og finansieret af bl.a. George Soros’ Open Society Foundations. Toppen af ’European Council on Foreign Relations’ er gennemsyret af personer, der har relationer til Bilderberg-gruppen, Council on Foreign Relations og Trilateral Commission.
Club of Rome
Også Club of Rome (1968) er forbundet med Netværket. Club of Rome-folkene fik idéen, at forurening og global opvarmning kunne bruges som fælles fjende til at forene menneskeheden, underforstået bane vejen frem mod deres styringsvision ’global governance’.
Ifølge Patrick M. Wood: ”Technocracy Rising” er Netværkets nyeste kontrol- og forførelsesmiddel ’bæredygtig udvikling’ og ’bekæmpelse af klimaændringer’. Gennem FN-systemet forsøger teknokrater at opnå kontrol over hele det globale økonomiske system ved at skabe en såkaldt ‘grøn økonomi‘.
Smart Grid
De nye personovervågningstiltag afledt af Corona passer som fod i hose til det kommende økonomiske system, som Patrick M. Wood har skitseret: Smart Grid kontrol af menneskeligt energiforbrug. Den ’bæredygtige’ Agenda 21 doktrin har allerede indbygget ønsker om kontrol og restriktioner af menneskers bevægelsesfrihed i klimaets eller miljøets navn.
Når bevægelsesovervågningen bliver sammenkoblet med yderligere biometrisk kontrol, f.eks. ansigtsgenkendelse, vil det ligge til højrebenet at indføre et globalt social credit point-system a la Kina. Social credit points vil sige, at hvert individs adfærd er koblet til en database, og alt efter adfærdens karakter får eller mister individet rettigheder. Har man skrevet eller sagt noget forkert, så mistes social credit points. Det kan f.eks. betyde, at man ikke har ret til at køre med højhastighedstog eller flyve.
Fagre nye verden? Døm selv. Bl.a. med afsæt i dette udsagn leveret af Gideon Lichfield, chefredaktøren på det amerikanske online magasin MIT Technology Review: Overvågning vil være en lille pris at betale for den grundlæggende frihed til at være sammen med andre mennesker.