Hvordan har du det med en regering, der udsteder love og lovforslag med tvang? For eksempel indtrængen i din privat bopæl, hvor du bliver tvangsfastholdt af politi, militær eller private vagtværn, alt imens de giver dig en morfinsprøjte, så du falder til ro, så de kan tvangsvaccinere dig?
Tvang, trusler og sundhed
Hvordan har du det med en regering, der udsteder love og lovforslag med tvang, for eksempel indtrængen i din privat bopæl, hvor du bliver tvangsfastholdt af politi, militær eller private vagtværn, mens de giver dig en morfinsprøjte, så du falder til ro, så de kan tvangsvaccinere dig?
Ifølge Regeringens COVID-19 handlingsplan (Note 1) har regeringen målrettet og helt bevidst skabt frygt og rædsel, ved at oppiske sygdomsangst i befolkningen, gennem en topstyret administration, der tvinger samfundet i knæ i frygt for en sygdom (corona der antageligt kun er marginalt mere dødelig end influenza (Note 2)).
Ugeskrift for læger oplyser om, at Statsminister Mette Frederiksen har kaldt det en tragedie når et menneske dør af COVID-19. Men der er faktisk op mod 14 000 dødsfald relateret til tobak for Danmark 2020 – noget mere tragisk end de 800+ ikke-undgåede dødsfald relateret til COVID-19. (Note 3)
Hvordan har du det med en regering der udsteder nye love og lovforslag, der hele tiden indfører mere og mere tvang – hvor regeringen vil tvinge befolkningen til at få behandling i moderne lægevidenskab (og hvor man således ikke er fri til at vælge alternativ behandling), hvor helt almindelige danskere kan blive tvangstestet, tvangsindlagt og tvangsisoleret på ubestemt tid på hospitaler eller i militærlejre, tvangsmedicineret på ubestemt tid eksempelvis med morfin så de bliver narkomaner, fastholdt og tvangsvaccineret af politi, militær og private ikke-danske vagtværn, ikke bare for coronavirus, men for stort set alle andre smitsomme sygdomme, og desuden også for stort set alle andre ikke-smitsomme sygdomme, når blot sygdommene kan klassificeres som ’alment farlige’ af politikere. Fx diabetes. Eller sygdomme der kan klassificeres som samfundskritikere, dvs dem, der kritiserer samfundet og systemet. Og hold nu fast – det gælder også selv hvis man bare formoder, at nogen lider af en sygdom.
Som det er nu har vi følgende scenarie:
Regeringen bruger bevidst frygt som virkemiddel til at kontrollere og undertrykke borgerne og gennemføre tiltage på udemokratisk vis
Regeringen har gennemført en lov der bygger på indirekte tvang, kaldet Lov 102. Ugeskrift for læger ved speciallæge Claus Hancke oplyser om at da det ikke lykkedes regeringen at få sit forslag til ny epidemilov igennem, gennemførte den en ny tvangslovgivning på sundhedsområdet med blot seks dages diskret sagsbehandling, medens minkskandalen rullede i medierne. Den hedder lov nr. 102 og er en lov under arbejdsmarkedslovgivningen diskret lempet uden om sundheds- og epidemilovgivningen. Ikke desto mindre drejer den sig netop om sundhed og epidemi.
Loven giver arbejdsgiverne ret til at kræve coronatest af deres personale, før disse må komme i arbejde, ligesom arbejdsgiverne får ret til at se testresultatet. Regeringen tørrer dermed tvangslovgivningen af på arbejdsgiverne således, at de i realiteten kan tvinge deres personale til at blive testet, hvis de vil beholde deres arbejde. For det næste vil naturligvis blive, at arbejdsgiverne kan kræve, at deres personale bliver vaccineret, hvis de vil beholde deres arbejde. Såvel testning som vaccination vil kunne foretages uden lægelig medvirken, og uden at egen læge får besked. Regeringen har herved diskret lempet tvangsindgreb fra epidemilovgivningen ind via arbejdsmarkedslovgivningen under beskæftigelsesministeren, som herved bliver nøglespiller i epidemihåndtering.
Dette er intet mindre end en skandale. (Note 5)
Arbejdsgivere kan tvinge medarbejder til at blive testet og dvs næste skridt er tvangsvaccination. Koncertbureauer annoncerer op, at man snart kun kan bestille billetter hvis man man fremvise en ‘ren’ coronatest. Hvis det går igennem for corona testning, så vil det snart også gælde alt muligt andet, arbejdspladser, koncerter, begravelser, biblioteker, teater og udstillinger, og for alle mulige andre sygdomme. Flyselskaber annoncerer op at de kun vil acceptere passagerer der har coronavaccine.
Regeringen arbejder i øjeblikket på lovforslag, hvor der er brug af både direkte og indirekte tvang til testning, vaccinationer, indlæggelser, medicineringer og isolationer på ubestemt tid.
Regeringen har udsendt en opfordring til alle forældre om, at børn installerer en smitte app på deres telefon, så børn kan blive overvåget og leve i konstant frygt for at blive udstødt af skolen eller fællesskabet.
Man tror ikke sine egne øjne eller ører, men det er hvad regeringen har gennemført. Det er allerede indført med hasteloven fra marts 2020, og nu sættes skruetvingerne yderligere på ved regeringens forslag til epidemiloven, der i 1. høring blev stemt ned men som snart kommer i en ny version.
Ugeskrift for læger oplyser om, at tvang ikke er et nyt begreb i dansk lovgivning om epidemi. (Note 4).
Ugeskriftet har desuden oplyst om, at tvangsvaccination er en absurd magtbeføjelse. (Note 5).
Lægeforeningens formand er bekymret for retssikkerhed for både læger og patienter med de nye lovtiltag og lovforslag. (Note 6).
Hvorfor være imod tvang? Fordi vi ved, at krise og sygdomsangst fører til stress, angst, uro, depression.
Det fører igen til nedsat immunforsvar, og det fører igen til flere sygdomme, både infektionssygdomme og kræftsygdomme.
Ugeskrift for læger skriver at den slags tiltag er helt uantagelige i et retssamfund og i særdeleshed for lægestanden. (Note 7) I en situation som den nuværende COVID-19-krise har vi fra regeringens side set en uforholdsmæssig brug af magt og indskrænkning af frihedsrettigheder, som slet ikke står i forhold til den aktuelle sygdomsbelastning i sundhedsvæsenet.
Danske psykiatere kalder det for stilhed før stormen og forudser en stigning i angst, uro, depression og selvmord.
Så hvis målet er sundhed, så må vi fjerne regeringens sygdomsfikserede og hysteriskabende tilgang, så vi kan skabe et samfund, der giver os frihed for stress og fokuserer på sundhed, velvære, tillid, tryghed og velbefindende.
Desuden sund tarmflora, god søvn, samt vitamin C og vitamin D, som vi får fra sollyset via vores lyse hud eller via kosttilskud.
Vi ser, at ikke-danske immigranter har en højere forekomst af Covid-19, dels pga deres omgangsformer og dels pga D-vitamin mangel, fordi de har mørk hud og halvdelen af dem er tildækket. Denne gruppe borgere har især brug for at styrke immunforsvaret.
Vi er desuden imod tvangsmedicinering, fordi det tvinger borgerne til at få behandling udelukkende i moderne lægevidenskab, med medicinalindustriens kemikalier.
Det betyder at man ikke selv kan vælge sundhed uden kemi, dvs at man ikke længere selv er fri til at vælge naturlige behandlinger, der ofte er effektive og skånsomme behandlinger, der skaber velvære og trivsel.
Hvis målet er at skabe sundhed, så må vi først og fremmest sikre os, at den frie vilje er intakt, hvor vi er: Fri til at tænke hvad vi vil, at sige hvad vi vil, bo hvor vi vil, rejse hvor vi vil, arbejde hvor vi vil. Og fri til vælge vores egen behandling.
Fri til at vælge om vi vil have behandling med kemi (i moderne lægevidenskab) eller om vi vil vælge behandling uden kemi via naturlige skånsomme metoder (som KRAM, kosttilskud, sauna, dampbade, termalbade, massage med velduftende olier, yogaterapi, psykoterapi, schweizisk urtemedicin med lægeplanter, homeøopatisk medicin, zoneterapi eller akupunktur).
Fri til at vælge om vi vil have vacciner eller vælge at styrke vores eget immunforsvar på naturlig vis.
Langt de fleste bruger deres frie vilje fornuftigt
Hvis du vil have at hunden kommer hen og sidder ved siden af dig, så kan du enten lægge den i lænker og tvinge den eller bare stille en skål god mad. Så kommer den af sig selv.
Langt de fleste bruger deres frie vilje fornuftigt til at vaske hænder, gøre rent, spritte af og holde afstand.
Ved en alment farlig sygdom forstås en smitsom sygdom, der er særligt smitsom, forekommer hyppigt, har høj dødelighed eller kan give alvorlige eller varige skader, og som enten kan 1) medføre behandling, sygefravær eller rehabiliteringsforløb af langvarig karakter, 2) få så stor udbredelse, at sygdommen bliver en væsentlig trussel mod folkesundheden, eller 3) give en særlig stor sygdomsbyrde, fordi der ikke findes effektiv forebyggelse eller behandling.
Stk. 4. Ved en samfundskritisk sygdom forstås en alment farlig sygdom, hvis udbredelse medfører eller risikerer at medføre alvorlige forstyrrelser af vigtige samfundsfunktioner.
Eksperter fastslog forud for påsken i notat til regeringen, at det var »afgørende at mobilisere ængstelse« og »personlig bekymring« for coronasmitte – og dertil »moralisere« over for danskere, så de følte ansvar for ikke at smitte. Mangel på bekymring fører nemlig direkte til, at folk i ringere grad efterlever myndighedernes anbefalinger.
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/er-covid-19-bare-en-influenza.
Data peger på, at COVID-19 er mere dødelig en influenza. Resultaterne, som vi kommer frem til, viser, ret overraskende, at vi reelt ikke ved ret meget om influenzas dødelighed, selvom det er en sygdom som vi har vænnet os til at leve med. Dernæst, viser det sig at det er meget problematisk at sammenligne dødelighed mellem influenza og COVID-19 på grund af de forskelligartede data og metoder, som ligger til grund for deres estimater. Med andre ord er der ikke noget solidt videnskabeligt grundlag for at sætte COVID-19’s dødelighed i samme kategori som influenzas.
Data peger derimod på, at COVID-19 er mere dødelig end influenza. Afhængigt af måden man sammenligner og beregner på, får man et meget stort spænd.
Vores analyse viser, at det spinkle og usikre datagrundlag, som epidemiologien arbejder ud fra, gør, at udsagn om influenzas dødelighed skal læses som meget forsigtigt skøn.
Ud fra disse sammenligninger ser COVID-19 ud til kun at være 1,1-3,6 gange værre end en almindelig influenza. Konklusionen, ved sammenligning på syv forskellige måder, har vist, at COVID-19 er mere dødelig end en normal influenza sæson, men spændet er meget stort, hvilket vidner om de store usikkerheder, der stadig er ved sådanne sammenligninger. Så nej, COVID-19 er ikke ‘just the flu’. De fleste analyser peger på, at COVID-19 er værre, hvor meget vides endnu ikke. Hvis vi ser bort fra de tre outliers i både den lave og høje ende, som alle er behæftet med store usikkerheder, får man, at COVID-19 er 4-40 gange værre.
https://ugeskriftet.dk/debat/epidemiloven-og-tragik
Finn Edler von Eyben. Regeringens udspil rejser spørgsmål om hvem og hvordan Danmark skal beslutte om ”risiko for at medføre”. Skal det være regeringen eller Sundhedsstyrelsen eller andre der skal foretage vurderingen?
Hvilken grad af risiko skal være tærsklen for indgribende samfundsmæssige foranstaltninger og hvilken dokumentation skal lægges til grund i den forbindelse? Hvem kan give valide estimater?
Sverige har valgt at lade en statsepidemiolog træffe afgørelser, hvis samfundet skal foretage omfattende tiltag i forhold til epidemier, sådan som tilfældet også var i Danmark før den 11. marts 2020.
Statsminister Mette Frederiksen har kaldt det en tragedie når et menneske dør af COVID-19.
Men i forhold til ”alment farlige sygdomme” er der også et princip om proportionalitet. En tragedie handler om forudsigelig død eller anden ulykke og elendighed, som alle er bevidst om, som man er tilskuer til, og som alligevel udvikler sig svarende til de dystre forudsigelser.
På den måde er de op mod 14.000 dødsfald relateret til tobak for Danmark 2020 mere tragiske end de 800+ ikke-undgåede dødsfald relateret til COVID-19.
https://ugeskriftet.dk/debat/tvangslovgivning-sneget-ind-ad-bagdoren
Da det ikke lykkedes regeringen at få sit forslag til ny epidemilov igennem, gennemførte den en ny tvangslovgivning på sundhedsområdet med blot seks dages diskret sagsbehandling, medens minkskandalen rullede i medierne. Lidt for smart.
Den hedder lov nr. 102 og er en lov under arbejdsmarkedslovgivningen diskret lempet uden om sundheds- og epidemilovgivningen. Ikke desto mindre drejer den sig netop om sundhed og epidemi. Loven giver arbejdsgiverne ret til at kræve coronatest af deres personale, før disse må komme i arbejde, ligesom arbejdsgiverne får ret til at se testresultatet.
Regeringen tørrer dermed tvangslovgivningen af på arbejdsgiverne således, at de i realiteten kan tvinge deres personale til at blive testet, hvis de vil beholde deres arbejde. »Man merkt die Absicht und wird verstimmt«.
For det næste vil naturligvis blive, at arbejdsgiverne kan kræve, at deres personale bliver vaccineret, hvis de vil beholde deres arbejde. Såvel testning som vaccination vil kunne foretages uden lægelig medvirken, og uden at egen læge får besked.
Regeringen har herved diskret lempet tvangsindgreb fra epidemilovgivningen ind via arbejdsmarkedslovgivningen under beskæftigelsesministeren, som herved bliver nøglespiller i epidemihåndtering.
Dette er intet mindre end en skandale.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/tvang-er-epidemilovens-dna
Spørgsmålet er dog, om et nyt udkast vil være mindre præget af tvang. I det omdiskuterede udkast, som man nu må formode skal kasseres, optræder der afarter af ordet tvang hele 92 gange. Men tvang var allerede en del af den gamle epidemilov, som senest blev revideret i 1980. Her står, at Epidemikommissionen kan påbyde, at enhver, der lider af en alment farlig sygdom, skal lade sig isolere og om nødvendigt indlægge på sygehus. Efterkommes påbuddet ikke, kan isolation af den pågældende ske ved tvangsindlæggelse på sygehus ved politiets hjælp. Og for at hindre udbredelse af en alment farlig sygdom kan sundhedsministeren bestemme, at der iværksættes tvangsmæssig vaccination inden for et nærmere afgrænset område eller af en nærmere afgrænset personkreds. Derudover kunne Sundhedsstyrelsen i den gamle epidemilov fastsætte regler om lægers medvirken i bekæmpelse af smitsomme og andre overførbare sygdomme. Går man helt tilbage til Christian IV, påbød pestforordningen fra 1625, at smittede skulle indlægges i pesthuset i rum og kamre, hvis de ikke ville adlyde, og opholde sig der i fire eller fem uger. I Forordning om koppevaccination fra 1810 stod, at man hverken kunne blive konfirmeret, gå i skole, blive gift, få læreplads eller være i militæret, hvis man ikke var vaccineret eller kunne dokumentere, at man havde overvundet kopper. Gennem vaccinationsattest, som er beskrevet i lovteksten, var der altså indirekte tale om tvang.
For det første får ministeren med udkastet regler for større beføjelser, end han tidligere havde. Før var forudsætningen en sundhedsfaglig indstilling. Der lægges op til, at ministeren uafhængigt af sundhedsmyndighederne kan bestemme, hvornår noget er samfundskritisk«. For det andet har epidemiloven levet en hengemt tilværelse, siger Kent Kristensen. Mange har simpelthen først opdaget den præcise ordlyd, efter at coronapandemien brød ud. Problemet med udkastet er ifølge Kent Kristensen, at den er i demokratisk underskud.
»I udkastet er der ikke lagt op til nogen demokratisk kontrol. Regeringen vil oprette en epidemikommission uden inddragelse af de andre partier. Den giver beføjelser, og folketinget ved ikke, hvilke beføjelser der er tale om«. Men var det også et problem i den gamle lov? »Nej, det er forskellen. Der var tvangsbestemmelser, men folkestyret havde mere hånd i hanke med, hvad ministeren foretog sig. Ministeren måtte gerne gribe ind, men efter Sundhedsstyrelsen indstilling. Uden indstilling ingen indgreb«.
https://ugeskriftet.dk/debat/covid-19-tvangsvaccination-er-en-absurd-magtbefojelse
Med epidemiloven fra 1978 blev der, efter fremkomsten af farlige sygdomme som ebola, marburg- og lassafeber, indført mulighed for tvangsvaccination. Ved COVID-19-frembruddet i foråret fik sundhedsministeren via hastelov bemyndigelse til at iværksætte tvangsvaccination mod den mindre farlige COVID-19. Det er en bemyndigelse, som søges videreført i en ændring af epidemiloven, som netop nu er i høring. Ministeren har understreget, at tvangsvaccination også kan komme på tale ved andre COVID-19-lignende vira.
Tvangsvaccination er et vidtgående indgreb, og ingen vaccine er uden risiko. Tvang kan derfor kun legitimeres, hvis mindre vidtgående indgreb ikke kan forhindre samfundets sammenbrud.
Der findes ved COVID-19 en række mindre indgribende foranstaltninger såsom social afstand, test, opsporing, isolation, beskyttelse af udsatte, forbedring af behandling og frivillig vaccination, som kan tages anvendelse før tvangsvaccination. Frivillig vaccination kan ske smidigt og hurtigt, mens vaccinen gøres tilgængelig, og tvangsvaccination vil derfor ikke være nødvendig for at forhindre et hypotetisk sammenbrud af samfundet.
Lovgivning om tvangsvaccination øger allerede nu danskernes vaccineskepsis, og desuden er der sundhedspersoner, som vægrer sig ved udsigten til at deltage i tvang. Begge dele er skadeligt for pandemihåndteringen. Desuden kan man stå i den situation, at politiet skal udkommanderes for at udøve magt over for borgere, som modsætter sig. Det er absurd og ikke et demokrati værdigt.
En godkendt vaccine mod COVID-19 er endnu ikke tilgængelig i Danmark, og når vaccinen kommer, vil den være hurtigt udviklet med suboptimal opfølgning på effekt og bivirkninger.
Det skal kommunikeres klart, og erfaringer med uventede bivirkninger såsom narkolepsi (2009) og Guillan-Barrés syndrom (1976), begge efter vaccination mod svineinfluenza, understreger vigtigheden af frivillig vaccination på et informeret grundlag. Er en epidemi truende og samfundsomvæltende, er det dog en risiko, mange vil løbe. Diskussionen bliver ikke om, hvem der skal tvinges, men om hvem der først skal tilbydes vaccination. Tvangsvaccination er derfor en aldeles unødvendig magtbeføjelse.
En vaccine vil, når den kommer, i starten have begrænset tilgængelighed. Det vil derfor være nærliggende først at tilbyde valgfri vaccination til risikogrupper, herunder ældre, som ofte rammes hårdt. Syv ud af ti voksne danskere angiver at ville tage imod COVID-19-vaccination. Kan der ved frivillighed opnås over 70% vaccination af alle over 70 år, vil meget være nået i forhold til at forhindre COVID-19 i at bringe sundhedsvæsenet i knæ.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/forslag-til-epidemilov-gar-vidt
Forfatter(e) Claus Hancke, speciallæge i almen medicin. E-mail: Hancke@c.dk
Regeringen har sendt et revideret udkast til ny epidemilov i høring pr. 9. oktober 2020.
En sådan lov involverer vor stand i første række, og det er os, der skal konfrontere vore patienter med lovens konsekvenser.
Naturligvis må en epidemilov indeholde visse muligheder for at indskrænke den personlige frihed, hvis samfundet trues på livet af en smitsom sygdom, men det kan også gå for vidt.
I en situation som den nuværende COVID-19-krise har vi fra regeringens side set en uforholdsmæssig brug af magt og indskrænkning af frihedsrettigheder, som slet ikke står i forhold til den aktuelle sygdomsbelastning i sundhedsvæsenet.
Den aktuelle pandemi har ikke kunnet måles i dødeligheden over det sidste halve år.
Ifølge Danmarks Statistik har totaldødeligheden tværtimod været lavere end gennemsnittet for de sidste 19 år og den absolut laveste siden 2015.
Den årlige influenzaepidemi har ofte en mortalitet på 1.000-3.000 personer her i Danmark, så i relation til dette, vil den nuværende magtanvendelse kunne bringes i anvendelse ved enhver influenzaepidemi, således at den kommende epidemilov i realiteten vil være gældende hvert år fra oktober til marts.
Men denne lov er ingenlunde forbeholdt livstruende epidemier, men kan bringes i anvendelse, blot »samfundskritiske« interesser er truede.
Følgende seks punkter er helt uantagelige i et retssamfund og i særdeleshed for lægestanden.
1. Flere steder bruges udtrykket »alment farlig eller samfundskritisk sygdom«.
Vi skal altså til at vænne os til, at det kan ligestilles med farlighed for den enkelte, at samfundets funktioner er truet. Kollektivet er truet.
Det anførte »eller« vil kunne medføre betydeligt misbrug af epidemiloven ved relativt ufarlige, men smitsomme sygdomme, som en årlig influenza eller forkølelse, der skaber meget fravær fra arbejdspladserne.
Reglerne om, hvilke sygdomme der er »samfundskritiske« og dermed omfattet af den nye epidemilov, besluttes af Sundheds- og Ældreministeren (Kap 1, § 2, stk. 5).
2. I kapitel 2, § 4, stk. 2. er nævnt de påtænkte medlemmer af et »epidemiråd«, som rådgivende organ. Dette foreslås bestående af en person fra Styrelsen for Patientsikkerhed, en fra Sundhedsstyrelsen, en fra Statens Seruminstitut og en fra Rigspolitiet.
Mulighed for tvang
Da senere kapitler i denne lov indeholder muligheder for tvang, bør tilføjes en dommer som ledende medlem af den påtænkte epidemikommission.
3. I Kapitel 3, § 10 anføres det, at Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde enhver, der lider af en alment farlig eller samfundskritisk sygdom eller formodes at være smittet med en sådan, at lade sig indlægge på sygehus eller anden egnet facilitet.
Her er der tale om et påbud, altså tvangsinternering, blot man formodes at være smittet med en sygdom, der er kritisk for samfundet. Det bør specificeres, om tvangsindlæggelsen kræver lægelig medvirken, og om den er på gule eller røde papirer, eller om der skal tilføjes en tredje farve, hvis det ikke er en sygdom, der er farlig for patienten, men for samfundets funktioner.
4. I kapitel 3, § 14 går man skridtet videre og kan lade Styrelsen for Patientsikkerhed påbyde personer, som nævnt ovenfor at lade sig behandle for denne sygdom, også selv om den ikke er til fare for patienten, men blot er samfundskritisk.
Tvangsbehandling bør aldrig kunne finde sted, medmindre det kan dokumenteres, at behandlingen er uden bivirkninger, eller at disse er reversible.
5. Senere i kapitel 3, § 15 står der: »Sundheds- og ældreministeren kan efter indstilling fra Sundhedsstyrelsen fastsætte regler om vaccination af nærmere bestemte persongrupper. Det lyder jo meget uskyldigt, men når man går 40 sider videre og læser bemærkning 2.3.7.1., så kan sundheds- og ældreministeren iværksætte tvangsmæssig vaccination af risikogrupper.
Tvangsvaccination bør aldrig kunne finde sted i et retssamfund. Magtanvendelse som fastholdelse under tvangsvaccination bør aldrig kunne finde sted.
6. I kapitel 3, §§ 14, 15, 16, 17 og 18 samt bemærkning 2.3.7.1., tillægges sundheds- og ældreministeren samt Styrelsen for Patientsikkerhed autonome magtbeføjelser (uden domstolsprøvelse) om tvangsbehandling og tvangsvaccination evt. gennemtvunget ved politiets hjælp.
Det er ikke acceptabelt for læger at skulle behandle eller vaccinere vore patienter mod deres vilje eventuelt fastholdt af et antal betjente.
En sådan lovtekst giver mindelser om et totalitært syn på samfundets ret til befolkningens fysiske integritet. I Grundloven hedder det, at boligen er ukrænkelig. Det er kroppen også.
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeforeningen-epidemilov-udfordrer-retssikkerheden
Sundhedsministeren alene kan erklære en sygdom for samfundskritisk, Styrelsen for Patientsikkerhed kan påbyde personer, der er smittet eller formodet smittet med en alment farlig eller en samfundskritisk sygdom at blive undersøgt af en sundhedsperson, og der kan også falde påbud om indlæggelse og isolation.
Udkastet til den nye epidemilov er sendt i høring og har frist i dag, fredag.
Hos Lægeforeningen er formand Camilla Rathcke bekymret.
»Det er et meget vidtgående udkast, vi har set, så jeg er bekymret for, at det ender med at blive til lov i den nuværende form. Udkastet bryder med grundlæggende principper. Loven forsøger at tage højde for enhver tænkelig epidemi, og det er i sagens natur helt umuligt. Loven indeholder vidtgående foranstaltninger, som myndighederne kan sætte i værk. Vi taler ultimativt om magtanvendelse overfor enkeltindivider. Både undersøgelse, behandling, isolation og indlæggelse«, siger Camilla Rathcke, formand for Lægeforeningen.
Udkastet til en ny epidemilov skal bruges ved den nuværende coronapandemi og ved eventuelle fremtidige epidemier.
En stor del af udkastet findes allerede i den eksisterende epidemilov, andre er nye tilføjelser.
I et høringssvar skriver Lægeforeningen, at læger og andre sundhedspersoner ikke skal kunne pålægges at gennemføre indgreb ved magt.
Styrelsen for Patientsikkerhed kan ifølge lovforslaget anmode en institution eller et behandlingssted om at sikre, at et indgreb imod en person gennemføres, hvis der er rettet foranstaltninger imod vedkommende. Og styrelsen kan om nødvendigt beslutte, at indgrebet skal gennemføres ved magt.
»Lægeforeningen finder, at det bør være muligt for den enkelte læge eller anden sundhedsperson at afvise at deltage i gennemførelsen af indgreb rettet mod enkeltpersoner, der gennemføres ved magt«, står der i høringssvaret, som indeholder flere bekymrings- og kritikpunkter.
Et andet kritikpunkt er tvangsvaccination.
Her mener Lægeforeningen blandt andet, at det bør være muligt for den enkelte læge at afvise at foretage vaccinationer mod patientens vilje.
Videregivelse af personoplysninger
Derudover mener Lægeforeningen, at der er behov for at præcisere den foreslåede pligt til videregivelse af patientoplysninger. Regeringen foreslår i lovudkastet, at sundhedspersoner skal være er forpligtet til at videregive personoplysninger til myndighederne, hvis en patient har særlig risikoadfærd.
Camilla Rathcke peger på, at man kan risikere at få delt personoplysninger fra sundhedspersoners side, hvor loven ikke hegner godt nok ind, hvad det er for oplysninger, der er tilstrækkelige for at bekæmpe en epidemi.
»Den fortrolige læge/patient-relation bliver udfordret, men primært er enkeltindividets retssikkerhed udfordret«, siger Camilla Rathcke.
Hvilken position bliver lægerne sat i, hvis de skal efterleve påbud om isolation, tvangsvaccination og videregivelse af personoplysninger?
»Lægen bliver stillet i en helt anden rolle, end vi plejer, fordi vi ikke kommer til at agere ud fra en individuel vurdering af patienten, men skal agere på baggrund af foranstaltninger og påbud, som myndighederne stikker ud. De kan være indgribende for patienterne, og dermed bryder vi det fortrolige forhold, der er nødvendig for os i andre sammenhænge, når vi behandler patienterne, når de betror os oplysninger, vi kan bruge til at stille en diagnose. Men som vi potentielt kan risikere at skulle give videre«.
Hvis man forestiller sig, at der kommer en epidemi som er langt mere smitsom og farlig end coronavirus, er det så ikke i orden, at lægerne, som kender patienter, bidrager til at holde smitten nede?
»Det er svært at vide, hvad det er for en epidemi, der kommer. Jeg er enig i, at vi kan stå i en lang værre epidemi, hvor der er behov for langt mere strikse restriktioner, end vi ser nu. Så vil jeg også tro, at befolkningen har et anderledes forhold til epidemien. Men vi skal også holde os for øje, at hvis vi har en pandemi, er det ikke nødvendigvis patientens egen læge, der behandler patienten. Men det kan stadig virke meget indgribende for den enkelte borger, og det er stadig et brud med, hvordan vi tilgår patienter og den fortrolighed, vi har. Vi har at gøre med voksne mennesker, der er raske og fornuftige, og alligevel vil myndigheder sætte foranstaltninger i spil overfor dem. Der skal vi tænke os om. Grundlæggende tror jeg, det er svært at kunne tage højde for enhver tænkelig situation med en ny epidemi. I hvert fald må vores bestræbelser på at få lavet nogle regler, der kan passe på alt, ikke føre til, at vi sætter borgernes retssikkerhed ud af kraft«.
Skal læger have en politiopgave?
»Det ved vi ikke, men potentielt kan man ikke undslå sig tanken, at lægen får en hel anden rolle, end lægen normalt har. Vi ser nogle udfordringer i udkastet, fordi det netop indeholder tvang anvendt på helt nye og mere vidtgående måder«.
Retssikkerhed for læger
Camilla Rathcke er også bekymret for lægers retssikkerhed, hvis patienter klager over behandlingen.
»Man kan sagtens forestille sig situationer, hvor det enkelte individ har lyst til at klage over det, der foregår omkring en og over den behandling, man tvinges i. Fx at klage over, at man bliver vaccineret. Eftersom det ikke er den enkelte læger, der træffer en lægefaglig beslutning, men agerer på påbud eller regler, må klagen over det forhold gå til myndighedens beslutning og ikke lægens handling. Fordi lægen handler ud fra bestemmelser i en epidemilov. Vi skal tydeliggøre, at vi er ude i noget helt andet end normalt«.
Er der en overskridelse af lægelige skøn?
»Ja, for dette er dybest set en behandling af en gruppe mennesker, som ikke beror på skøn. Det enkelte individuelle skøn er sat ud af kraft, hvis man behandler uden konkrete vurderinger«.
Camilla Rathcke mener også, at det er problematisk, at det alene er sundhedsministeren, der kan erklære en sygdom for samfundskritisk.
»Vi mener, at Epidemikommissionen skal ind over vurderingen af, om en sygdom er samfundskritisk. Og der skal være åbenhed om, hvordan man har vurderet sygdommen. Der skal være tillid fra befolkningen til myndighedernes beslutning. Det er essentielt, at beslutninger beror på en sundhedsfaglig vurdering, især når vi snakker tvang og isolation. Der tages mange andre hensyn end bare sundhedsfaglige i den epidemilov«.
Epidemiloven vil være en skærpelse af myndighedernes beføjelser, siger hun.
»Grundlæggende er man den udøvende, dømmende og lovgivende magt. Myndighederne vurderer, hvornår vi har en epidemi, og de svinger våbenet, når vi er der. Samtidig skal myndighederne kunne agere under en epidemi, men de skal tænke over, hvor skarpt et våben, de har i hånden. Bestemmelserne bør bruges mindst muligt og med respekt for retssikkerheden«.
Stilheden før stormen – om psykiatrisk sygdom i coronaens tid
Vi må forvente markant øget hyppighed af psykisk sygdom og endog også selvmord i fremtiden. De psykologiske følgevirkninger i befolkningen efter sådanne kriser er alvorlige. Det ved vi fra tidligere epidemier som f.eks. severe acute respiratory syndrome coronavirus 1 (SARS-CoV-1). Efter disse katastrofer sås der en forøget forekomst af depressioner, angst, OCD, kronisk træthedssyndrom og selvmord over hele verden. Ud over den psykologiske belastning ved kriser spiller den voldsomme økonomiske usikkerhed, arbejdsløshed og nød utvivlsomt også en vigtig rolle for den velbeskrevne opblussen i psykisk sygdom.
Eksperter frygter således for en global selvmordsepidemi i kølvandet på COVID-19, ligesom vi har set det efter SARS-CoV-1-epidemien og efter flere af de store influenzaepidemier.
Noter:
Note 1
https://www.berlingske.dk/nyheder/notat-til-regeringen-myndighederne-skal-skabe-aengstelse-for-corona.-nu
Note 2
https://videnskab.dk/forskerzonen/krop-sundhed/er-covid-19-bare-en-influenza
Note 3
https://ugeskriftet.dk/debat/epidemiloven-og-tragik
Note 4
https://ugeskriftet.dk/debat/tvangslovgivning-sneget-ind-ad-bagdoren
Note 5
https://ugeskriftet.dk/nyhed/tvang-er-epidemilovens-dna
Note 6
https://ugeskriftet.dk/debat/covid-19-tvangsvaccination-er-en-absurd-magtbefojelse
Note 7
https://ugeskriftet.dk/nyhed/laegeforeningen-epidemilov-udfordrer-retssikkerheden
Note 8
https://ugeskriftet.dk/nyhed/forslag-til-epidemilov-gar-vidt